Læserbrev
Folkebevægelsen mod EU går et travlt år i møde. Til efteråret næste år overtager Danmark formandskabet for EU.
Herudover kommer EU-domstolen med en kendelse, der afgør mindstelønsdirektivets fremtid i Danmark. Og så gør et EU i krise klar til at tiltage sig mere magt og gå i offensiven for mere magt til de store virksomheder – på bekostning af arbejderklassen.
I weekenden var 80 delegerede medlemmer af Folkebevægelsen mod EU fra 30 forskellige komitéer samlet til landsmøde. Her gav EU-modstanderne hinanden håndslag på at trække i arbejdstøjet.
Et enigt landsmøde vedtog en årsplan, der lægger op til aktiviteter mod det danske EU-formandskab, EU’s mindsteløn og EU’s militarisering.
– Vi vil sætte særligt fokus på EU-formandskabet, fordi vi ved, at EU vil fylde lidt mere i den danske offentlige debat, når Danmark har formandskabet. Det er vigtigt, at Folkebevægelsen er på pletten og taler imod den gængse EU-opfattelse, siger Folkebevægelsen mod EU’s afgående forperson Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen efter landsmødet.
Hun tilføjer:
– Det er ekstra vigtigt i disse år, hvor vi står foran konkrete skridt i retning mod EU’s forenede stater: En markant forhøjet EU-regning, fælles gældsoptagelse og fælles militær. EU får hastigt mere magt og flere midler. Når det officielle Danmark bakker op om den udvikling under formandskabet, kæmper Folkebevægelsen imod.
Hun benyttede landsmødet til at gå af som forperson. Den nye landsledelse skal på et kommende møde vælge, hvem der skal repræsentere Folkebevægelsen udadtil.
EU får hastigt mere magt og flere midler. Når det officielle Danmark bakker op om den udvikling under formandskabet, kæmper Folkebevægelsen imod.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU
Folkebevægelsen vedtog en årsplan, som blandt andet har fokus på EU’s militære udvikling.
– Vi har valgt at sætte fokus på militariseringen af EU, fordi den styres af snævre, ufredelige interesser, og det er det sidste, vi har brug for i den usikre verden, vi lever i. EU’s militære dimension styres i høj grad af våbenlobbyen, som fokuserer på at tjene penge, og de store lande i EU, som har egne nationale dagsordener, som det ikke nødvendigvis giver mening, at Danmark deltager i.
Et EU i krise – vil gå til angreb på arbejderklassen
Selvom EU er i krise, kollapser Unionen ikke af sig selv.
– EU befinder sig i en eksistentiel krise. Men det betyder ikke, vi kan sætte os ned og vente på, at EU falder sammen af sig selv. Budskabet i Draghi-rapporten er, at EU kommer til at gå til stålet. EU er klar til at gøre ting, som vi aldrig har set før, og kommer til at ramme befolkningerne, forudser Karen Sunds fra Djursland-komitéen.
Læs også
Indland
Angreb på arbejderklassen på vej
Draghi-rapport: Opskrift på deregulering, længere arbejdstid og lavere løn
Rapporten er udarbejdet af Mario Draghi, tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank på bestilling af EU-kommissionen. Den handler om at forbedre vilkårene for de største virksomheder i EU.
– De europæiske monopoler skal være meget, meget større og stærkere. Vi ved godt, hvad det betyder: Det betyder angreb på løn- og arbejdsforhold og angreb på vores sociale rettigheder hele vejen rundt. Og vi skal væk fra at lovgive ved hjælp af direktiver. De giver landene alt for meget bevægelsesfrihed med direktiver. Derfor skal der i stedet træffes beslutninger med forordninger, advarer Karen Sunds.
Brug for at mobilisere bredt
Men der er også lyspunkter. For EU’s kriseoffensiv åbner op for, at nye kræfter kan blive aktiveret. Karen Sunds har været med til at opbygge modstanden mod EU’s mindsteløn og kræve, at Danmark skulle anlægge sag og kræve, at direktivet bliver kendt ugyldigt.
– Vi så et enormt potentiale i at mobilisere mod EU’s mindstelønsdirektiv. Mange almindelige mennesker mente, at det her er vigtigt. Hvorfor gjorde de det? Det er ikke, fordi de interesserer sig for jura, men fordi de har set, at vi har et arbejdsmarked, der er ved at brække midt over, at vi har problemer med working poor med nultimerskontrakter.
– Det her bliver et kernespørgsmål. Det er klart, at kampen især ligger i fagbevægelsen, men Folkebevægelsen skal være med til at understøtte debatten, og det kan være, at det er den vej rundt, at vi kan være med til at rejse spørgsmålet om, at vi skal ud af EU.
EU’s kriseløsninger får alarmklokkerne til at ringe
EU’s krise fik også Lotte Rørtoft-Madsen på talerstolen. Hun var delegeret for Kommunistisk Parti, der er kollektivt medlem af Folkebevægelsen mod EU.
– EU-eliten ved ikke, hvad den skal gøre. Situationen i verden betyder, at EU er ved at blive kørt ud på et sidespor. Økonomierne stormer fremad i Afrika og Asien. EU er ved at blive konkurreret ned under gulvbrædderne. Inden for EU sker der også meget. Tyskland og Frankrig udgør ikke længere en akse i EU, pointerer hun og uddyber:
– Den tyske “motor” kører i lave omdrejninger. Storbritannien er ude af EU. Der er et nyt styrkeforhold. EU-maskinen maler ikke, som den plejer. EU er nødt til at skifte gear, ellers går EU i tomgang. Det er der ingen business i.
