Interview
”Det var en festlig dag i september 2018, da fire store svinestalde blev indviet på Sydsjælland. Der var pølser, is, virtuel rundvisning og taler fra både borgmesteren fra Faxe og borgmesteren fra Ringsted. Med et EU-tilskud på 28 millioner kroner i ryggen, gik et af Danmarks største godser, Bregentved Gods, ind i svineproduktionen med 120.000 slagtesvin om året.
Men de penge skulle Landbrugsstyrelsen slet ikke have udbetalt til Bregentved Gods, ifølge Rigsrevisionen. Faktisk var beløbet fire gang så stort, som støtteloftet tillader.
Det kom frem i en rapport fra Rigsrevisionen i maj, der i skarpe vendinger kritiserede Landbrugsstyrelsens udbetalinger af EU-støtte. Rigsrevisionen konkluderer, at Landbrugsstyrelsen i årevis har undladt at kontrollere, hvem der ejer de landbrug, der modtager støtte fra EU.
På den måde har landmænd kunnet dele deres bedrift op i to, tre eller i mindst et tilfælde fire forskellige CVR-numre for dermed at få op til fire gange tilskud.”
Sådan beskrev DR i juli 2021 den millionfidus, der blev kendt som CVR-finten.
Nu falder hammeren
Tre år senere falder hammeren nu – flere år efter den skarpe kritik fra Rigsrevisionen har Landbrugsstyrelsen omgjort den omstridte sag om Bregentved Gods’ millionstøtte til byggeri af fire svinestalde.
Efter påbud fra EU kræver staten nu 26,7 millioner kroner i ulovlig landbrugsstøtte tilbage fra Bregentved Gods, der er et af landets største landbrug.
Sådan virkede CVR-finten Godset fik i forbindelse med puljen ‘Modernisering af slagtesvinestalde’ udbetalt firedobbelt støtte – i alt 28 millioner – ved at opsplitte sin svineproduktion og fire nybyggede staldanlæg i fire selskaber, der alle fik tilsagn om støtte.
Det var den fidus, der blev kendt som CVR-finten, nemlig at uanset ejerkredsen kunne man hæve støtten på op til syv millioner kroner pr. CVR-nummer, man oprettede i det Centrale Virksomheds Register.
Bregentved Gods valgte at oprette fire CVR-numre, men kunne for så vidt have oprettet 10, 20 eller måske 50.
I afgørelsen, som Landbrugsstyrelsen har sendt til ejerne af godset i juni 2024, lyder det, at styrelsen nu forlanger pengene tilbage, fordi Bregentved Gods efter styrelsens nye vurdering stod bag ”kunstige omstændigheder”, der var etableret med det hovedformål at få udbetalt mere i EU-landbrugsstøtte.
Mediet Agriwatch har fået en skriftlig kommentar fra Bregentved Gods’ administrerende direktør Peter Amstrup-Kappel, hvori han giver udtryk for, at de er rigtig ærgerlige og uforstående over, at det er kommet hertil.
“Vi har undervejs været i løbende dialog med Landbrugsstyrelsen og besvaret de spørgsmål, som er blevet rejst, og vi igangsatte derfor byggerierne i fuld tillid til, at de tilsagn, som vi modtog tilbage i 2017, har været gældende”, skriver godsets administrerende direktør blandt andet.
Minister-accept kaldes “skærpende omstændighed”
Sagen om den såkaldte “CVR-støttefinte” medførte skarp kritik af Landbrugsstyrelsen fra Rigsrevisionen i 2021.
Kritikken kostede efterfølgende den daværende direktør i Landbrugsstyrelsen jobbet.
Det var især styrelsens manglende kontrol af de bagvedliggende ejerskaber, som har været uacceptabel, skrev revisorerne dengang, og udtalte den næst skrappeste kritik på Rigsrevisionens egen skala.
Konkret gik kritikken på, at 138 landmænd (inklusive Bregentved God. red), der har fået direkte støtte, kan have opnået fordele ved kunstigt at opsplitte deres bedrift i flere selskaber, fordi Landbrugsstyrelsen ikke har kontrolleret det bagvedliggende ejerskab, lød det.
“Den utilstrækkelige kontrol medfører risiko for, at nogle landbrugere uberettiget har fået tilskud, og at Danmark skal tilbagebetale EU-tilskud som følge af underkendelser fra Europa-Kommissionen”, skrev Statsrevisorerne i sin rapport.
Hertil kom, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke havde styrket eller ændret sin kontrol, selvom Landbrugsstyrelsen siden 2005 havde vidst, at der var et problem.
“Det er ligeledes en skærpende faktor, at miljø- og fødevareministeren i 2018 godkendte et administrationsgrundlag, som ikke sikrede en forvaltning i overensstemmelse med EU-forordningen, idet Landbrugsstyrelsen fortsatte sin praksis med at administrere efter CVR-numre, stod der i rapporten”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
