Interview
Varmekameraer, natkikkerter, sensorer der kan opsnappe signaler fra mobiltelefoner, varmesøgende kameraer, droner, hjerteslagsdetektorer, ubemandede miniubåde, 3D-radarer og 360 grader-kameraer.
Overvågningen af EU’s ydre grænser bliver mere og mere højteknologisk. Og det bliver sværere og sværere for flygtninge og migranter at komme til Europa for at søge asyl og beskyttelse fra krig, krise og forfølgelse.
Bekæmpet på land, til vands og i luften
EU’s grænsepolitienhed Frontex har opbygget et omfattende overvågningsystem på land, til vands og fra luften for at opdage flygtninge og migranter, der forsøger at komme ind i EU.
Omdrejningspunktet i EU’s kamp for at holde verdens flygtninge og migranter væk, er Frontex’ omfattende overvågningssystem EUROSUR, der overvåger EU’s grænser døgnet rundt, året rundt.
Teknologien gør grænseområderne mere og mere farlige for folk på farten. Den forværrer den vold, der allerede er der.
Caterina Rodelli, analytiker, Access Now
EUROSUR indsamler informationer fra droner, kameraer, sensorer samt andre typer dataindsamlingsteknologier og sender alle informationer til et centralt knudepunkt, der bliver drevet af Frontex.
EUROSUR-systemet overvåger både EU’s egne grænser – men overvåger også områder, der rækker langt ud over EU’s egne grænser, eksempelvis i Middelhavet.
Herudover overvåger Frontex også internettet og især de sociale medier for at forsøge at finde ud af, hvilke ruter og metoder menneskesmuglere bruger til at bringe folk ind i EU.
Grænsehegn, droner og højteknologi
På landjorden er EU i fuld gang med at lukke sine grænser ved hjælp af mure og grænsehegn langs EU’s ydre grænser. I perioden 2014 til 2022 er der opsat 19 sådanne grænsehegn.
Dermed er EU’s grænsebarrierer ved de ydre grænser vokset fra 315 kilometer til 2048 kilometer, viser en briefing med titlen Walls and fences at EU borders, som EU-parlamentet fik udarbejdet i 2022.
Herudover har Finland planer om at opføre et grænsehegn langs hele landets 1300 kilometer lange grænse til Rusland.
Polen har besluttet at bygge en 5,5 meter høj mur til 350 millioner euro, der skal strække sig langs halvdelen af Polens grænse. Muren skal udstyres med bevægelsesdetektorer og termiske kameraer, der kan opdage flygtninge og migranter.
Herudover bruger Frontex’ grænsevagter og de nationale grænsepolitienheder i EU-lande som Italien, Grækenland, Polen med flere droner og helikoptere, overvågningsfly og skibe til at overvåge grænserne.
Droner brugt i Gaza
Frontex købte sidste år droner for 750 millioner kroner af de to israelske våbenfirmaer Heron og Hermes. Begge slags droner er blevet brugt af det israelske militær i Gaza.
Dronerne kan flyve i mere end 30 timer og i 10.000 meters højde og sender liveopdateringer om asylansøgeres bevægelser til Frontex’ hovedkvarter i den polske hovedstad Warszawa.
EU’s grænseenhed, Frontex har også indsat overvågningsfly med avancerede kameraer og opsat kameraer og censorer på landjorden som EU’s grænsepoliti bruger til at spotte bevægelse og finde folk, der gemmer sig.
EU bruger desuden mobile radarer og termiske kameraer monteret på køretøjer, hjerteslagsdetektorer og CO2-monitorer for at opdage mennesker, der gemmer sig i køretøjer.
Grækenland
Grækenland har opstillet termiske kameraer og sensorer langs landegrænsen til Tyrkiet og overvåger døgnet rundt feeds fra operationscentre i eksempelvis landsbyen Nea Vyssa, hvor den græske, tyrkiske og bulgarske grænse mødes.
Grækenland bruger også en mobil lydkanon, der skyder “øredøvende” brag for at skræmme asylansøgere og få dem til at vende om.
