Kommentar
Bolivia: Den bolivianske regering har meddelt FN-domstolen ICJ, at den vil deltage i retssagen mod Israel, som anklages for at begå folkemord i Gaza. Sagen blev rejst tidligere i år ved ICJ af Sydafrika. Ud over Bolivia har ni andre lande stillet sig på Sydafrikas side. Landene er Nicaragua, Colombia, Libyen, Mexico, Palæstina, Tyrkiet, Chile, Maldiverne og Spanien.
Tyskland: I weekenden var der flere demonstrationer i Berlin til støtte for Palæstina. Lørdagens demonstration blev holdt under parolen “stop krigen”, og flere demonstranter blev anholdt for at råbe “forbudte slagord” og medbringe “forbudte flag”. Blandt de anholdte er en 40-årig kvinde, som bliver sigtet for at have “overtrådt sin omsorgs- og opdragelsespligt”, som Berlins Politi skriver. Den 11-årige søn har råbt “viva Palæstina” og “yalla, yalla intifada”.
BRIKS+: Det russiske formandskab for BRIKS+ oplyser, at 38 lande er inviteret til det kommende topmøde, der finder sted i den russiske by Kazan fra den 22. til 23. oktober. Foreløbigt har 32 lande meddelt, at de deltager samt FN’s generalsekretær António Guterres.
Ifølge Vladimir Putins rådgiver Jury Ushakov har 34 lande ansøgt om fuldt medlemskab af BRIKS+ eller en form for samarbejde. Blandt dem er Cuba, som formelt har ansøgt om medlemskab.
Belgien: Den belgisk baserede menneskerettighedsorganisation Hind Rajab Foundation har anlagt sag ved den internationale straffedomstol ICC mod over 1000 navngivne israelske soldater for forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab.
Blandt de anklagede er mindst 12 amerikanske, 12 franske, fire canadiske, tre britiske og to hollandske statsborgere.
“Denne klage, der understøttes af over 8.000 stykker verificerbart bevismateriale – herunder videoer, lydoptagelser, retsmedicinske rapporter og dokumentation fra sociale medier – viser soldaternes direkte involvering i disse grusomheder”, skriver gruppen.
“Alle de navngivne soldater befandt sig i Gaza under det folkemorderiske angreb, og beviserne afslører deres deltagelse i overtrædelser af international lov”, fortsætter Hind Rajab Foundation.
Tyskland: Torsdag den 10. oktober diskuterede den tyske Forbundsdag et forslag om at udstationere nye amerikanske mellemdistanceraketter i Tyskland i 2026.
Den socialdemokratiske forbundskansler Olaf Scholz indgik aftalen med USA i juli i forbindelse med NATO-topmødet i Washington D.C. Ifølge Scholz er raketterne nødvendige for at afskrække Rusland.
Men sagen har splittet befolkningen, viser en ny meningsmåling. 45 procent mener, at beslutningen er forkert, mens 40 procent mener, den er rigtig. I Østtyskland er 57 procent imod at udstationere mellemdistanceraketter, mens der i Vesttyskland er 44 procent for og 41 procent imod.
Tunesien: Formanden for Tunesiens valgkommission Farouk Bouasker har meddelt, at landets siddende præsident Kais Saied vandt søndagens valg med 90 procent af stemmerne. Han nærmeste rival Ayachi Zammel fik 7,35 procent. Valgdeltagelsen var kun 28,8 procent.
Tunesiens Arbejderparti udsendte mandag en erklæring, hvori de afviste resultatet af præsidentvalget, som Kais Saied vandt efter at have “slået hårdt ned på oppositionen i landet”. Erklæringen beskrev valgprocessen som en “farce”, der resulterede i valget af en illegitim præsident, og opfordrede det tunesiske folk til at fortsætte deres kamp mod autoritære styreformer.
USA: Brown Universitys projekt Cost of War udsendte mandag en rapport om USA’s militære støtte til Israel. Rapporten dækker perioden 7. oktober 2023 til 30. september 2024.
Ifølge forskerne har USA i alt sendt militær støtte for hele 17,9 milliarder dollars i perioden. Aldrig tidligere har USA givet så meget i militærstøtte på et år.
Kina: Det kinesiske handelskammer i EU (CCCEU) kritiserer EU’s beslutning om at indføre straftold på kinesiske el-biler.
“Vi opfordrer kraftigt EU til at nærme sig de endelige foranstaltninger med forsigtighed, udsætte implementeringen af disse toldsatser og prioritere at løse tvister og handelsspændinger gennem konsultationer og dialog”, skriver CCCEU.
Beslutningen om en straftold på 45 procent på el-biler bygget i Kina har splittet EU-landene. 10 lande stemte for, 12 undlod at stemme, mens 5 lande stemte imod. Blandt andre stemte Tyskland, Ungarn, Malta, Slovakiet og Slovenien imod. Mens Danmark stemte for.
FIFA/Palæstina: Det internationale fodboldforbund FIFA har udskudt et forslag om at udelukke Israel fra at deltage i forbundets turneringer.
Forslaget blev fremsat på FIFA’s kongres i maj af det palæstinensiske fodboldforbund (PFA), fordi Israel har overtrådt FIFA’s regler og for Israels forbrydelser i Gaza. Det er fjerde gang, at FIFA-ledelsen udskyder behandlingen af forslaget.
Katarina Pijetlovic, leder af PFA’s juridiske afdeling, kalder FIFA’s beslutning for “rent politisk”. Hun henviser blandt andet til, at FIFA’s regler forbyder medlemslandene at spille på besat område:
“FIFA tillod det israelske forbund at fortsætte med at bruge palæstinensisk territorium [den besatte Vestbred og Østjerusalem] som sit eget og at bruge fodbold som et instrument til kolonial ekspansion.” “Skal vi igen vente to år, som i 2015-17, på, at komitéen foreslår det indlysende og derefter igen får deres forslag afvist?” skriver Pijetlovic på X.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
