Læserbrev
Academics For Palestine (Akademikere For Palæstina) og Studerende Mod Besættelsen, herunder en dansk-palæstinensisk studerende, ville den 8. oktober have holdt denne tale under et møde i Danske Universiteter, men blev ikke lukket ind i lokalet. Aktivisterne fik dog overtalt sekretæren til at give rektorerne otte bøger af Maya Wind samt taleteksten. Aktivisterne læste derefter talen højt i en megafon uden for bygningen.
Godmorgen, rektorer for de otte danske universiteter!
I må undskylde, at vi kommer uanmeldt, men på grund af sagens hastende karakter er vi kommet for at tage 10 minutter af jeres tid og læse denne korte tekst for jer. Vi ønskede også at give jer en gave i betragtning af jeres interesse for den palæstinensiske situation; derefter vil vi gerne gå.
Vi er akademiske medarbejdere fra alle danske universiteter: Akademikere for Palæstina samt studenterorganisationen Studerende Mod Besættelsen (SMB).
Vi beder om jeres opmærksomhed, da denne sag har stor betydning for os. Som ansatte og studerende i det danske akademiske samfund har vi palæstinensiske venner, som studerer på universiteter på Vestbredden, og som i øjeblikket er udsat for vilkårlig administrativ tilbageholdelse på ubestemt tid. Blandt os er der venner til palæstinensiske studerende, som er blevet dræbt af det israelske militær. En af dem er Sumuds søster, som blev skudt tidligere i år, mens hun som journaliststuderende dækkede en fredelig protest. Hun var kun 21 år gammel og mor til et barn.
Et år med folkemord
Kære alle, på denne dato, som markerer præcis et år med det dokumenterede igangværende folkemord på palæstinensere, bliver I ved med at afvise muligheden for at diskutere akademisk boykot af israelske institutioner, som er medskyldige i ulovlige bosættelser, besættelse, apartheid og folkemord. I løbet af det seneste år har vi hørt forskellige begrundelser for dette fra jer. Specifikt har vi hørt de følgende tre begrundelser:
1. FØRSTE BEGRUNDELSE: “Vi har ingen frihed til at beslutte, vi må følge Udenrigsministeriet”;
Vi svarer til dette: Hvad skete der med de danske universiteters akademiske autonomi? Udenrigsministeren udtalte offentligt den 16. september, at ansvaret for at forpligte sig til akademisk boykot ligger på de enkelte universiteter. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtalte dagen efter offentligt, at “KU kan indføre akademisk boykot af israelske uddannelsesinstitutioner på eget initiativ uden at komme i konflikt med universitetsloven.” I 2012 besluttede DTU at afbryde samarbejdet med Ariel University på grund af dets ulovlige tilstedeværelse på besat palæstinensisk jord, og Anders Bjarklev udtalte dengang, citat: “Vi har afsluttet samarbejdet umiddelbart efter, at vi blev gjort opmærksomme på det”. Hvad er så anderledes i dag i 2024?
Vi svarer også til dette: Hvad siger du til dine rektorkolleger på over 100 europæiske, nordamerikanske og latinamerikanske universiteter, som har afbrudt alle forbindelser med israelske institutioner, der har vist sig at være medskyldige i forbrydelser mod menneskeheden?
2. ANDEN BEGRUNDELSE: “Hvorfor afbryde forbindelserne med forskere? Akademisk frihed er vores primære bekymring”;
Vi svarer: Vi opfordrer ikke til at afbryde akademiske forbindelser på individuelt niveau, men på institutionelt niveau, ligesom I gjorde med Rusland og Hviderusland i begyndelsen af invasionen af Ukraine. I det tilfælde blev der straks truffet en beslutning om boykot. I dag kan vi træffe beslutningen på baggrund af offentligt tilgængelige beviser på folkedrab og krigsforbrydelser begået i Palæstina. Hvert eneste universitet i Gaza er nu blevet forvandlet til murbrokker af det israelske regime i aktivt samarbejde med de universiteter, som I ønsker at fortsætte samarbejdet med. Et ægte engagement i akademisk frihed ville sende et klart signal til Israel: Ødelæggelse af uddannelsesinstitutioner og civile liv kan ikke accepteres.
3. TREDJE BEGRUNDELSE: Ind imellem lader I til at have den holdning, at universiteterne kan handle ud fra et socialt ansvar, men denne situation er tilsyneladende ikke presserende nok;
Vi svarer til det: Er over 41.000 dokumenterede civile dødsfald ikke nok? Er over 15.000 døde børn ikke nok? Og disse tal er sandsynligvis stærkt underestimerede. Hvor går grænsen? Hvor mange lande skal Israel invadere, før I opfordrer til akademisk boykot? Hvor voldsomt skal et folkedrab være?
Tager folk for nar
Kære Henrik Wegener og Brian Bech Nielsen, I er hver især kommet med klare offentlige udtalelser om vigtigheden af en akademisk boykot af Rusland. Henrik, du har udtalt, og jeg citerer: “Formålet er at sende et klart signal om, at vi finder den helt uhørte aggression mod Ukraine fuldstændig uacceptabel… Det er vigtigt at sende det stærkest mulige signal om, at denne adfærd har konsekvenser”.
