Unge fra lavindkomstfamilier dør ofte tidligt
Unge fra familier med kortere uddannelse og lavere indkomst har større risiko for at blive syge og dø tidligere end dem med højere uddannelse og indkomst.
Det viser et nyt studie fra forskere fra Statens Institut for Folkesundhed, der har undersøgt alle dødsfald blandt unge mellem 15 og 24 år i perioden 2010-2022.
Regeringen bør straks stoppe den indirekte og direkte eksport af militært udstyr til Israel.
Annette Stubkjær Rimmer, rådgiver, Amnesty International Danmark
Studiet omfatter over 2000 dødsfald og viser, at unges risiko for at dø bliver fordoblet, hvis begge forældre er arbejdsløse eller tilhører de fattigste i Danmark. Det samme gælder, hvis den ene forælder har folkeskolen som længste uddannelse.
– Vi ser en tydelig tendens til, at unges sociale og økonomiske baggrund er afgørende for deres risiko for at dø i en ung alder. Risikoen for tidlig død er større, hvis man kommer fra et hjem med lavere indkomst, end hvis man kommer fra en velhavende familie. Og vi kan se, at risikoen stiger støt i takt med faldende indkomst på tværs af alle indkomstgrupper. Det er et vigtigt fund, fordi det viser, at denne tendens ikke kun ses blandt de mest udsatte unge i samfundet, men på tværs af samfundets lag, forklarer en af forskerne bag rapporten, professor Janne Tolstrup.
Gummistemplet motorvej
Selvom Miljøstyrelsen ikke havde læst miljøoplysninger om Egholm-motorvejen “grundigt igennem”, gav styrelsen grønt lys til at gå videre med projektet.
“Det virker som om, at man er blevet bedt om at godkende materialet, og så gør man det. Det er et gummistempel”.
Sådan lyder vurderingen fra miljøretsekspert og professor ved Københavns Universitet Peter Pagh i Altinget.
Transportminister Thomas Danielsen har gang på gang afvist bekymringer for den tredje Limfjordsforbindelses potentielle konsekvenser for natur og miljø med henvisning til en mail fra Miljøstyrelsen, hvor styrelsen skriver, at den ikke har “væsentlige bemærkninger” til en række nye miljøoplysninger om den tredje Limfjordsforbindelse.
Den formulering har ministeren flere gange brugt til at affeje kritik under både åbne samråd og selve lovbehandlingen af anlægsloven for den omstridte motorvej.
“De har ikke yderligere bemærkninger for nærværende. De er tilfredse”, konkluderede transportministeren under den afsluttende behandling af anlægsloven i folketingssalen.
Men et telefonnotat skrevet af ansat i Miljøstyrelsen, efter at han havde modtaget et opkald fra en højtstående embedsmand i Vejdirektoratet, sår tvivl om fundamentet for den konklusion.
I telefonnotatet noterer den ansatte i Miljøstyrelsen, at Vejdirektoratet under samtalen gjorde klart, at der var behov for en “meget hurtig” tilbagemelding på nye oplysninger om den tredje Limfjordsforbindelse, der var blevet udarbejdet for at svare på en række kritiske høringssvar fra Miljøstyrelsen.
Amnesty: Stop våbensalg til Israel
Amnesty International efterlyser svar på, hvorfor regeringen – fortsat – tillader våbensalg til Israel, på trods af at Danmark har underskrevet FN’s våbenhandelstraktat.
Formålet med traktaten er blandt andet at undgå, at eksport af våben, våbendele og andet militært udstyr ikke bidrager til menneskerettighedskrænkelser eller til at krænke krigens love.
Traktaten forpligter de underskrivende lande til at undersøge, hvad deres våben bliver brugt til, før de godkender et salg.
“Det er derfor ubegribeligt, at verdens våbeneksportører fortsat kan give tilladelse til våbenoverførsler til Israel, mens beviserne for krigsforbrydelser begået af den israelske hær hober sig op”, skriver politisk rådgiver hos Amnesty International Danmark, Annette Stubkjær Rimmer i Altinget.
Amnesty International opfordrer den danske regering til at stoppe al våbeneksport til Israel:
“Det vil sende et stærkt og vigtigt signal, hvis den danske delegation bruger sin deltagelse i den internationale konference om implementeringen af våbenhandelstraktaten til at revurdere sin våbeneksportpraksis”, fortsætter Annette Stubkjær Rimmer.
Hun uddyber:
“Regeringen bør straks stoppe den indirekte og direkte eksport af militært udstyr til Israel. En eksport som er i strid med traktaten. Her, ti år efter våbenhandelstraktaten trådte i kraft, og hvor våbensalget er på sit højeste, har verden mere end nogensinde før brug for fælles spilleregler, så vi bedst muligt kan beskytte civile verden over”.
Advokatundersøgelse af våbenkøb
Om få dage ventes Forsvarsministeriet at fremlægge en længe ventet advokatundersøgelse af den såkaldte Elbit-sag.