Når asylansøgere bliver spottet på EU’s territorium, bliver de tilbageholdt og ofte sendt i lejre, mens deres asylansøgning bliver behandlet.
I 2021 åbnede Grækenland den fængselslignende flygtningelejr på øen Samos. Lejren kan huse 3000 asylansøgere og er omgivet af hegn og avanceret tv-overvågning, der kan spore bevægelser.
Adgang til og fra lejren bliver kontrolleret ved hjælp af fingeraftryk og røntgenstråler. Et privat sikkerhedsfirma og 50 politibetjente overvåger lejren døgnet rundt.
Industrien presser på
Den europæiske overvågningsindustri har store økonomiske interesser i tæt bevogtede og militariserede grænser, i at udruste EU’s grænsepoliti og sælge højteknologisk udstyr til overvågningen af EU’s grænser.
I The Frontex Files blev det afsløret, at Frontex i perioden 2017-2019 har holdt lobbymøder med 108 lobbyister fra private virksomheder, først og fremmest store våben- og overvågningsfirmaer som Airbus, Thales, Leonardo, Glock og Heckler & Koch.
På møderne præsenterede repræsentanter for Glock samt Heckler & Koch, der producerer håndvåben, blandt andet sine produkter.
Kort efter møderne med våbenindustriens lobbyister lovliggjorde EU, at EU’s grænsevagter kan bære våben. I 2021 underskrev Frontex en kontrakt til en værdi af 28 millioner kroner med netop våbenfirmaet Glock om at levere halvautomatiske håndvåben og ammunition. Samme år fik de første Frontex-grænsevagter udleveret våbnene.
Den 26. og 27. november inviterer Frontex verdens førende våben- og overvågningsfirmaer til grænseovervågningsmesse.
“Vil du gerne fremvise dine nye løsninger og teknologier, der kan støtte retshåndhævelsesaktiviteter i forbindelse med grænseforvaltning? Vil du bidrage til at skabe sikrere EU-grænser?”, lyder indledningen i Frontex’ invitation til industrien.
Frontex opfordrer industrien til at deltage i overvågningmessen og fremvise sine nyeste opfindelser inden for grænseovervågning – eksempelvis droner og kunstig intelligens, der kan kortlægge asylansøgernes ruter.
Mere overvågning – flere døde
Ifølge EU’s grænsepoliti Frontex sker den øgede overvågning for at redde flygtninge og migranter fra druknedøden på Middelhavet.
Men øget overvågning og grænsekontrol har ikke ikke ført til færre døde. Tværtimod.
Frontex’ opsamler nemlig ikke de mennesker, der forsøger at flygte til EU via Middelhavet. I stedet tilkalder Frontex den libyske kystvagt, der sejler ud og fanger flygtningene og migranterne og sejler dem tilbage til Libyen.
Derfor betyder EU’s stadigt mere lukkede grænser og øgede overvågning, at flygtninge og migranter begiver sig ud på farligere og farligere rejser for at undgå at blive opdaget.
Ifølge Missing Migrants Project, der bliver drevet af FN’s Migrationsorganisation (IOM), er mindst 30.000 flygtninge og migranter registreret døde eller meldt savnede i Middelhavet siden 2014.
Det er ikke kun i Middelhavet, at asylansøgerne frygter at blive opdaget af EU’s grænsevagter. Også på landjorden risikerer asylansøgerne at få tæsk og blive sendt tilbage, hvorfra de kom, hvis de bliver opdaget.
Derfor forsøger flygtninge og migranter at undgå de officielle grænseovergange ind i EU. I stedet ender flygtninge og migranter i små gummibåde, faldefærdige fiskebåde, gemmer sig i varevogne og lastbiler eller går flere hundrede kilometer i barsk terræn for at krydse grænser.
– Teknologien gør grænseområderne mere og mere farlige for folk på farten. Den forværrer den vold, der allerede er der, og giver grænsevagterne ekstrem magt, advarer analytiker hos menneskeretsoorganisationen Access Now, Caterina Rodelli.