Vi spørger – hvilke beviser, hvilke klare direktiver fra internationale institutioner kan overbevise dig om, at en sådan handling er berettiget mod Israel? Brian, du har udtalt, at du var “glad” for beslutningen om akademisk boykot af Rusland og udtrykte din “stærke fordømmelse” af landets handlinger. Du tager dit fakultet, dine studerende, dine medarbejdere og offentligheden for nar, når du nu hævder, at du eksisterer uden for politik, som Henriks nylige interview med Uniavisen forsøgte at gøre:
Henrik, du hævder, at du samarbejder med israelske universiteter, men ikke med deres aktiviteter på besat palæstinensisk jord. Denne holdning er simpelthen ikke holdbar, hverken juridisk eller på anden måde. Du må kunne se, at institutionelle samarbejder legitimerer hele institutionen. Tidligere beslutninger om at kappe båndene til hele universiteter anerkender dette. Du sagde også, at du vil bede dine udvekslingsstuderende om “ikke at deltage i aktiviteter, der finder sted på Mount Scopus campus”, mens de er på udveksling. Tror du virkelig, at det er en realistisk foranstaltning? Vi håber, at du ved at læse denne israelske forsker vil opdatere din forståelse af, hvem du samarbejder med.
Du hævder, at “danske universiteter også samarbejder med militæret”, men det danske militær begår ikke folkemord, hvilket gør denne sammenligning skandaløs. Israelske universiteter bidrager ikke kun til militæret og efterretningstjenesterne, men er en del af grundlaget for dem. I modsætning til danske universiteter, hvor officerer ikke bærer stormgeværer blandt civile, er dette normen i israelske programmer som Talpiot og Havazalot. Kapitel 3 i Maya Winds bog dokumenterer, hvordan disse institutioner fremstiller våben og udvikler overvågning i tæt samarbejde med militæret. Vi håber, at du læser det kapitel.
Den danske regering anerkender – i tråd med EU’s politik og FN’s Sikkerhedsråds resolution 2334 – de israelske bosættelser på Vestbredden som ulovlige og “fraråder engagementer og aktiviteter, der sigter mod at styrke bosættelserne”. Hvor er KU’s sociale ansvar, når man samarbejder med et universitet, hvis infrastruktur er bygget på ulovligt besat land?
Faktisk fandt Den Internationale Domstol i januar folkedrabet i Gaza “plausibelt”. FN’s særlige rapportør Francesca Albanese dokumenterede i marts, at der var “rimelig grund” til at tro, at der blev begået folkedrab. Vores højeste demokratiske niveau, FN, har utvetydigt opfordret til, at al ulovlig israelsk tilstedeværelse i de besatte palæstinensiske områder bringes til ophør. FN har opfordret stater til at sikre, at statsborgere, virksomheder og enheder, citat, “ikke handler på nogen måde, der ville indebære anerkendelse eller yde hjælp eller bistand til at opretholde den situation, der er skabt af Israels ulovlige tilstedeværelse i de besatte palæstinensiske områder”. Eksperter fra FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder har advaret om, at den internationale orden balancerer “på en knivsæg”, hvis der ikke tages skridt til at, citat, “annullere eller suspendere økonomiske relationer, handelsaftaler og akademiske relationer med Israel, som kan bidrage til dets ulovlige tilstedeværelse og apartheidregime i de besatte palæstinensiske områder”. At fortsætte med åbent at ignorere de klare advarsler fra dem, der arbejder for at beskytte de internationale menneskerettigheder, kan ikke ses som andet end en politisk beslutning.
Krav
Vi kræver derfor, at:
1) Danske universiteter undersøger og afbryder alle institutionelle samarbejder med medskyldige israelske universiteter.
2) Danske universiteter anerkender og fordømmer, at et folkemord finder sted, og beskytter og støtter de palæstinensiske studerende og akademikere, der flygter fra et folkemord.
3) Vi opfordrer til gennemsigtighed i forhold til jeres møde i dag, så jeres diskussionspunkter bliver offentligt tilgængelige for studerende og ansatte på de danske universiteter.
4) Endelig vil vi gerne invitere jer til en diskussion om institutionel akademisk boykot for at få alle argumenter og perspektiver frem om, hvordan danske universiteter kan tage et standpunkt med det formål at fremme et mere ansvarligt og moralsk bevidst akademisk samfund.
Afslutningsvis vil vi opfordre jer til seriøst at overveje at opretholde international lov, fremme fred og implementere en institutionel akademisk boykot. Som studerende og akademikere er vi uddannet til at handle i overensstemmelse med fakta og beviser. Den overvældende realitet af disse kendsgerninger bliver tydeligere dag for dag, og hele verden er vidne til det. Det er på tide, at danske universiteter ligesom flere end 100 andre institutioner lever op til sit ansvar og afstår fra at støtte den igangværende massakre på en nation.
Vi er overbeviste om, at I vil give det den opmærksomhed og overvejelse, det fortjener, og vi ser frem til at mødes med jer til en meningsfuld diskussion.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