Med undersøgelsen får offentligheden – måske – svar på de mange ubesvarede spørgsmål i sagen, hvor Folketinget blev vildledt og unødvendigt presset til at godkende køb af artillerisystemer og raketkastere fra det israelske våbenfirma Elbit Systems.
Sagen begyndte at rulle, da Altinget kunne afsløre, at daværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen videregav forkerte oplysninger til Folketingets Finansudvalg og forsvarsforligskredsen, da medlemmerne i slutningen af januar 2023 under unødvendigt tidspres skulle tage stilling til det kontroversielle milliardstore indkøb.
Folketinget fik at vide, at tilbuddet fra Elbit Systems udløb allerede i januar 2023, og at den korte tidsfrist betød, at der hurtigt skulle træffes en beslutning om våbenindkøbet.
Men det viste sig ikke at være korrekt: Altinget kunne afsløre, at tilbuddet fra Elbit Systems først udløb ved udgangen af juni 2023 – altså et halvt år senere, end Folketinget var blevet oplyst.
Dermed havde politikerne i virkeligheden langt bedre tid til at træffe den svære beslutning om at købe våben fra Israel.
Herudover fik Folketinget at vide, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) havde indhentet flere tilbud, før det blev besluttet at vælge Elbit Systems.
Partierne fik at vide, at der var indhentet tilbud fra fire forskellige leverandører: Elbit Systems, franske Nexter Systems, amerikanske Lockheed Martin og sydkoreanske Hanwha. Og at tilbuddet fra den israelske leverandør var det bedste af de fire.
Men Altinget kunne afsløre, at Nexter Systems slet ikke blev bedt om at give et tilbud. Det gjorde Lockheed Martin heller ikke, mens Hanwha fik godt et døgn i en weekend til at komme med et tilbud.
Advokatundersøgelsen – der har været undervejs siden december – er blevet forsinket i to måneder. Forsinkelsen skyldes ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at der har været tekniske udfordringer med at udlevere mails og sms-beskeder.
Anklager kræver kæmpe bødestraf for olieprotester
På tirsdag falder der dom i statens retssag mod Greenpeace for fire fredelige protester mod russisk olie tilbage i marts 2022.
Anklagemyndigheden kræver, at Greenpeace bliver straffet med en bøde på 500.000 kroner. Det er et kæmpe spring i forhold til hidtidig praksis, og det gør sagen principiel, mener Greenpeace, der kræver at blive frifundet.
– At kræve en bødestraf på en halv million for den her slags sager er chokerende og fuldstændigt ude af proportioner. Det er et angreb på retten til fredelig protest, og det gør det til en principiel sag for Greenpeace. Ved at kræve en bøde af den kaliber går man ind og piller ved hele vores eksistensgrundlag, siger kampagnechef i Greenpeace Danmark, Sune Scheller.
Han uddyber:
– Vi er helt indforstået med, at sejladsen kortvarigt og minimalt blev besværliggjort, men det er noget ganske andet end, at sikkerheden skulle være blevet sat over styr. Der var på intet tidspunkt fare for tankskibene eller fare for skade på liv eller helbred under de fredelige protester mod den russiske olie, hvilket jo også er blevet bekræftet i flere vidneudsagn under sagen. Vores aktioner var nøje planlagt, og vi har altid sikkerheden som vores førsteprioritet.
Greenpeace påpeger, at Danmark er bundet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og 11, der beskytter retten til fredelig protest.
– Anklageren argumenterede i retten for, at vores fredelige protester juridisk bør sidestille med principperne for, hvordan både indsmugling af narko og dyremishandling straffes. Det er grotesk, at anklageren ikke skelner mellem grov kriminalitet og en fredelig protest mod Putins krig i Ukraine, siger Sune Scheller.
Rengøringsfirma i konflikt med 3F fyret
Rengøringsfirmaet Renell, der i næsten to år har været i konflikt med 3F, mister endnu en kommune som kunde, skriver netavisen Pio.
Køge Kommune har opsagt samarbejdet med Renell.
– Jeg synes, at vi som offentlig myndighed har et ansvar for at gå forrest og sikre ordentlige arbejdsvilkår. Penge er ikke alt, siger Lene Møller Nielsen til Netavisen Pio.
Fagforbundet 3F ønsker, at Renell tilgår den landsdækkende overenskomst, som 3F Privat Service, Hotel og Restauration har indgået med Dansk Industri. I stedet for den overenskomst fra Det Faglige Hus som rengøringsfirmaet opererer på via deres medlemskab af Arbejdsgiverforeningen KA, tidligere Kristelig Arbejdsgiverforening.
Renells overenskomst med Det Faglige Hus betyder, at Renells ansatte får en lavere timeløn end rengøringsansatte på 3F-overenskomsten. Herudover er der ikke tillæg for aften- og natarbejde, ifølge 3F.
Det er ikke første gang, at en kommune fyrer Renell.
I efteråret 2022 opsagde Vejle Kommune kontrakten med Renell efter en storm af klager, og i sommeren 2023 blev rengøringsfirmaet fyret af Hørsholm Kommune.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.