Access Now er en del af kampagnen Protect Not Surveil, der kæmper for at stoppe den massive overvågning af EU’s grænser og i stedet bruge ressourcerne på at oprette sikre ruter til EU og styrke asylansøgernes rettigheder og adgang til at søge asyl og beskyttelse.
Milliarder til at forske i ny teknologi mod flygtninge
EU’s grænsepolitienhed Frontex har i årevis forsket og udviklet i avanceret teknologi, der skal opdage de mennesker, der forsøger at flygte fra krige, konflikter, økonomisk krise og konsekvenserne af klimakrisen til Europa.
I rapporten “Europas teknologiske grænser” kortlægger Statewatch, hvordan EU bruger flere hundrede millioner euro på at forske og udvikle avanceret teknologi, der skal forhindre flygtninge og migranter i at nå til Europa og søge asyl.
Ifølge Statewatch har EU i perioden 2014 til 2022 uddelt 1,9 milliarder kroner til i alt 49 projekter, der skal forske i nye grænseteknologier som droner til grænseovervågning og kunstig intelligens til at analysere data fra droner, satellitter, kameraer og sensorer til “analyse af potentielle trusler” og “afsløring af ulovlige aktiviteter”.
Blandt de største modtagere af EU-støtten er store forskningsinstitutter og private våben- og overvågningsfirmaer som Leonardo, Smiths Detection, Engineering-Ingegneria Informatica og Veridos.
EU har blandt andet finansieret forskningsprojekter som MIRROR og PERCEPTIONS, der overvåger sociale medier “for at være opmærksomme på grupper af personer, der organiserer sig for at bevæge sig mod EU’s ydre grænser”.
Frontex lægger i sit arbejdsprogram for 2022-2024 heller ikke skjul på sin omfattende “medieovervågning og rapportering, herunder open source intelligence”.
Vil tredoble antallet af grænsevagter
Meget tyder på, at fremtiden ikke byder på mindre – men derimod mere kontrol, overvågning og bevogtning af EU’s ydre grænser.
EU-kommissionen slår i sit nye arbejdsprogram for 2025-2029 fast, at antallet af EU’s grænsevagter skal treddobles fra 10.000 til 30.000. Herudover skal antallet af ansatte i EU’s overnationale politienhed Europol fordobles.
Oven i det er EU’s budget til grænsekontrol blevet fordoblet – fra 440 milliarder kroner i perioden 2014-2020 til 850 milliarder kroner i det nuværende EU-budget for perioden 2021-2027.
Danmark bakker aktivt op om Frontex-overvågning
Dansk militær og politi er en aktiv del af EU’s grænseenhed Frontex.
I juli sendte dansk politi og militær to patruljeskibe til Frontex’ mission til den italienske ø Lampedusa, der ligger tæt på den tunesiske kyst. Det danske patruljeskib skal overvåge Italiens kystgrænse.
Til januar næste år sender regeringen endda en patruljebåd til Frontex i et år.
Et dansk Challenger-overvågningsfly med varmesøgende kameraer opdager et lille skib med 260 asylansøgere i Middelhavet på vej til EU. Det danske fly underrettede EU’s grænseagentur Frontex om skibet. Foto: Det danske FRONTEX-bidrag
Herudover sender Danmark et Challenger-overvågningsflybidrag, der kan hjælpe Frontex med at overvåge Middelhavet for asylansøgere. Danmark sender også en helikopter og et køretøj med termisk observationsudstyr i op til syv en halv måned.
– Effektiv kontrol ved Europas ydre grænser er afgørende for Europas og Danmarks sikkerhed, lyder det fra justitsminister Peter Hummelgaard.
Samme budskab lyder fra udenrigsministeren.
– Vi befinder os i en tid med en række sikkerhedspolitiske kriser verden over. Flygtningesituationen er en af dem, og vi har det seneste år været vidne til et stigende migrationspres mod Europas grænser. Det skal vi i EU samarbejde om at håndtere. Frontex spiller en afgørende rolle i at sikre EU’s ydre grænser. Derfor har regeringen besluttet at fastholde et betydeligt kapacitetsbidrag til Frontex’ operationer i 2025, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
