Folkering om Christiansborg
Den 19. september 2024 skrev Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside, at “Rejsekort & Rejseplan A/S er forpligtet til at udbetale restbeløb på anonyme rejsekort til enhver tid, hvis der ikke er indgået aftale om kortets gyldighedsperiode i forbindelse med købet. Det følger af betalingsloven.”
Så, fordi ingen indgik en aftale om kortets gyldighedsperiode, da de købte deres rejsekort, kan Rejsekort & Rejseplan A/S ikke ensidigt gøre et anonymt rejsekort ugyldigt og ensidigt stipulere en frist for tilbagebetaling.
Det, Rejsekort & Rejseplan A/S sagde om begge dele, var altså vildledende – eller på godt dansk: løgn. Om det var med vilje, kan ingen vide, men hvis Rejsekort & Rejseplan A/S, som de naturligvis burde, havde undersøgt sagen, ville de have vidst, hvilke regler der gjaldt og gælder.
Det burde ellers være en enkel sag for Rejsekort & Rejseplan A/S at finde ud af, hvem de skylder penge.
Der er forskellige måder, man kan benytte ordningen med rejsekort. Den, som er uden dansk CPR-nummer og uden MitID, det gælder nok især turister, er henvist til at købe et anonymt rejsekort.
Vil man ikke fortælle systemet, hvor man rejser hen og hvornår, kan man også vælge et anonymt rejsekort, hvis anonymitet måske ikke er så fuldstændig endda. Mere om det senere.
Personer med et dansk CPR-nummer kan få et personligt rejsekort, og så er der nogle flere muligheder. Jo mere regelmæssigt man rejser, desto mere rabat kan man få. Det kan man mene om, hvad man vil, men det er sådan, systemet er indrettet.
Bor man i udlandet og har et dansk CPR-nummer og dermed også MitID, er det meget besværligt at få et personligt rejsekort; så skønt jeg, der bor fast i Sverige, opfylder disse kriterier og kunne have købt et personligt rejsekort, har jeg valgt et anonymt i stedet.
I efteråret 2019, inden pandemien og inden vi rejste hjem efter årets sommerferie, fyldte jeg på familiens rejsekort. Så var vi sikre på, at vi kunne rejse fra Hovedbanegården og videre, næste gang vi kom til Danmark.
Imidlertid kom pandemien i foråret 2020 og ødelagde først to og et halvt års ferieplaner og derefter pludselig også gyldigheden af vores rejsekort. Næste gang vi kom til Danmark, var tilbagebetalingstiden på vores rejsekort udløbet, så vi endte med at kassere vores kort og acceptere, at de godt 1500 kroner, der stod på kortene, var tabt.
Imidlertid og efter sagsbehandling af flere klager har Forbrugerombudsmanden slået fast, at Rejsekort & Rejseplan A/S, modsat det de oplyste, skal betale pengene tilbage på anonyme rejsekort, uanset hvornår pengene kræves betalt tilbage. Længe efter at Rejsekort & Rejseplan A/S gik ud og fortalte, at kortene blev ugyldige, og beløbene på dem var tabt, og længe efter at langt de fleste sikkert havde gjort det, jeg gjorde, kasseret deres rejsekort.
Så det er situationen. Rejsekort & Rejseplan A/S fortalte os, at vores anonyme rejsekort, som de havde gjort ugyldige, desuden havde mistet deres værdi, mens Forbrugerombudsmanden et par år senere har fortalt os, at de alligevel kan indløses.
Jeg er naturligvis rasende. På flere forskellige niveauer, så at sige. Forbrugerombudsmandens undersøgelse ændrer intet ved den tingenes tilstand, som er opstået i den tid, sagsbehandlingen er foregået.
Vi, der har kasseret vores kort, kan ikke kræve at få vores penge tilbage, fordi vi ikke kan dokumentere, at vi har ret til pengene. Det gælder for alle. Det er nemlig en forudsætning, at man som kunde selv henvender sig og dokumenterer sit krav.
Desuden kommer Forbrugerombudsmandens afgørelse for sent, fordi vi – ikke bare i min familie, men mere generelt alle os med anonyme rejsekort – i mellemtiden har affundet os med en urimelig tingenes tilstand, hvilket samtidig paradoksalt nok gør den urimelige tingenes tilstand legitim.
Det har afgørelsen fra den statslige instans Forbrugerombudsmanden sørget for, skønt instansen ellers er tænkt at skulle beskytte forbrugerne mod urimeligheder.
