På sit møde den 21. august godkendte den værste forbundsregering nogensinde, fuldstændig underlagt atlantiske direktiver og i en aldrig før set interventionistisk iver, Schweiz’ deltagelse i to af EU’s PESCO-projekter (Permanent Struktureret Samarbejde), hvoraf det ene er særligt invasivt og i strid med neutraliteten: Projektet “Militær mobilitet” har til formål at gøre det lettere for udenlandske tropper at krydse de schweiziske landegrænser, ikke kun fra EU-lande, men også fra det allestedsnærværende USA.
Dette ensidige militære samarbejde gør Schweiz til en part i andres konflikter til skade for vores nationale sikkerhed.
Hvis dette i sig selv forekommer yderst problematisk for et land, der netop på grund af sin neutralitet bør undgå at blive udnyttet til militære operationer på bare ét geopolitisk område, indrømmer regeringen frejdigt, at dette også vil have “positive effekter på Schweiz’ udstationeringer i udlandet, især inden for rammerne af militær fredsfremmende indsats”, hvilket oversat betyder aktiv støtte til NATO’s krigsmissioner, som i Kosovo, hvilket udsætter vores soldater for stadig større risici, ikke af hensyn til vores nationale forsvar, men for at tjene USA’s imperialistiske dagsorden, som fortsat presser på for en optrapning af konflikten mod Rusland for at inddrage Europa i en langvarig krig, der også vil have katastrofale virkninger økonomisk såvel som med hensyn til stadig større menneskelige omkostninger.
Dette ensidige militære samarbejde gør Schweiz til en part i andres konflikter til skade for vores nationale sikkerhed og gør diplomatiske bestræbelser nyttesløse. Det er meget alvorlige beslutninger, som følger hinanden på en ret mistænkelig måde og skridt for skridt ødelægger troværdigheden af vores neutralitet i udlandet. Intensiveringen af Schweiz’ samarbejde med PESCO skal i virkeligheden ses i sammenhæng med en gradvis, men uden demokratisk legitimitet, styrkelse af integrationen af vores væbnede styrker i NATO. Hvis vi dertil lægger det udtrykkelige ønske fra den øverstbefalende for de væbnede styrker om at organisere træningskurser i udlandet i fremtiden, er det eneste råd, vi kan give de værnepligtige, at forlade hæren til fordel for samfundstjeneste, før det er for sent.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.