World Socialism Forum 2024
For at bekæmpe fattigdom i verden og stadig holde vores forbrug indenfor de grænser, som jorden giver os, er vi nødt til at skabe en ny økonomi. Den skal basere sig på at opfylde menneskerettighederne for alle i stedet for en økonomi, der som i dag er styret af jagten på at maksimere profit.
Sådan lyder konklusionen fra FN’s særlige rapportør, Olivier De Schutter i et oplæg til FN’s menneskerettighedsråd forud for “topmøde om fremtiden”, der afholdes i september 2024. Topmødet har fokus på menneskerettigheder og udryddelse af fattigdom,
De Schutter, der er professor i økonomi, går i sit oplæg imod den gængse opfattelse, at vi er nødt til at øge væksten i form af mere produktion og større bruttonationalprodukt, BNP, for at bekæmpe fattigdommen i verden.
Tværtimod mener han, at det nuværende fokus på vækst i økonomien er med til at aflede opmærksomheden fra at levere flere af de varer og tjenester, der er med til at øge velstanden.
Fokus på vækst er med til at fjerne fokus på det, der ifølge De Schutter betyder noget, nemlig udryddelse af fattigdom og sikring af velfærd for alle.
“Så længe økonomien hovedsageligt er drevet af profitmaksimering, vil den reagere på efterspørgslen fra de rigeste grupper i samfundet”, skriver han og konstaterer, at det vil “forværre den sociale udstødelse” og “ikke opfylde rettighederne for dem, der lever i fattigdom”.
De Schutter konkluderer:
“At gå fra en økonomi, der er drevet af jagten på profitmaksimering, til en menneskerettighedsøkonomi er muligt og nødvendigt for at holde os inden for planetens grænser”.
De fede økonomier i nord
Han vurderer, at økonomierne i rige lande er vokset langt ud over, hvad der er nødvendigt for at give folk mulighed for at blomstre: “De er blevet fede”.
De reducerer ikke fattigdommen, men giver derimod fattigdommen nye udtryksformer som for eksempel, at man ikke har råd til en værdig begravelse for sin familie eller, at ens børn bliver social udstødt på grund af manglende forbrugsmuligheder som at købe en smartphone.
“I den forstand kan økonomisk vækst gå hånd i hånd med modernisering af fattigdom: Selv om ekstreme materielle afsavn reduceres, kan antallet af socialt udstødte personer stige”, konstaterer De Schutter.
Udnytter det globale syd
Derudover er væksten i de rige lande ifølge De Schutter drevet frem af en udplyndring af ressourcerne i det globale syd i et postkolonialt mønster af dominans, der opretholdes gennem udlandsgældens begrænsninger og krav.
Han erkender, at i de fattige lande, hvor der er stadig er brug for betydelige investeringer i skole, hospitaler og infrastruktur, kan vækst spille en nyttig rolle.
Hidtil har den dog ofte været for de få og baseret på udnyttelse af billig arbejdskraft.
“Hvis den skal bidrage til realiseringen af menneskerettighederne, skal den derfor skifte retning. Den skal reorganiseres mod at tilfredsstille behov og deles mere bredt i stedet for at gøre de rige rigere og fremme de store økonomiske aktørers dominans”, fastslår De Schutter.
At gå fra en økonomi, der er drevet af jagten på profitmaksimering, til en menneskerettighedsøkonomi er muligt og nødvendigt for at holde os inden for planetens grænser.
Olivier De Schutter, FN’s særlige rapportør
På trods af alle problemerne med mere vækst og et større BNP bliver det i mange henseender betragtet som forudsætningen for at imødegå de udfordringer, som verden står overfor.
Det bliver brugt som målestok for regeringers indsat og sættes som mål i internationale aftaler. Endda også i Rio-aftalen fra 1992 om miljø og udvikling.
En af hovedkonklusionerne i De Schutters oplæg er, at der er behov for at supplere de målsætninger, som bliver brugt i dag både i forhold til at vurdere resultatet af regeringernes arbejde, men også i forståelsen af hvad fattigdom er i dag.
Udvikling uden vækst – mere demokrati
De Schutter understreger, at det, at styre økonomien mod et samfund der ikke fokuserer på vækst, ikke betyder, at der skal indføres besparelser, og det skal heller ikke forveksles med økonomiske kriser.
Han ser det at styre en økonomi mod en fremtid efter vækst, snarere betyder en øget demokratisk planlægning af økonomien.
”Det er (…) nødvendigt at styrke demokratiet, hvis en post vækst tilgang til udvikling skal lykkes: Især deltagelsesbaserede former for demokrati kan gøre det muligt at sætte spørgsmålstegn ved visse udbredte antagelser om sammenhængen mellem vækst og velfærd eller lykke”.
De Schutter understreger, at det at sikre velfærd, der er baseret på opfyldelse af menneskerettigheder, ikke kan forveksles med den tilfredsstillelse af ønsker om ubegrænset forbrug, der er skabt på baggrund af virksomhedernes markedsføring.
Han påpeger, at den fulde realisering af menneskerettighederne kræver garantier for et sæt rettigheder, der gør det muligt for enkeltpersoner at blomstre i en verden med begrænsede ressourcer.
Komiteen for Børns Rettigheder understreger, at retten til en passende bolig, mad, vand og sanitet skal realiseres på en bæredygtig måde.
De Schutter supplerer disse målsætninger og fremhæver at “demokratiske overvejelser bør sikre, at de tilstrækkelige ressourcer primært anvendes til at sikre et passende niveau af offentlige tjenester (indenfor områder som sundhed, uddannelse, offentlig transport, energiforsyning og boliger) og social beskyttelse i stedet for at imødekomme efterspørgslen fra de grupper, der har den højeste købekraft”.
Vejen til forandring
De Schutter mener, at overgangen fra vækst økonomien til en økonomi, der fokuserer på realiseringen af menneskerettigheder udtrykkeligt bør nævnes i “pagt for fremtiden”, som bliver vedtaget på “topmødet for fremtiden” i september.
Han forventer ikke, at overgangen kan opnås på en gang eller, at det kan realiseres lokalt eller alene på lande niveau.
På baggrund af rapporten vil han derfor starte en høringsrunde blandt FN’s medlemslande, der skal munde ud i en køreplan, som kan vise, hvordan omstillingen kan opnås.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