Samtidig bliver det, som et andet paradoks, aldrig Rejsekort & Rejseplan A/S’ problem at finde ud af, hvem de har snydt for penge og derfor skylder penge. Dermed bliver det samtidig sanktionsfrit, at Rejsekort & Rejseplan A/S beholder de penge, de snød os for ved at lyve om gyldigheden af de anonyme rejsekort og tilbagebetalingen af pengene på kortene. Det burde ellers være en enkel sag for Rejsekort & Rejseplan A/S at finde ud af, hvem de skylder penge.
For det første har tidsudtrækningen altså medført, at en åbenlyst illegitim praksis (det var løgn, at vi ikke kunne få pengene tilbage, uanset hvornår vi bad om det) er blevet legitim, fordi tiden er gået, og fordi Rejsekort & Rejseplan A/S hverken blev tvunget til selv at gøre en indsats for at bringe tingene i orden eller blev straffet.
Rejsekort & Rejseplan A/S kan – nu med den statslige instans Forbrugerombudsmandens velsignelse – beholde de penge, de ifølge selvsamme Forbrugerombudsmand har snydt sig til. Det er en meget mærkelig form for retfærdighed.
For det andet er de allerfleste indbetalinger sandsynligvis gjort med et betalingskort knyttet til et navn, og fordi samtlige rejsekort, også de anonyme, har et nummer, er indbetalingerne foretaget til et rejsekort med et nummer.
Det vil sige, at hver enkelt rejsekort kan identificeres og kobles sammen med det betalingskort, der er anvendt til indbetalingen. Så Rejsekort & Rejseplan A/S behøver ikke sidde med hænderne i skødet og lade som om, de ikke ved, hvem de skylder penge, for det gør de. I det mindste principielt, og i praksis kræver det sandsynligvis ikke den store indsats.
Den enorme dokumentationstvang, der er overalt i samfundet, indebærer dermed, at et anonymt rejsekort kan kobles direkte til et indbetalingskort, og at de penge, der står på kortet, uden større tekniske problemer kan tilbageføres til betalingskortet.
En interessant detalje i sammenhængen er, at dokumentationstvangen desuden indebærer, at medmindre folk køber deres anonyme rejsekort til hinanden for at narre fjenden i Aalborg, så kan hver enkelt indehaver også af anonyme rejsekort sandsynligvis identificeres. GDPR gå hjem og vug.
Så, Rejsekort & Rejseplan A/S, behøver ikke vente på, at folk kommer og beder om deres penge. De kan bare gå i gang og bede deres computer lave en opsøgende indsats for at finde ud af, hvem der skal have penge tilbage, og ikke mindst kan de se at få overført pengene! Men det må de nok ikke på grund af GDPR som – præcis som Forbrugerombudsmanden – ellers er til for at beskytte den enkelte mod overgreb.
Endelig er der en mere overordnet problematik, i og med at den sagsbehandling, Forbrugerombudsmanden gennemførte, har en række kendetegn til fælles med evalueringer – eller evaluerende praktikker, som jeg kalder dem efter godt 25 års forskning, og fordi de kan antage alle mulige former.
Evaluerende praktikker har som deres sandsynligvis eneste funktion at opretholde en eksisterende social orden, inklusive en eksisterende ulige fordeling af symbolske og materielle goder og dermed af magt. Denne sociale ordensopretholdelse sker, dels ved at de evaluerende praktikker på flere måder står i vejen for en fornuftig undersøgelse af det, som underkastes en evaluerende praktik, dels ved at de effektivt skjuler dette faktum.
Den statslige instans Forbrugerombudsmanden er som instans vidt respekteret, men i dette tilfælde har Forbrugerombudsmandens sagsbehandling nok kun haft en helt marginal indflydelse på, hvem der får penge tilbage.
De allerfleste har sikkert gjort som jeg, nemlig kasseret de rejsekort, Rejsekort & Rejseplan A/S fortalte os, ikke var gyldige længere, og hvis værdi vi fik at vide var annulleret. For hvorfor skulle vi dog ikke stole på en halvstatslig instans som Rejsekort & Rejseplan A/S, som ejes af de i det mindste delvist offentligt ejede trafikselskaber, og som har monopol på formidlingen af tog- og busbilletter i Danmark? Det skulle vi ikke, fordi staten er partisk.
Staten er systematisk kun nogles ven og ikke alles, og staten tjener systematisk de privilegeredes interesser, for eksempel ved hjælp af evaluerende praktikker. Desværre er det let at glemme den slags i en almindelig dagligdag.
Ikke alene har vi almindelige mennesker både Rejsekort & Rejseplan A/S og GDPR imod os, hvis vi vil have vores penge igen og ikke har gemt vores rejsekort. Vi har også Forbrugerombudsmanden imod os, fordi det ikke kræves, at Rejsekort & Rejseplan A/S identificerer dem, der skal have penge igen, og udbetaler pengene på eget initiativ.
Og imens hærger kapitalen frit.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
