For nogle dage siden skrev Hani Almadhoun i et Facebook-opslag om Gaza Soup Kitchen North, at det ved hjælp af indsamlede midler var lykkedes dem at lave en “cut no corners” – helt rigtig – gang Molokhia.
Molokhia er en lokalt voksende plante, der med få midler kan laves til en stor gang stuvning. Retten spores til det gamle Egypten, hvor den fortælles at være blevet serveret for faraoerne, men planten gror i hele området og er tilgængelig året rundt, og alt efter sæson enten frisk, tørret eller frossen.
Retten Molokhia/Mlokhiyeh/Mulukhiyeh/Mulukhia er oftest baseret på enten lam eller kylling. På billederne på Facebook er der dog ikke umiddelbart noget kød at se i gryderne hos Gaza Soup Kitchen North, som på grund af Israels blokade ofte må ty til dåsekød når de laver traditionelle retter.
På billederne er der dog ikke umiddelbart noget kød at se i gryderne hos Gaza Soup Kitchen North, som på grund af Israels blokade ofte må ty til dåsekød når de laver traditionelle retter.
Jeg valgte at følge en helt basal fremgangsmåde – for at komme suppekøkkenets udgave så nær som muligt – og skar kødet ned til en enkelt kyllingefilet og tog udgangspunkt i en opskrift uden andre krydderier end salt og laurbærblade.
Da jeg efterfølgende postede billedet af min Molokhia i Mama’s Palestinian Kitchen, spurgte jeg, hvad de andre hver især egentlig syntes var den helt rigtige Molokhia. Svarene var typiske for en ret, der har eksisteret over et stort område i flere tusind år; næsten hver enkelt husholdning havde sin egen udgave, og flere fortalte, hvordan deres mødres generation lavede det.
Dina serverer det med små syltede løg og steger kyllingen, inden hun piller den i stykker og kommer den i gryden. Elizabeth kommer masser af koriander og lidt cayenne i og serverer med hakkede eddikesyltede løg. Jojos svigermor tilsætter blot lidt tomat for at nedsætte plantens naturlige slimethed, men foretrækker den basale udgave hvor hvidløget er mest markant. Sanas svigermor tilsætter korianderpulver, når hun steger hvidløget. På Palestine In Dish’s side er der kardemommekapsler i kogevandet med kyllingen, og der bliver tilsat allehånde, når bladene koger. Andre opskrifter får plads til røget paprika, arabisk 7-krydderi og selvfølgelig sumak.
Du får en opskrift med frossen Molokhia, som er nemt at gå til, og gerne kan findes i bazarerne og selv hos mindre grønthandlere. Og så er det ellers bare at krydre, som du har lyst til. Det eneste, der går på tværs af næsten alle opskrifterne er, at hvidløget steges for sig selv og tilsættes retten til sidst, og at der skal masser af citron på det hele, når den serveres.
Du skal bruge
1 pose frossen, hakket molokhia
1 kyllingefilet
1 halvt lille løg i skiver
2 laurbærblade
4 fed hvidløg
Evt. en lille hakket tomat eller en spsk tomatpuré
1/2 liter vand
Salt efter smag
Olivenolie
Saft fra en halv citron
Ris/ris med vermicelli/brød
Sådan gør du
Kog kylling, løgskiver og laurbærblade til kyllingen er mør. Kyllingen skal kun lige være dækket af vand, men tilsæt mere, hvis det koger for langt ned. Når kyllingen er ved at være gennemkogt, lægger du den frosne blok molokhiablade ned i vandet, og lader den koge med i mindst ti minutter til blokken er opløst. Tilsæt salt sammen med bladene. Molokhiaplanten gør retten slimet – hvis det ikke generer dig, kan du spise den sådan, men hvis du foretrækker en lettere konsistens tilsætter du den hakkede tomat/tomatpuréen.
Hak hvidløget og svits det i en pande med en god slat olivenolie til det er brunet og dufter godt. Hæld olien med hvidløg ned i gryden til molokhiabladene og kyllingen.
Servér med ris, gerne med vermicelli, eller fladbrød, som dyppes i Molokhiaen, og godt med citronsaft presset ud over. Her kan du se, hvordan lille Sham spiser det.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.