Forudsætningerne for at bygge den kunstige halvø Lynetteholm med plads til 35.000 beboere og 35.000 arbejdspladser er grundlæggende ændret, fastslår en række fremtrædende arkitekter, ingeniører og miljøfolk.
De er gået sammen i initiativet Tænk Os Om, der opfordrer til at genåbne principaftalen om Lynetteholm-projektet. De advarer om projektets langsigtede konsekvenser for miljø og økonomi og henviser til ny viden om havstandsstigningen ved København og befolkningsudviklingen i hovedstaden.
- En kunstig halvø på 2,8 kvadratkilometer der skal anlægges i Øresund ud for København.
- Skal stå færdig i år 2070.
- Skal huse en hel bydel med tusindvis af boliger til 35.000 beboere og erhvervsbygninger til 35.000 arbejdspladser.
- Skal forbindes med en havnetunnel og metro.
- Den kunstige halvø blev præsenteret i efteråret 2018 af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København Frank Jensen (S) efter hemmeligholdte forhandlinger mellem de to.
- Den 4. juni 2021 blev loven om anlæg af Lynetteholm vedtaget af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.
- Prisen for Lynetteholm – og de mange afledte investeringer – ventes at løbe op i 80 milliarder kroner eller mere.
Initiativet har udarbejdet et forslag til en alternativ udviklingsvej for København og hovedstadsområdet, som både indeholder den nødvendige stormflodssikring og sikrer en byudvikling, der er bæredygtig i forhold til både natur, klima og befolkningssammensætning.
– Vandstanden i Øresund stiger mere end først antaget, og det ændrer grundlaget for Lynetteholm-projektet. Vi står over for en accelererende klimakrise, og det eneste ansvarlige er at overveje de bedre alternativer, der findes, fremfor at binde København til et overdimensioneret og ufleksibelt projekt de næste 50 år, siger initiativtager Lone Johnsen på vegne af Tænk Os Om.
Vandstand stiger mere end forventet
FN’s Klimapanel forudsiger en stigning i vandstanden på over en meter om 100 år og advarer om, at det kan risikere at gå endnu hurtigere. En ny rapport fra Sund & Bælt viser desuden, at Københavns nordlige områder bør sikres mod ekstrem stormflod med op til 7,5 meter inden 2075.
Derfor er Lynetteholm på den lidt længere bane et meget udsat projekt, konstaterer folkene bag Tænk Os Om.
Hertil kommer, at både Danmarks Statistik og Københavns Kommune har nedjusteret forventningerne til befolkningsudviklingen i København sammenlignet med 2018, da Lynetteholm-aftalen blev indgået. I 2019 forudså Danmarks Statistik, at der i i 2050 ville være godt 800.000 indbyggere i Københavns Kommune. Nu peger de nyeste tal fra Danmarks Statistik på, at der i stedet vil være 700.000 københavnere i 2050.
Vi står over for en accelererende klimakrise, og det eneste ansvarlige er at overveje de bedre alternativer, der findes, fremfor at binde København til et overdimensioneret og ufleksibelt projekt de næste 50 år.
Lone Johnsen, Tænk Os Om
Danmarks Statistik forventer, at hele Danmarks befolkning frem mod 2060 kun vil vokse med 216.000 personer.
– Alligevel forventes Københavns Kommune at skulle tage 120.000 af disse nye indbyggere, svarende til 55 procent af landets samlede vækst, blandt andet ved at skabe plads i Øresund. Men er det realistisk – og er det ønskværdigt, at København alene skal absorbere så stor en del af befolkningsvæksten? Det mener vi ikke, og derfor bør disse spørgsmål få politisk opmærksomhed, siger Lone Johnsen.
Med i Tænk Os Om er en række faglige eksperter som for eksempel Jakob Steen Møller, tidligere divisionsdirektør i DHI og campusdirektør på DTU Otto Anker Nielsen, professor i transportmodellering, og arkitekt Nel Schipull fra Tegnestuen Vandkunsten. De argumenterer for, at der kan sættes en mere bæredygtig retning for hovedstaden. Men det kræver en genåbning af aftalen om Lynetteholmen.
Alternativ udviklingsplan
Tænk Os Om har udarbejdet et forslag til en alternativ udviklingsplan for hovedstadsområdet. Det indeholder blandt andet forslag til stormflodssikring af hele hovedstaden, som kan bygges i etaper og tilpasses i takt med klimaforandringerne.
Planen er sammen med et stort hovedstadsdige at skabe en varieret naturpark rundt omkring København med mange forskellige naturtyper.
– Ved at læse havbunden og arbejde med naturbaserede løsninger, som dem vi allerede kender fra for eksempel Amager Strandpark, kan vi med relativt få ressourcer beskytte København mod fremtidens stormfloder og samtidig både reducere indgrebet i vores havmiljø og skabe nye områder til naturoplevelser og rekreation for alle beboere i hovedstadsområdet, siger Nel Schipull fra Tegnestuen Vandkunsten.
Forslaget sætter også fokus på behovet for en samlet planlægning for hele hovedstadsområdet på tværs af kommuneskel. Ikke alle nye boliger skal ligge i Københavns Kommune. Fagfolkene understreger, at hovedstadsområdet skal ses som et sammenhængende boligmarked.
Baseret på foreløbige arealopgørelser anslår Tegnestuen Vandkunsten, at der potentielt kan skabes plads til op mod 300.000 nye beboere i hovedstadsområdet, hvis man fokuserer på udvikling af allerede eksisterende byområder. De nye boliger skal blandt andet skabes langs letbaneringen og tæt på S-togsstationer samt ved at omdanne eksisterende bygninger i København til boliger.
Tegnestuen Vandkunsten peger desuden på, at den øgede sociale ulighed i København ville kunne forbedres ved dels at skabe en bedre fordeling af boliger nær natur og ved at introducere nye finansieringsmodeller som for eksempel en statslånsordning, specifikt målrettet de mindst klimabelastende boligformer.
– Ved at skabe flere mindre, overskuelige projekter i København og i hovedstadsområdet kan der relativt hurtigt skabes nye boliger, der både er billigere og mere bæredygtige – og som derudover kan opføres mere decentralt og i takt med, at behovet opstår. Dette vil samtidig kunne bidrage til en mere balanceret byudvikling, hvor presset på de centrale byområder mindskes, siger Nel Schipull.
Tænk Os Om sætter nu fuld fokus på en kampagne, der skal lægge pres på politikerne for at genåbne principaftalen om Lynetteholm. Initiativet har igangsat en underskriftsindsamling bag kravet om en genåbning af aftalen. En række kendte og mindre kendte personer har allerede skrevet under.
Med på listen er blandt andre professor i miljøret Ellen Margrethe Basse og Ane Cortzen, arkitekt og redaktør af bogen “Tænk Os Om – alternativet til Lynetteholm”, der udkom sidste år.
Du kan skrive under her.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
