Læserbrev
Når mad bliver et finansielt aktiv – udsættes fødevarer for spekulation
FN åbner mulighed for et bredere samarbejde om at løse de grundlæggende problemer, som verdens befolkninger står overfor i dag, som et alternativ til at deltage i konkurrencen om at maksimere mest profit.
|
“Vi har mistet alle de fremskridt, vi har gjort i de sidste femten år.”
Således konkluderede Cindy McCain, den administrerende direktør for FN-organisationen Verdens Fødevareprogram (WFP), om situationen for at bekæmpe sult i verden.
Det skete i juli i år på en konference i forbindelse med topmødet for verdens 20 rigeste lande – det såkaldte G20-forum.
Hvert 11. menneske på Jorden var sidste år ramt af sult ifølge Cindy McCain, men hun understregede samtidig, at “vi har evnen som planet til at brødføde alle på Jorden”, “men vi gør det ikke” på grund af finansierings- og andre koordinationsproblemer.
Tidligere fik WFP det meste af sit korn fra Ukraine, men på af grund krigen i landet har organisationen været nødt til at se sig om efter andre steder for at hente forsyninger.
Jagt på profit har øget sultproblemet
FN’s organisation for handel og udvikling, UNCTAD, konkluderede i sin årlige rapport i januar, at en anden konsekvens af manglen på fødevarer er, at de store koncerner inden for fødevarebranchen udnytter situationen til at maksimere deres profitter.
Koncernerne er så store, at de er aktive i alle led i forsyningskæden, og de bruger deres viden og markedsmagt til at maksimere overskuddet. Det sker blandt andet ved at spekulere i prisudviklingen på fødevarebørserne, hvor de har været ekstra aktive i perioden.
Som UNCTAD konstaterer, så er mad blevet et finansielt aktiv, hvor der spekuleres i prisudviklingen samtidig med, at manglen på fødevarer og sult er steget.
De store koncerners spekulation i fødevarepriserne har således forværret effekten af krigen i Ukraine i forhold til udbredelsen af sult i verden, hvilket UNCTAD også konkluderer.
Andre maksimerer også profit
Nu er fødevarekoncernerne ikke de eneste, der udnytter øget efterspørgsel til at øge profitterne.
Onsdag offentliggjorde danske A.P. Møller-Mærsk sit regnskab for årets første seks måneder, og koncernen konstaterer, at der har været en stærk “volumenvækst og øgede fragtrater”, der har været med til at øge overskuddet.
UNCTAD konkluderer i en rapport, at de store koncerner inden for fødevarebranchen udnytter manglen på fødevarer til at maksimere deres profitter.
Åbningen efter coronanedlukningerne førte i 2022 til, at A.P. Møller-Mærsk kunne hæve fragtraterne og dermed også profitterne til nye rekordhøjder. I 2022 havde A.P. Møller-Mærsk således et overskud på 210 milliarder kroner før skat, hvilket var cirka syv gange så stort som overskuddet i 2023, som var et år med mere normale fragtrater.
Hvad er løsningen på sultproblemet?
På G20-topmødet annoncerede Brasilien, der har formandskabet, at det senere i år vil lancere en global alliance mod sult og fattigdom, der skal bringe lande sammen om at dele viden og ressourcer.
McCain og WFP ser positivt på initiativet, fordi G20-landene står for 85 procent af verdens bruttonationalprodukt (BNP) og har over 60 procent af verdens befolkning. Samtidig er G20-landene også nogle af verden største landbrugsproducenter.
Alligevel understreger McCain, at regeringerne ikke kan klare opgaven alene, men at alle skal inddrages for at løse problemet.
Spørgsmålet rejser sig selvfølgelig, om det i det hele taget er muligt at løse sultproblemet uden at tage et opgør med de store monopolers kontrol over produktionen og fordelingen af fødevarerne.
Menneskerettighederne skal i centrum
FN’s særlige rapportør inden for bekæmpelse af fattigdom, Oliver De Schutter, lancerede tidligere på sommeren en skitse til, hvordan FN sammen med medlemslandene kan stille sig målet om at skabe en økonomi, der fokuserer på at opfylde menneskerettighederne.
Den skal fokusere på at afskaffe sult og fattigdom i verden, samtidig med at vi holder os inden for de rammer, som Jordens begrænsede ressourcer giver.
Fokus på menneskerettigheder skal erstatte den økonomi, vi har i dag og, som De Schutter meget rigtigt beskriver, er det en økonomi, der fokuserer på at maksimere profit.
FN-organisationernes fokus, analyser og konklusioner står i skærende kontrast til den dagsorden, som blandt andet Danmark og EU har i dag.
I EU har diskussionen hen over sommeren blandt andet drejet sig om, hvordan EU kan omdanne det indre marked, så det fremmer, at europæiske monopoler vokser sig så store, så de kan klare sig i konkurrencen på det globale marked med mastodonter fra USA og Kina.
Så til alle dem, der har svært ved at se et alternativ til dansk medlemskab af EU, så er FN samt dets politiske og økonomiske fokus faktisk et sted at orientere sig imod.
FN åbner mulighed for et bredere samarbejde om at løse de grundlæggende problemer, som verdens befolkninger står overfor i dag, som et alternativ til at deltage i konkurrencen om at maksimere mest profit.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
10. august 2024 | 06:02
