Hen over sommeren har der fundet en høring sted, som ikke har fået særlig opmærksomhed i medierne eller offentligheden i øvrigt.
Folketingets Transportudvalg mener, at der er behov for at sikre mere effektive beslutningsprocesser i forbindelse med store bygge- og anlægsprojekter samt vedvarende energi-projekter.
Udvalget oplever, at der er en stigende modstand i befolkningen mod mange af de store projekter, og konstaterer samtidig, at modstanden er blevet mere professionel.
“Modstanden medfører blandt andet, at godkendelse af projekterne kan trække ud. Resultatet kan være fastlåste situationer og projekter, der bliver udskudt eller aflyst, hvor skatteborgere har betalt for dyre forberedelser”, skriver Transportudvalget i en beretning om problemstillingen.
Nu har udvalget besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at “forbedre borgerinddragelsen og effektivisere processerne for godkendelse af store anlægs- og byggeprojekter og vedvarende energi-projekter.”
Transportudvalgets beretning om arbejdsgruppen har været sendt ud i fem ugers høring fra den 29. maj til den 3. juli. En række borgergrupper, foreninger, enkeltpersoner og andre har sendt høringssvar.
Mange kritiske høringssvar
Flere af høringssvarene kritiserer, at Transportudvalgets fokus først og fremmest er på større effektivitet og ikke på bedre borgerinddragelse. De påpeger, at der er langt større behov for at forbedre demokratiet i beslutningsprocesserne, frem for fokus på effektiviteten.
Fem borgergrupper, der er imod en Kattegatforbindelse med tilhørende motorveje, skriver i et fælles høringssvar, “at beretningen for en parlamentarisk arbejdsgruppe udelukkende fokuserer på at effektivisere processerne for hurtigere godkendelse og kortere sagsbehandling. Vi opfordrer til, at Transportudvalgets fokus i stedet er på færre og nødvendige projekter med længere, bedre og mere detaljerede processer.”
I Transportudvalgets beretning om arbejdsgruppen, der har været til høring, peges der på forskellige mulige løsninger til at sikre mere effektive beslutningsprocesser. Blandt andet nævnes en ide om, at høringer kan overlappe hinanden i stedet for at skulle gennemføres i forlængelse af hinanden, og et ønske om kortere sagsbehandlingstid hos klageinstanser.
Arbejdsgruppen skal også granske de rammer, som EU-direktiver sætter for beslutningsprocesser, herunder muligheden for undtagelse fra reglen om at større projekter skal igennem en VVM-proces, hvor der skal udarbejdes en vurdering af konsekvenserne for miljøet.
Vi oplever konstant, at beslutningerne omkring store bygge- og anlægsprojekter bliver taget i lukkede rum uden forudgående offentlig debat. Der bliver indgået bindende politiske forlig, inden konsekvenserne for miljøet overhovedet er blevet undersøgt, og inden befolkningen bliver hørt.”
Amager Fælleds Venner
I forhold til bedre borgerinddragelse understreger Transportudvalget i beretningen, at det er helt afgørende i et retssamfund, at borgere og foreninger tages med på råd. Beretningen nævner blandt andet behovet for, at borgerne inddrages tidligere i processerne.
Men det er ikke nok med tidligere inddragelse, der skal også være tale om reel inddragelse, hvor der bliver lyttet til borgere, og de har en mulighed for at få ændret projekter. Sådan er det ikke i dag, understreger mange af høringssvarene.
Flere borgergrupper og enkeltpersoner efterlyser, at befolkningen og eksperter bliver inddraget i beslutningsprocesserne helt fra start, så de er med til at diskutere, om det foreslåede projekt overhovedet er en god ide. I dag gennemføres borgerhøringer typisk først lang tid efter, at projektet reelt er besluttet.
“Trafikudvalget fokuserer meget på en tidlig borgerinddragelse. Det er rigtigt, at det er godt med en tidlig borgerinddragelse. Men tidlig borgerinddragelse bidrager i sig selv kun til, at borgerne kan følge og blande sig tidligt – og forhåbentligt før der reelt er taget en beslutning. Den siger i sig selv ikke noget om borgernes muligheder for at få indflydelse”, skriver Danmarks Naturfredningsforening København i sit høringssvar.
“I mange af de store projekter er der reelt meget tidligt taget en beslutning, som de besluttende er yderst utilbøjelige til at ændre. Det gælder for eksempel Lynetteholm. Her tog daværende statsminister og overborgmester i København en beslutning om, at Lynetteholmen skulle laves, selv om det var på et yderst spinkelt grundlag – for ikke at sige helt uforsvarligt grundlag. Hovedideen har imidlertid ikke været til at ændre uanset, at problemerne har hobet sig op, og det har været nødvendigt at udvide projektet”, står der videre i høringssvaret.
