KØBENHAVN: Cuba-venner markerer Fidel Castros fødselsdag
Det er blevet en god tradition at markere solidariteten med Cuba hvert år den 13. august på Fidel Castros fødselsdag.
Det gør vi igen i år, og det ville glæde os, hvis du vil deltage sammen med andre Cuba-venner.
På Christiania i København er der sat en sten for Fidel og plantet en blodbøg til minde om ham.
Vi mødes på mandag den 13. august klokken 16 i den lille park, som også rummer træer plantet til minde om andre historiske personer – blandt andre venezuelanske Hugo Chávez og nicaraguanske Carlos Fonseca Amador.
Du finder den lille mindepark, hvis du går ind på Christiania på hjørnet af Prinsessegade og Bådsmandsstræde, cirka 75 meter inde.
Programmet varer cirka en time. Vi lægger en blomst, ambassadøren taler, og vi hører en sang.
Vi håber at se dig.