Læserbrev
Mange har ikke råd til tre daglige måltider
Fem procent af danskerne, hvilket svarer til 239.000 personer, har i løbet af det sidste år oplevet situationer, hvor de ikke har haft råd til at få nok mad. Lige så mange oplever ugentligt, at nogen i deres husstand springer et hovedmåltid over, fordi de ikke har råd.
Oplysningerne stammer fra en undersøgelse lavet af Kirkens Korshær og Epinion.
– Det er stærkt bekymrende, at der i Danmark er mennesker, som ikke har råd til det mest basale, herunder mad. Men vi i Kirkens Korshær er ikke overraskede over tallene. I vores sociale arbejde møder vi hver dag mennesker, som mangler det basale. Og vi ser, hvordan det skaber mistrivsel og smerte hos både børn og voksne, siger Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær.
Undersøgelsen viser også, at tre procent af danskerne ugentligt har oplevet ikke at have råd til at kunne holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet. Ligesom fem procent af danskerne ugentligt har været bekymret for ikke at have råd til at blive boende, hvor de bor.
For Jeanette Bauer understreger tallene, at der er brug for politisk handling for at komme fattigdom til livs.
– Fattigdommen i Danmark er mindre end andre steder. Men den gør stadig ondt på folk. Det er uacceptabelt. Derfor arbejder vi i Kirkens Korshær for en fattigdomslov, som forpligter Folketinget til at leve op til vores internationale forpligtelse om at halvere andelen af fattige i Danmark inden 2030. Der er akut brug for, at politikerne kommer meget stærkere på banen, siger hun.
Rekordmange forældre søger hjælp til skolestart
Lige om lidt har mange børn landet over deres første skoledag. For de fleste familier er det en dag, der ses frem til med glæde og spænding. Men for de fattigste af landets familier er indkøb af skoletaske og andet udstyr en udgift, som der ikke er penge til.
2978 forældre har i år søgt Dansk Folkehjælp om økonomisk støtte til deres barns skolestart. Det er det højeste antal, siden organisationen første gang uddelte skolestartshjælp i 2020.
Ikke alle har kunnet få den ønskede hjælp, der består af et gavekort på 2500 kroner. I alt 1451 børn har fået hjælp i år.
– Mens tusindvis af børn i Danmark i disse dage har sommerfugle i maven, fordi de glæder sig til første skoledag, skaber den store dag bekymring og potentielt afsavn for børn fra de mest økonomisk trængte familier. Børnene er ofte bevidste om, at pengene er små, og at det plager forældrene, siger Mirka Mozer, generalsekretær i Dansk Folkehjælp.
– Den utryghed og ubehaget ved at stikke ud kan stå i vejen for, at børnene søger fællesskaber og opnår følelsen af at høre til. Netop fællesskaber er en helt afgørende faktor for god trivsel og tryghed i skolen, og derfor er skolestartshjælpen vigtig og kan bidrage til en god start, tilføjer hun.
VUC Syd er gået konkurs
VUC Syd, der udbyder voksenuddannelser og hf i Sønderjylland, er gået konkurs. Det sker efter flere år med store økonomiske problemer. Skolen har været plaget af årlige underskud, en stor gæld og et faldende antal elever.
Efter flere års forsøg på økonomisk genopretning har institutionen nu opgivet at få økonomien til at hænge sammen.
Børne- og Undervisningsministeriet oplyser på deres hjemmeside, at International Business College (IBC) fremover skal udbyde hf- og voksenuddannelser i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa, hvor VUC Syd hidtil har udbudt uddannelserne.
Styringen af VUC Syd overgik i 2017 til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på grund af store økonomiske problemer, der også betød, at den tidligere ledelse måtte gå af.
Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, mener, at noget er skævt i den offentlige sektor, når institutioner går konkurs på grund af tidligere ledelsers fejldisponering over økonomien.
– Det kan simpelthen ikke passe, hvis de medarbejdere, der har betalt prisen for en tidligere ledelses fejldispositioner og i en årrække har kæmpet for at holde hånden under institutionen med deres arbejdskraft, hvis de så skal skylles ud med badevandet, siger Tomas Kepler til DR.
Brdr. Price har stort underskud
Det har kostet Brdr. Prices restauranter dyrt at være i konflikt med fagbevægelsen. Restauranternes årsregnskab viser et millionunderskud i 2023.
I foråret 2023 opsagde Brdr. Price, Dragsholm Slot og A Hereford Beefstouw-kæden i fællesskab deres overenskomster med 3F. Siden har restauranterne været i konflikt med fagbevægelsen.
Opsigelsen af overenskomsterne har ikke været noget guldæg for Price & co. Tværtimod, skriver Netavisen Pio.
Moderselskabet for de tre Brdr. Price-restauranter og Dragsholm Slot har i det sidste år haft et underskud på driften på knap 3,5 millioner kroner. Året før havde de fire restauranter et samlet overskud på et par hundredtusinde kroner.
Ligeledes havde selskabet bag A Hereford Beefstouw, der står for ni restauranter, et underskud på knap 12 millioner kroner sidste år.
Konflikten er stadig i gang.
Kommuner skærer i daginstitutioners åbningstider
Mere end hver femte kommune har skåret i åbningstiderne for daginstitutionerne inden for de seneste fem år. Det viser en rundspørge, som TV2 har lavet. 21 kommuner svarer, at de har forkortet åbningstiden. De fleste begrunder det med stramme kommunale budgetter.
