Folketingets Rigsrevision er netop kommet med en sønderlemmende kritik af ulovligt overforbrug af husdyrgødning og handelsgødning på de danske marker. Og de klandrer Fødevareministeriet (Landbrugsministeriet) for ikke at føre kontrol med gødningsregnskaberne landet over.
Ud af de mange undersøgte landbrugsbedrifter blev mere end en tredjedel afsløret i at have indgivet forkerte gødningstal til myndighederne.
Gødningstallene indsendes som “selvaflæsning” og på tro & love. Den slags frivillige aftaler har aldrig virket i forbindelse med landbruget.
Bønderne har skudt sig gevaldigt i begge fødder ved at fremkomme med forkerte gødningstal.
I 2022 fandt Landbrugsstyrelsen ulovlige pesticider hos cirka hvert femte undersøgte landbrug. Der snydes big time og systematisk. Mange sager er meldt til politiet, og de senere år har flere bønder fået bøder for ikke at leve op til kravene. Heriblandt en afgående viceformand på Axelborg.
Når myndighederne ikke har bare nogenlunde sikre tal for forbruget af både gødning – herunder ikke mindst kvælstof (N) – og forbruget af pesticider, bliver det umuliggjort at gennemføre planerne i den såkaldte trepart.
Resortminister for området Jeppe Bruus siger efter de nye oplysninger: “Det er en alvorlig kritik, Rigsrevisionen kommer med”. Og: “Jeg har bedt om, at der tages højde for Rigsrevisionens kritikpunkter i det videre arbejde i ministeriet”. Ministeriet for Grøn Trepart.
Bønderne har skudt sig gevaldigt i begge fødder ved at fremkomme med forkerte gødningstal. Det kommer dem dyrt at stå.
Vi har tidligere set andre fødevareministre (landbrugsministre) blive fyret på gråt papir. Nu må vi se, om landbrugsminister Jacob Jensen (V) kan blive på sin post. Han ejer selv et landbrug ved Tølløse på Sjælland.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.