I sidste måned bliver Palæstina-aktivist og medlem af Enhedslisten Jan Kjærgaard kontaktet af politiet, der pålægger ham at møde op til afhøring på politistationen i Vordingborg.
På politistationen får Jan Kjærgaard at vide, at han er sigtet efter terrorlovgivningens paragraf 136 stk. 2 for at have “billiget” samarbejde med “terrororganisationerne DFLP og Hamas”.
Jan Kjærgaard er kendt i sit lokalområde, Faxe, for at have været med til at arrangere demonstrationer og offentlige møder mod Israels krig i Gaza.
Modstandsgrupper eller terrorister?
Baggrunden for terrorsigtelsen er, at Jan Kjærgaard har deltaget i en artikel i BT den 4. maj. Samme dag artiklen bliver publiceret, bliver Jan Kjærgaard politianmeldt.
Artiklen bliver bragt dagen før Enhedslistens årsmøde, hvor der er lagt op til en skarp debat om folketingsgruppens manglende opbakning til solidaritetsbevægelsen, afstandstagen fra palæstinensiske modstandsgrupper og partiets pludselige stop for sit langvarige samarbejde med det palæstinensiske venstrefløjsorganisation DFLP.
Enhedslisten støttede fra 2013 til 2021 et ungdoms- og demokratiprojekt på Vestbredden, drevet af DFLP og to andre palæstinensiske venstrefløjsorganisationer.
Men efter anklager i den borgerlige presse om at DFLP har deltaget i angrebet den 7. oktober, beslutter den ansvarlige for Enhedslistens forretningsudvalg egenhændigt at stoppe samarbejdet med DFLP.
Jan Kjærgaard var blandt 22 medlemmer af Enhedslisten, der på årsmødet stillede forslag om, at partiet skulle genoptage samarbejdet med DFLP.
At kalde DFLP og Hamas for terrorister er i praksis at erklære al væbnet kamp fra et besat og undertrykt folk for terror.
Jan Kjærgaard, terrorsigtet Palæstina-aktivist
Derfor ringer BT til Jan Kjærgaard for at få ham til at uddybe hans synspunkter.
I artiklen sammenligner Jan Kjærgaard DFLP og Hamas med den danske modstandsbevægelse og beklager, at den ansvarlige for Enhedslistens forretningsudvalg har besluttet at afbryde samarbejdet med DFLP.
“Så skulle man også under Anden Verdenskrig have slået hånden af modstandsgrupperne BOPA og KOPA. Hvilket samarbejdsregeringen også forsøgte på. Jeg anser både Hamas og andre grupper som modstandsgrupper i forhold til den her 75 år lange besættelse af Palæstina”, siger Jan Kjærgaard blandt andet til BT.
Over for Arbejderen fastholder han sin ret til at støtte palæstinensernes ret til væbnet frihedskamp – og herunder også støtte både DFLP og Hamas.
– Både DFLP og Hamas afviser at have begået terror og dræbt civile. At kalde DFLP og Hamas for terrorister er i praksis at erklære al væbnet kamp fra et besat og undertrykt folk for terror, forklarer Jan Kjærgaard til Arbejderen.
Han undrer sig over, at politiet sigter ham for at støtte “terrororganisationen” DFLP. DFLP står nemlig ikke opført på EU’s terrorliste – der senest er blevet opdateret den 26. juli i år.
Et besat folk har ret til væbnet modstand
Uanset hvad giver Jan Kjærgaard ikke meget for EU’s terrorliste, som den danske terrorlovgivning er bygget op omkring.
Han understreger, at palæstinenserne har ret til at gøre modstand mod den israelske besættelsesmagt og tage soldater til fange. De har ikke ret til at slå civile ihjel eller tage dem som gidsler.
– Folkeretten giver palæstinenserne ret til at gøre væbnet modstand mod Israels besættelse, kolonialisme og undertrykkelse. Ifølge FN’s charter – som alle medlemslande har underskrevet – er alle former for kamp – også væbnet kamp – legitim for ethvert undertrykt folk. Den væbnede kamp skal rettes mod besættelsesmagten, militære installationer, soldater og så videre. Retten gælder ikke angreb på civile eller civil infrastruktur, forklarer Jan Kjærgaard.
Sigtelser frafaldes på stribe
Jan Kjærgaard er langtfra den eneste, der bliver kontaktet af politiet og sigtet for at have udtalt sig om palæstinensernes ret til at føre væbnet frihedskamp.
Men langt størstedelen af sagerne bliver droppet, når en anklager skal vurdere, om de holder i retten.
Artiklen fortsætter…
I 36 ud af de i alt 49 sigtelser for terrorstøtte, som politiet foreløbig har foretaget, er der kun rejst tiltale i 13 af sagerne, oplyser Statsadvokaten til Arbejderen.
Flere borgere er blevet idømt fængselsstraffe for at have bakket op om angrebet den 7. oktober.
I sidste uge blev en 19-årig kvinde idømt fem måneders betinget fængsel for at have udtalt, at hun var “mega glad” for Hamas’ beslutning om angrebet den 7. oktober.
Ligeledes i sidste uge blev en imam i Københavns Byret frifundet for anklager om at have billiget Hamas’ angreb den 7. oktober. Terroranklagen blev fremsat, efter at imamen havde deltaget i et program og en podcast på Radio24Syv lige efter angrebet. I programmet talte imamen om besættelsesmagten Israel og om lidelserne i Gaza.
Herudover har en 58-årig mand siden december siddet varetægtsfængslet i en sag om støtte til Hamas.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.