Også Lotte Rørtoft-Madsen ser muligheder i at mobilisere bredt blandt bevægelserne.
– Hvis vi fokuserer på denne udvikling, har vi masser af muligheder for at række ud til andre bevægelser og græsrødder. Meget af det, EU er på vej med, bør få alarmklokkerne til at ringe hos fagbevægelsen, sociale bevægelser, forbrugerorganisationer og klima- og miljøbevægelser, fordi rigtig mange mennesker bliver berørt af det her.
Skæbneår for EU-mindstelønnens fremtid i Danmark
Folkebevægelsen vil fortsat have fokus på EU’s mindstelønsdirektiv, fordi det er en bombe under den danske model.
– Den ændrer fundamentalt ved de vilkår, som Danmark gik ind i det fælles marked under. Hvis Danmark taber sagen om mindsteløn ved EU-domstolen, vil Folkebevægelsen mod EU kæmpe for, at Danmark som minimum får et nyt forbehold, der undtager os fra lovgivningen, forklarer Susanna Dyre-Greensite.
Efter et massivt pres fra fagbevægelsen måtte regeringen i januar sidste år anlægge et såkaldt annulationssøgsmål ved EU-domstolen for at få direktivet kendt ugyldigt.
I sidste måned var regeringen til høring i EU-domstolen for at argumentere for, hvorfor Danmark skal undtages fra direktivet.
Den 14. januar 2025 kommer EU-domstolens generaladvokat med en udtalelse i sagen, og herefter træffer dommerne en endelig beslutning.
Dansk EU-formandskab skal have modspil
Den 1. juli 2025 overtager den danske regering formandskabet for EU.
“Regeringen taler allerede nu om at give mere magt til EU i form af støtte til et større budget, flere militære kræfter og hurtig udvidelse til nye lande. EU-modstandere ved godt, at mere magt til EU betyder mindre magt til de folkevalgte. Folkebevægelsen mod EU skal derfor stå klar med modspil til de mange EU-positive udspil, der kommer op til og under formandskabet”, lover Folkebevægelsen mod EU blandt andet i sin årsplan.
Den danske regering fremlægger sine prioriteringer til næste år. Men en af de helt store opgaver bliver at stå i spidsen for forhandlingerne om EU’s næste syvårige budget, som EU-kommissionen fremlægger til næste år. På budgettet ventes blandt andet flere penge til oprustning af EU.
Også en række andre principielle temaer kan komme på EU-formandskabets dagsorden:
EU-lederne ventes eksempelvis at afgøre, om EU skal råde over endnu flere penge – ved at opkræve flere skatter i medlemslandene og ved at EU-landene optager fælles lån.
Vil aktionere foran forsvarsministre
EU har nemlig brug for milliarder af euro til at opruste militært og opbygge den europæiske våbenindustri.
– Ministerrådet siger klart i deres plan for, hvordan EU skal udvikle sig frem til 2029, at der skal opbygges “en stærkere og mere kompetent Europæisk Union på sikkerheds- og forsvarsområdet”, fortæller Sven Erik Christensen fra Roskilde-komitéen.
Han uddyber:
– Kommissionens plan frem mod 2029 er mere detaljeret. Afsnittet om den militære opbygning i EU indledes således: “De seneste par år har blotlagt den kroniske underinvestering i vores militære kapaciteter og en mangel på effektiv anvendelse af midlerne”. Svaret på denne udfordring er opbygningen af en egentlig militær union eller, som Kommissionen kalder det, “oprettelse af en europæisk forsvarsunion”.
- Folkebevægelsen mod EU arbejder på et tværpolitisk og ikke-racistisk grundlag for dansk udmeldelse af EU.
- Bevægelsen blev stiftet under navnet Folkebevægelsen mod dansk medlemskab af EF i 1972.
- Bevægelsen har i dag cirka 3200 medlemmer fordelt på omkring 60 lokale komitéer over hele landet.
- Omkring 25 partier, organisationer og fagforeninger er kollektive medlemmer.
- Ved valget til EU-parlamentet 26. maj 2019 fik Folkebevægelsen 3,7 procent af stemmerne. 102.101 vælgere satte deres kryds ved Liste N. Det var ikke nok til at sikre et mandat. Derfor er Folkebevægelsen i dag ikke repræsenteret i EU-parlamentet.
- Ved valget i 2014 fik Folkebevægelsen 8,1 procent af stemmerne.
Derfor håber han på, at Folkebevægelsen mod EU vil bruge det danske formandskab til at lave aktioner sammen med andre kræfter.
– Når Danmark har formandskabet i Unionen til næste år, kan en af vores aktiviteter være at lave aktioner dér, hvor EU’s forsvarsministre mødes, gerne i samarbejde med fredsbevægelsen.
Lave Broch
Niels Eriksen
Kim Bilfeldt
Svend Erik Christensen
Mette Langdal
Kjeld Richter Mikkelsen
Claus Svenstrup
Lis Jensen
Peter Raben
Jean Thierry
Hasse Grandjean
Tommy Christensen
Sonny Malm Andersen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
