Opråb til politikerne
Med reverens for dem, der ikke kan, kan langt de fleste mennesker tale. Det er dog langt færre, der forstår, hvad de selv siger: På en tur til stranden den lørdag i juli, festivalen Musik i Lejet (MiL) løb af stablen i Tisvildeleje, mødte jeg tre stærkt tatoverede unge mænd og en ung kvinde med kraftigt blomsterduftende parfume. To måder at vække opmærksomhed på. Da de passerede mig, forsøgte kvinden sig med en tredje. Hun spurgte med høj stemme, om de tre andre kunne lugte havet.
Jeg lader billedet stå et øjeblik. Dels som udtryk for at man kan sige noget uden at vide, hvad det betyder, dels og især for at vise, hvordan man kan signalere en naturinteresse ved at tale om naturen på en anerkendt måde. De unge mennesker havde intet forhold til vild natur, og deres symbolske naturinteresse står effektivt i vejen for, at de kan forstå dynamikkerne i naturen. Den unge kvinde talte om havet og naturen på en anerkendt måde, men forstod ikke selv, hvordan havet lugter, og hvad det kræver at kunne lugte havet.
Naturkampen er en del af klassekampen!
En sådan symbolsk naturinteresse er relevant, fordi MiL, tidligere en illegal udvidet havefest med nogle hundrede deltagere, nu et stort event med titusind deltagere, hjemmeside, pressechef (tidligere Dansk Folkeparti) og en kraftig, nu kommunalt godkendt påvirkning af områdets ekstremt sårbare natur. De fire unge mennesker på stranden er et eksempel på en opmærksomhedssøgende ungdom mellem 16 og 64, som benytter sig af naturfjendske underholdningstilbud, og som samtidig har en anerkendt sproglig attitude over for den eksploiterede natur. De kan tale om naturen uden at forstå, hvad de selv siger.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening (DN) er Tisvilde Hegn et af Danmarks mest artsrige steder og det område, der har flest truede arter. Allerede inden lokalplangodkendelsen af MiL var det en del af Danmarks Naturkanon, af Nationalpark Kongernes Nordsjælland, var udlagt som urørt skov, var et EU-habitatområde/NATURA 2000-område, og det beskyttes af EU’s habitatdirektiv. Området i Tisvildeleje, hvor MiL foregår, og tilgrænsende områder omfatter naturtyper og arter, som har medvirket til udpegningen. Desuden er Tisvilde Hegn i spil til en udpegning som naturnationalpark.
Tidligere var Tisvilde Hegn en produktionsskov til produktion af ved og vedmasse. Men selv som rekreationsskov er Tisvilde Hegn en produktionsskov. Blandt andet er der anlagt 31 km mountainbike-spor i indtil da uforstyrrede dele af skoven, ligesom en del sportsevents finder sted i skoven. Nu er udnyttelsen dog ikke længere statsligt kontrolleret, men privatiseret og underlagt en New Public Mangement-projektøkonomi, hvor turisterhverv og fritidsklubber udnytter skoven. Begge dele omtales da også kun på private hjemmesider. At lade noget være i fred og ikke gøre noget, for eksempel beskytte naturtyper og arter mod menneskelige aktiviteter, er ikke et projekt, så beskyttelsen af Tisvilde Hegn er symbolsk, og udnyttelsen er gået fra at være under statslig kontrol til at være ude af kontrol.
MiL har tilkuppet sig en række privilegier, som forsvares med enhver til rådighed stående eufemisme. På de første 14 år, festivalen foregik uden tilladelse, etablerede MiL sig som en selvfølge uden at behøve følge nogen regler. At underforstå, at man har været der altid, styrker en senere argumentation for en godkendelse, som kom, da en særlig lokalplan for festivalen under protester blev hastevedtaget af kommunalbestyrelsen i Gribskov Kommune den 8/7, mindre end to uger før festivalen. Inklusive en godkendelse af, at alt det, som er nødvendigt for afholdelsen af MiL, transporteres på lastbil ad to ruter gennem skoven. Det vender jeg tilbage til.
I en artikel i Weekend-Avisen den 19/7 refereres diskussionen om MiL, som om hvide 50-årige mænd i kampen mod MiL forsvarer deres uretmæssige privilegier. Men begge sider kæmper for deres privilegier. Det refererede udtrykker snarere en velkendt magtstrategi for at få samtalen til at handle om noget andet, end om den miljøødelæggelse, der foregår. Dels er den, der udtaler sig, selv en mand, der kæmper for sine privilegier, dels får han behændigt udtalelserne til at se ud, som om de er resultatet af en slags undersøgelse og er rimelige af den grund. De privilegier, som forsvares, er en tilkuppet ret til at eksploitere området til fordel for en tatoveret og blomsterparfumeduftende ungdom mellem 16 og 64, som er ligeglade med, hvor i verden de befinder sig, bare de kan blive set og hørt og slippe for at rydde op efter sig. Til gengæld kan de alle de rigtige ord for at legitimere deres handlinger.
