I et debatindlæg i Arbejderen den 17. oktober med rettelser til en artikel i Arbejderen skriver Rosa Lund og Pelle Dragsted, henholdsvis retsordfører og politisk ordfører for Enhedslisten, at der fortsat vil være domstolskontrol i TCO-loven.
Konkret har Rosa Lund og Pelle Dragsted disse rettelser til påstand 5:
1. Det eneste nye, der indføres, er, at man fjerner en frist på 60 minutter, som i praksis ikke kan overholdes alligevel.
2. Men at sagen skal forelægges for domstolene hurtigst muligt gælder stadig med det nye lovforslag.
3. Det er ikke korrekt at sige, at det kræver en dommerkendelse i dag, som modsætning til, hvad der gælder fremadrettet.
Alle tre udsagn (rettelser) er desværre forkerte, hvilket jeg vil uddybe i dette debatindlæg.
Den kommende lovændring af TCO-loven
Det lovforslag, som er sendt i høring, fjerner § 2, stk. 1, 2. pkt. og hele § 4 fra TCO-loven. Efter disse ændringer vil TCO-loven have det udseende, som den daværende S-regering ønskede ved fremsættelsen i april 2022. Det, som slettes fra TCO-loven, er et ændringsforslag fra den daværende opposition (herunder Enhedslisten), som jf. betænkningen indfører krav om forudgående retskendelse for påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold.
Fremover (efter den forventelige vedtagelse af det lovforslag, som p.t. er i høring) bliver påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold alene udstedt af Rigspolitiet. Der er ikke nogen automatisk domstolskontrol, heller ikke efterfølgende.
Ordningen bliver altså ikke som retsplejelovens § 791 d, stk. 6, hvor politiet, såfremt øjemedet forspildes ved at vente på en retskendelse, kan træffe en foreløbig afgørelse om blokering af en hjemmeside og derefter forelægge sagen for retten inden for 24 timer.
Rigspolitiet vil fremover alene træffe afgørelse om fjernelse af indhold, hvorefter hostingtjenesteyderen (f.eks. et socialt medie) har 1 time til at fjerne indholdet. Der er ingen pligt for Rigspolitiet til at sikre en efterfølgende forelæggelse for domstolene.
Domstolskontrol bliver fremover kun en teoretisk mulighed
Der kommer fremover kun en efterfølgende domstolskontrol, hvis enten hostingtjenesteyderen eller indholdsleverandøren (personen der har skrevet indlægget) på eget initiativ indbringer Rigspolitiets afgørelse (påbuddet om fjernelse) for domstolene.
Udnyttelse af denne mulighed vil sige anlæggelse af en retssag mod Rigspolitiet efter de almindelige civilprocessuelle regler. I deres høringssvar fra 2022 bemærkede Advokatrådet, at dette ville være “besværligt og omkostningstungt”. Advokatrådet anbefalede derfor i stedet en ordning med forudgående retskendelse, som det kendes for blokering af hjemmesider. Et flertal i Folketinget stemte i 2022 heldigvis for et ændringsforslag om netop dette.
Danmark har ikke tradition for forvaltningsdomstole, hvor borgere og virksomheder mod betaling af en beskeden retsafgift kan indbringe myndighedsafgørelser, som de ønsker ændret. Den slags sager er generelt “op ad bakke” i Danmark, for at sige det pænt.
Med de aktuelle sagsbehandlingstider ved domstolene for civile sager vil der i praksis gå meget lang tid inden domstolene overhovedet kommer til at tage stilling til et påbud fra Rigspolitiet om at fjerne et indlæg på sociale medier. På det tidspunkt kan indholdet, der blev fjernet, meget vel være uaktuelt.
Der er altså en meget stor forskel på domstolskontrollen under gældende TCO-lov og efter de kommende ændringer. Under gældende lov er der garanti for forudgående domstolskontrol i alle tilfælde, når Rigspolitiet ønsker at udstede et påbud om fjernelse. Fremover er der kun efterfølgende domstolskontrol for de personer, som har både økonomiske ressourcer og tålmodighed til selv at anlægge en civil retssag mod Rigspolitiet.
Tidsfristen på 60 minutter i TCO-loven
Rosa Lund og Pelle Dragsted omtaler i deres debatindæg en tidsfrist på 60 minutter, som alligevel ikke kan overholdes.
Denne problematik har ingen betydning for påbud som Rigspolitiet selv ønsker at udstede. Her vil det altid være muligt at indhente en retskendelse før påbuddet, hvis det altså godtages af retten, sendes til hostingtjenesteyderen, som derefter har en time til at fjerne indholdet.
TCO-lovens § 4, stk. 3 “såfremt tidsfristen på en time ikke kan overholdes” er rettet mod den situation, hvor Rigspolitiet skal underrette en dansk hostingtjenesteyder om et påbud fra en myndighed i et andet EU-land. Underretningen sikrer, at den danske virksomhed formelt modtager en afgørelse fra en dansk myndighed, som grundloven kræver (jf. det uskrevne grundlovsforbud). Denne afgørelse (underretning) skal i TCO-loven også ske med domstolskontrol, men i praksis kan det ikke være forudgående domstolskontrol, fordi det så ikke vil være muligt at overholde TCO-forordningens krav om, at indholdet fjernes inden for en time (der her regnes fra tidspunktet for det udenlandske påbud).
Censur uden retskendelse
I bemærkningerne til det udsendte lovforslag afskaffes domstolskontrollen vitterligt med den begrundelse, at det er for besværligt for Rigspolitiet. Kravet om retskendelse fremhæves som årsag til, at Danmark ikke har brugt TCO-forordningen til at fjerne indhold fra sociale medier.
Jeg er ikke bekendt med andre bestemmelser i dansk lovgivning, som giver en administrativ myndighed (Rigspolitiet) mulighed for at udøve censur mod ytringer uden retskendelse. Det bliver en meget uheldig nyskabelse i dansk ret.
Der er al mulig grund til at tro, at de nye muligheder for censur vil blive brugt uforholdsmæssigt mod propalæstinensiske ytringer på sociale medier. Det viser erfaringerne fra andre EU-lande. Konkret er 70 procent af samtlige påbud (hele EU) i perioden fra juni 2022 (ikrafttræden) til december 2023 udstedt af Tyskland efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023. Tysklands meget aktive brug af TCO-forordningen ytringer omtales direkte i lovforslaget.
Protester mod et igangværende folkemord i Gaza er selvfølgelig ikke terrorrelateret indhold, og TCO-forordningen kræver, at der skal tages hensyn til ytringsfriheden. Men der er samtidig en betydelig elastik i definitionen af terrorrelateret indhold, som omfatter mere end strafbare ytringer, for eksempel billigelse af terrorhandlinger. Det skal blandt andet spille en stor rolle for vurderingen, hvis indholdet kan tilskrives en organisation på EU’s terrorliste, og det kan måske ramme ytringer som “From the river to the sea, Palestine will be free”.
Fremover bliver det alene Rigspolitiet og ikke de uafhængige domstole, som skal vurdere disse komplicerede spørgsmål.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.