Læserbrev
Skal vi have en ældreombudsmand?
Det bør overvejes, om ikke Danmark lige som vores nordiske venner skal have en ældreombudsmand, der skal være med til at sikre de ældres rettigheder fremover, skriver Peter Kay Mortensen i denne blog.
|
Folketinget er godt i gang med at omsætte aftalen om den nye ældrelov til lovgivning. Samtlige lovforslag har været i høring, og flere høringssvar viser, at der ikke er den store opbakning til ældreloven.
I finansloven for 2025 var der lagt op til en besparelse på 2,4 millioner kroner på institutionen Danske Ældreråd.
Dette medførte selvfølgelig store protester fra de lokale senior- og ældreråd og flere seniororganisationer som Faglige Seniorer, Danske Seniorer og Ældre Sagen. Presset fik ældreministeren til at finde en anden løsning. I stedet for et samlet tilskud på 2,4 millioner kroner bliver tilskuddet nu fordelt formentligt gennem bloktilskuddet til kommunerne og de lokale senior- og ældreråd, så de kan betale til Danske Ældreråd.
Spørgsmålet i en sådan øvelse er, om de lokale senior- og ældreråd vil betale, eller om det betyder, at besparelsen rammer lokalt i stedet for nationalt? Det er jo kommunerne, der har ansvaret for at drive ældreråd og afsætte de nødvendige økonomiske midler. På den måde indgår økonomien i den samlede kommunale økonomi. Derfor kan man godt være i tvivl, om der sikres den rette økonomi til arbejdet i de lokale senior- og ældreråd.
Hvor står senior- og ældreråd fremover
I lovforslaget flyttes senior- og ældreråd fra retssikkerhedsloven og forankres i stedet i selve ældreloven, hvor deres rolle og opgaver lovfæstes.
Fremover skal senior- og ældreråd afspejle aldersgrupperne blandt ældre borgere i kommunen, og medlemmerne skal have relevante kvalifikationer og kompetencer.
Vil ældreloven styrke senior- og ældrerådenes rolle, eller vil det svække de ældres stemme lokalt?
Samtlige lovforslag har været i høring, og flere høringssvar viser, at der ikke er den store opbakning til ældreloven.
Allerede nu kan vi se, at der fra flere kommuner er forslag om at reducere i antallet af medlemmer i rådene. Det vil være fatalt i en periode, hvor der bliver flere og flere opgaver både i forhold til ældreloven, den kommende sundhedslov og serviceloven.
Der kommer forhåbentligt snart en samlet afklaring af, hvilke rammer og opgaver de kommende senior- og ældreråd står overfor, når ældreloven og sundhedsloven er vedtaget og skal implementeres. De kommende valg til senior- og ældreråd finder sted samtidig med kommunalvalget i november 2025.
Sundhedsreform på vej
Samtidig med at ældreloven behandles, venter vi nu på, at der indgås en aftale om sundhedsloven. Anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen har været i høring, regeringen er kommet med sit udspil, og der foregår sikkert politiske forhandlinger, hvor regeringen forsøger at lande en aftale.
Det virker nærmest som om, der er krig om, hvor ansvaret for den kommende ældrepleje og omsorg skal placeres. Det er flere senior- og ældreorganisationer samt patientforeninger, der ønsker at samle ansvaret regionalt.
Det, mener kommunerne, er en helt forkert løsning. De ønsker ikke at afgive de opgaver, de har nu. Men der lægges op til strukturelle forandringer, som kan få betydning for, hvordan ældreplejen og ældreomsorgen løses fremover.
Når man ser på, hvad der skal implementeres af ny lovgivning på ældreområdet, bør det overvejes, om ikke Danmark lige som vores nordiske venner skal have en ældreombudsmand, der skal være med til at sikre de ældres rettigheder fremover.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
31. oktober 2024 | 08:50