I Weekend-Avisen den 19/7 henvises desuden til, at MiL overholder myndighedernes krav. Det viser dog ikke, at MiL er på rette vej. Det viser det langt alvorligere problem, at den kommunale forvaltning ikke er sin opgave voksen. Gribskov Kommunes lokalplan 532:01 giver MiL tilladelse til at transportere alt det, der skal bruges til festivalen, gennem Tisvilde Hegn: Op til 100 lastbiler må tage i alt 400 ture gennem skoven i løbet af to-tre uger omkring festivalen. Lokalplanen noterer, at dels er der i forvejen trafik gennem skoven, så 400 ture mere gør ingen forskel, dels findes mosarten grøn buxbaumia, som er blandt årsagerne til NATURA2000-udpegningen, ikke ved lokalplanområdet, så der vil ikke ske en påvirkning. Dermed ser Gribskov Kommune systematisk bort fra, at selve lastbilstrafikken gennem Tisvilde Hegn både påvirker buxbaumia negativt og indebærer betydelige støjgener i skoven.
Godkendte transportruter gennem Tisvilde Hegn for Musik i Lejet 2024.
Kort fra Danmarks Naturfredningsforenings klage over lokalplanen.
Ganske vist er antallet af lastbiler reduceret i forhold til den tilladelse, DN klagede over. Den første tilladelse var altså sandsynligvis overdimensioneret som en investering i fremtiden for MiL. Men uanset reduktionen, så er tilladelsen grotesk i et så sårbart miljø. Mener Gribskov Kommune ikke, at de skal følge EU’s regler?
At henvise til en inkompetent forvaltning for at legitimere en udbytning er endnu en måde at få debatten til at handle om noget andet, end overeksploiteringen af Tisvilde Hegn. De dele af debatten, jeg har set, tyder på, at en gruppe kreative entreprenører mener, at andre ikke må forsvare naturens interesser, og at de desuden ikke har ret i deres argumenter om belastningen af skovens miljø. Det sidste passer ikke, miljøbelastningen er betydelig, men trods en detaljeret klage fra DN blev lokalplanen alligevel vedtaget med kun en symbolsk reduktion af lastbilstrafikken. Endelig er spørgsmålet, om MiL mon selv har betalt for at opruste skovvejene og gøre dem bredere, herunder lagt stålplader ved vejsvingene, og hvor vejene er for smalle og for svage til 18 meters-lastbiler på 20 tons.
Det, som fuldkommen forsvinder i den ukontrollerede privatisering, som en New Public Management- projektøkonomi indebærer, er de meget store legitime miljøinteresser. Ikke alene i Tisvilde Hegn, men også i Tisvilde/Tisvildeleje. Blandt de mest truede naturresurser i Danmark er stilhed og mørke. Ud over de miljøødelæggelser, som dokumenteres af DN, og ud over de beskadigede skovveje, er det, som forsvinder med aktiviteter som MiL, netop stilhed og mørke, som ofres på et alter for vækst for en lille klasse af kyniske entreprenører, som ikke har nogen intention om at give noget tilbage, og som drager veksler på fremtiden ved at eksploitere alt og alle, som står i vejen. Dette understreges af, at lokalplanen også bagatelliserer generne fra lys og støj.
Endelig er det påfaldende, at et centralt motiv helt undgår opmærksomhed. Måske fordi tænkemåden gennemsyrer samfundet i så høj grad, at motivet bliver usynligt, skønt det siges ligeud.
Ifølge Weekend-Avisen går en del af overskuddet fra festivalen til det lokale foreningsliv, hvilket umiddelbart lyder udmærket. Men desuden, hvilket udgør det synligt usynlige motiv, tager initiativtagerne et “gebyr” for at afholde festivalen. MiL sikrer dermed initiativtagerne en arbejdsfri indtægt og får dermed en strengt økonomisk værdi for dem, fordi festivalen kan sælges på et marked, præcis som flere andre danske festivaler er blevet det. MiL er med andre ord stenhård business. En overdimensioneret tilladelse i lokalplanen ville øge markedsværdien.
Tisvilde Hegn og Tisvilde/Tisvildeleje samt en lang række frivillige er resurse for gruppen af initiativtagere, som gemmer sig bag verbale krumspring. Dér kan man tale om udbytning, ikke blandt dem, der mener, at naturen er for sårbar og byen for lille og til en festival af den størrelse. Trods de mange eufemismer er kampen for festivalen Musik i Lejet en æreløs kamp for profit, som opnås efter en lige så æreløs kamp om kontrollen over resurserne knyttet til blandt andet Tisvilde Hegn, og som bæres af en overforbrugende, såkaldt kreativ klasse.
Tisvilde Hegn er stadig en produktionsskov, nu blot privatiseret ad bagvejen af en gruppe kyniske iværksættere med ordet i deres magt, godt hjulpet af en inkompetent og arrogant kommunal forvaltning.
Kan du lugte havet? Nej, jeg kan lugte din parfume. Naturkampen er en del af klassekampen!
Og imens hærger kapitalen frit.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