Aalborg er en af de kommuner, der har skåret i åbningstiden. Det er sket som led i en større spareplan. Dagtilbudschef Merete Villsen siger til TV2, at besparelsen er sket for at sikre kvalitet for børnene i den tid, institutionen har åbent.
– Det er helt absurd. Vi har fået minimumsnormeringer, der skulle give os højere kvalitet, men man bliver ved med at skære i andre dele af dagtilbuddene som for eksempel åbningstiderne. Det giver ingen mening, siger Signe Nielsen, der er formand for forældreorganisationen FOLA, til TV2.
Loven om minimumsnormeringer trådte i kraft ved årsskiftet efter mange års kamp fra forældre landet over.
– Vi kæmpede for, at kvaliteten skulle op, og der skulle mere fokus på området. Og det er der ikke kommet, konstaterer Signe Nielsen.
Færre søger ind på de fire store velfærdsuddannelser
Der er igen i år et faldende antal unge, som søger ind på de store velfærdsuddannelser. Samlet set er der siden 2019 sket et fald på 14 procent i antallet af nye studerende på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver.
Fra 2019 frem til i dag er der et fald på 15 procent i nye studerende på pædagoguddannelsen. På sygeplejerskeuddannelsen er faldet på 18 procent, og for begge de to uddannelser er der ledige pladser over hele landet.
Også læreruddannelsen og socialrådgiveruddannelsen optager færre nye studerende i år. Her er faldet på henholdsvis 11 og 10 procent i forhold til 2019.
– De her meget vigtige fag er rygraden i vores velfærdssamfund, og vi kommer i år til at have mange ledige studiepladser særligt på sygeplejerskeuddannelsen. Det er dybt bekymrende. Der er allerede nu problemer med at få besat mange af de ledige stillinger på området, så vi har brug for flere nye studerende. Jeg vil indkalde de faglige organisationer og uddannelser til en alvorlig drøftelse af, hvad vi i fællesskab kan gøre for at vende udviklingen. Regeringen vil også bede Reformkommissionen om at bidrage med anbefalinger til løsninger, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.
Elisa Rimpler, formand for det pædagogiske fagforbund BUPL, peger på nødvendigheden af en bedre pædagoguddannelse.
– Vi står med en faglighedskrise i institutionerne, hvor kun halvdelen af de ansatte i daginstitutionerne er pædagoger. Det går selvfølgelig hårdt ud over kvaliteten, siger BUPL-formanden.
– Flere børn og unge med særlige behov skal rummes på almenområdet, og flere børn og unge er i mistrivsel. Derfor er der hårdt brug for en ny, styrket pædagoguddannelse, som både er mere attraktiv for flere, og som klæder kommende pædagoger bedre på til de opgaver, der venter dem i praksis. Det kræver langt flere ressourcer, end uddannelsen har nu, tilføjer hun.
Også Dansk Sygeplejeråd peger på nødvendigheden af høj kvalitet i uddannelsen.
– Undersøgelser har vist, at nogle af de unge, der havde overvejet sygeplejerskeuddannelsen, men endte med at fravælge den, blandt andet gjorde det på grund af frygten for et lavt fagligt niveau. Det harmonerer meget dårligt med regeringens planer om at ville afkorte uddannelsen. Hvis flere unge skal få øje på det store potentiale, der ligger i sygeplejerskeuddannelsen, så skal vi sikre en uddannelse med høj faglig kvalitet, der er attraktiv for dem at søge. Derfor skal vi selvfølgelig styrke frem for at forringe, og her bør regeringen gå forrest, siger 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd Harun Demirtas.
Hver fjerde ansatte i ældreplejen er ufaglært
Andelen af faglærte i ældreplejen falder konstant, viser en ny gennemgang af kommunernes data, som FOA har lavet.
– Udviklingen går den forkerte vej, og det kan kun gå ud over kvaliteten af den omsorg og hjælp, vi kan tilbyde vores ældre. Der er ingen tvivl om, at de ufaglærte også gør deres bedste, men det kræver uddannelse at levere pleje og omsorg af høj faglig kvalitet, siger Tanja Nielsen, sektorformand i FOA.
Hun forklarer, at et så højt antal kolleger uden faguddannelse lægger en øget arbejdsbyrde på de faglærte medarbejdere.
Andelen af ufaglærte medarbejdere i ældreplejen er steget i 91 ud af 98 kommuner over de seneste fem år. I 2024 er næsten 25 procent af de ansatte på landsplan ufaglærte. I 2019 var tallet på 17,7 procent.
Der er store forskelle kommunerne imellem. Aarhus Kommune, som ligger helt i toppen af listen, har 36 procent ufaglærte på social- og sundhedsområdet, mens Brøndby Kommune har 10 procent.
– Vi er nødt til at vende udviklingen. Det skylder vi de borgere, der skal have pleje og omsorg i fremtiden, og de dygtige medarbejdere, der hver dag knokler i ældreplejen. Vi har brug for alle mand ombord, vi skal blot sikre, at man får tilbudt et uddannelsesforløb, så man bliver klædt på til de komplekse opgaver, fremtidens ældrepleje kommer til at bestå af, siger Tanja Nielsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