Beslutninger tages i lukkede rum
Netop den problemstilling med, at beslutninger tages meget tidligt i forløbet i et lukket rum uden offentlig debat med befolkningen, foreninger eller eksperter, kommer både Danmarks Naturfredningsforening og mange af de andre høringssvar ind på.
“Beslutningsprocesser skal ud af lukkede rum. Mere transparents og involvering af borgerne”, skriver Lisbeth Pedersen og Helmut Wolf fra Borgere imod opgradering af Rute 11 Korskro-Varde.
Amager Fælleds Venner konstaterer, at “vi konstant oplever, at beslutningerne omkring store bygge- og anlægsprojekter bliver taget i lukkede rum uden forudgående offentlig debat. Der bliver indgået bindende politiske forlig, inden konsekvenserne for miljøet overhovedet er blevet undersøgt, og inden befolkningen bliver hørt.”
Borgergruppen mener, at det direkte skal være forbudt at indgå et politisk forlig om et stort bygge- og anlægsprojekt, før borgere og interesseorganisationer er blevet inddraget, og konsekvenserne for natur, miljø og sundhed er grundigt undersøgt.
“Først skal der være en åben idéfase omkring det konkrete projekt. Hvad er formålet med det, hvilke problemer skal det løse, hvilke forskellige alternativer er der, er det overhovedet en god ide, hvordan passer det ind i den udvikling, vi ønsker for vores by og samfund? Der skal være tid til en grundig og åben offentlig debat, hvor borgere, eksperter og andre reelt bliver inddraget”, skriver Amager Fælleds Venner.
Gruppen understreger, at hvis politikerne beslutter at gå videre med projektet efter idefasen, skal der gennemføres grundige undersøgelser af, hvilke konsekvenser de forskellige alternative modeller til projektet vil have for natur, klima og det omkringliggende samfund. Derefter skal både selve projektet og miljøvurderingerne ud i offentlig høring.
Foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje har lignende overvejelser i deres høringssvar:
“Et muligt vejprojekt skal offentliggøres i idéfasen, og i denne proces skal udmeldes:
1) Hvad er gevinsten, og hvem skal det primært tilgodese?
2) Hvad er udfordringen for natur og (lokal)samfundet i øvrigt?
3) Hvad er den sandsynlige omkostning i kroner og i CO2-udledning i såvel anlægs- som i forbrugsfasen?
4) Hvad kunne et alternativ til det omtalte vejprojekt være herunder status quo?” skriver de.
Foreningen påpeger, at som situationen er i dag, får man indtryk af, at det er de borgmestre og virksomheder, der råber højest, som styrer landets transportudvikling.
Forslag til styrket demokrati
De fem foreninger, der er imod en Kattegatforbindelse, har i deres høringssvar også et bud på, hvad politikerne bør gøre nu:
“Vi foreslår en timeout for alle anlægs- og byggeprojekter, og at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommuner og statslige selskaber, parallelt med den parlamentariske arbejdsgruppe, med målet at sikre høringsprocesser i henhold til dansk lovgivning og EU-lovgivning. Dette skal give interesseorganisationer og borgere indflydelse og sikre, at anlægs- og byggeprojekter kun igangsættes efter detaljerede politiske drøftelser af nødvendigheden af projekterne”, skriver de.
Flere foreninger peger også på nødvendigheden af, at miljøvurderinger laves af uvildige instanser. Det oplever de, ikke er tilfældet i dag.
Dansk Industri (DI) nævner i deres høringssvar begrænsning af klageadgangen som et problem.
“DI finder det udfordrende, at der er opstået en præcedens med at afskære den administrative klageadgang ved større offentlige anlægsprojekter, og at offentligheden derved henvises til at gå til domstolene. Det eksisterende klageadgangsinstrument sikrer blandt andet, at lovfæstede hensyn til miljø og natur ikke tilsidesættes ved nye projekter, og at forvaltningsmyndigheder i tilstrækkeligt omfang har belyst alle relevante forhold. Løsningen bør i stedet være en grundlæggende ændring i tilgangen til projektets udvikling”, skriver arbejdsgiverorganisationen.
Der er altså en lang række forslag til styrkelse af demokratiet i beslutningsprocesserne omkring store bygge- og anlægsprojekter i de indsendte høringssvar.
Nu skal arbejdsgruppen se på høringssvarene og arbejde med at afklare problemstillingerne i forhold til at sikre mere effektive beslutningsprocesser. Det forventes, at arbejdsgruppen bliver færdig med det afklarende arbejde i løbet af efteråret. Derefter skal Transportudvalget arbejde med at lave en beretning om emnet.
Læs også
Konference afdækker: Hvorfor trumfer store anlægsprojekter natur, klima og demokrati
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.