Der skal bruges færre penge på uddannelse og opkvalificering af arbejdsløse. Samtidig nedlægges jobcentrene, og landets 98 kommuner får frie hænder til at indrette beskæftigelsesindsatsen, som de finder bedst.
Det er centrale punkter i anbefalingerne fra den ekspertgruppe, som regeringen har nedsat og givet opgaven med at komme med et bud på fremtidens beskæftigelsesindsats. Gruppen består af fire økonomer og to kommunale embedsmænd.
Den 24. juni kom ekspertgruppen med sine anbefalinger, og kort tid efter strømmede det ind med stærkt kritiske reaktioner fra fagbevægelsen.
“Ekspertgruppen lægger op til at fjerne stort set alle de arbejdsløses rettigheder, mens kommunerne bliver sat fri til at gøre præcis, som de har lyst”, konstaterer Fagbevægelsens Hovedorganisation.
“Man giver systemet mere magt og de arbejdsløse færre rettigheder”, fastslår 3F.
“Rettigheder og muligheder for borgerne fjernes på bekostning af harmonisering og forenkling til glæde for systemet”, erklærer Dansk Metal.
En lignende kritik kommer fra en række andre forbund, blandt andre FOA, HK og Akademikerne.
Der er en kæmpe risiko for, at den enkelte socialrådgiver får ansvaret for endnu flere borgere og dermed endnu ringere mulighed for at hjælpe dem godt i arbejde.
Signe Færch, forkvinde Dansk Socialrådgiverforening
I årene efter, at den store reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft i 2013, har medierne bragt den ene fortælling efter den anden om syge arbejdsløse, der bliver trukket gennem årelange meningsløse forløb for at få afklaret deres arbejdsevne. Mange bliver mere syge undervejs. De mange afsløringer har ført til en kraftig kritik af jobcentrene.
Det var på den baggrund, at SVM-regeringen i sit regeringsgrundlag i december 2022 meddelte, at jobcentrene skal nedlægges. Regeringen vil “nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen” og samtidig spare tre milliarder kroner på området, står der.
Det var den bundne opgave, som regeringen gav den ekspertgruppe, der blev nedsat i maj sidste år.
Kommissoriet for ekspertgruppen slår fast, at den skal komme med anbefalinger til en mere værdig beskæftigelsesindsats, der stadig er forankret i kommunerne, men hvor jobcentrene bliver nedlagt. Indsatsen skal sikre større frihed til både borgere og kommuner, de mest syge og udsatte skal helt ud af beskæftigelsessystemet, og samtidig skal der altså spares tre milliarder kroner årligt fra 2030.
Sparer på uddannelse og opkvalificering
En stor del af de tre milliarder kroner foreslår arbejdsgruppen at hente ved at spare på uddannelse og opkvalificering. Planen er, at der skal spares en milliard kroner på vejledning og opkvalificering.
Der er blandt andet forslag om en forringelse af ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse til faglærte og ufaglærte. Fremover er det først en mulighed efter et halvt års arbejdsløshed, mens det i dag er efter kun fem ugers arbejdsløshed.
– Vi har i dag et utroligt stærkt arbejdsmarked med rekordhøj beskæftigelse. Det har vi, fordi folk, der bliver ledige, lynhurtigt kan opkvalificere sig til de nye jobs i virksomhederne. Det er useriøst og ekstrem kortsigtet at skære denne del af beskæftigelsesindsatsen væk, fordi der er behov for et økonomisk quickfix. Ekspertgruppen skærer jo dermed den ene ben væk i vores berømmede flexicuritymodel. Det er jeg overbevist om ikke lige er det, politikerne har forestillet sig, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.
En lignende kritik lyder fra hovedkasserer i Dansk Metal John Larsen.
– Hvis politikerne følger rådene, så kan den aktive arbejdsmarkedspolitik nærmest erklæres død. Udgangspunktet for anbefalingerne er en beskæftigelsessituation, hvor vi har haft historisk lav ledighed i en lang periode, og det vil jo ikke vare ved. Når den buldrende højkonjunktur på et tidspunkt forsvinder, så vil der ikke være mulighed for at tage relevant uddannelse for de ledige til at sikre sig de rette kompetencer, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet igen, siger han.
3500 fuldtidsjob spares væk
De tre milliarder kroner, som regeringen kræver sparet på beskæftigelsesindsatsen årligt fra 2030, svarer til 25 procent af udgifterne i dag. Konkret vil det betyde nedlæggelse af 3500 fuldtidsjob på beskæftigelsesområdet. Den store nedskæring bekymrer socialrådgiverne.
– Der er en kæmpe risiko for, at den enkelte socialrådgiver får ansvaret for endnu flere borgere og dermed endnu ringere mulighed for at hjælpe dem godt i arbejde, advarer Signe Færch, som er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.
Fagbevægelsen kritiserer, at anbefalingerne betyder færre rettigheder til de arbejdsløse. Modsat undrer fagforbundene sig over, at landets 98 kommuner får stort set frie hænder til, hvordan de hver især vil tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen, når jobcentrene bliver nedlagt.
Man giver systemet mere magt og de ledige færre rettigheder. Selv om det var kommunerne, der for år tilbage skabte den mistillid, der satte hele denne proces i gang. Det kan vi ikke være bekendt.
Eva Obdrup, forretningsfører 3F’s a-kasse
“Fremover får kommunerne fuld frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen og frihed til at vælge, hvilke dele af den kommunale forvaltning, der skal varetage indsatsen for borgerne”, står der i anbefalingerne.
Ekspertgruppen understreger, at der skal være langt færre krav til kommunerne, der skal have mulighed for at tilrettelægge en individuel indsats for borgerne.
Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse, undrer sig over, at de kommuner, der er blevet så kritiseret for deres jobindsats, nu får frihed til at gøre, som de vil.
– Man giver systemet mere magt og de ledige færre rettigheder. Selv om det var kommunerne, der for år tilbage skabte den mistillid, der satte hele denne proces i gang. Det kan vi ikke være bekendt, erklærer hun.
A-kasser får ikke væsentlig større rolle
Ekspertgruppen er af regeringen blevet pålagt at sikre, at a-kasser og private leverandører kommer til at spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.
I anbefalingerne oplyser ekspertgruppen, at deres undersøgelser tyder på, at dagpengemodtagere er mere tilfredse med deres forløb, hvis det er a-kassen, der står for dem.
“Derudover kan fordelen, ved at a-kasserne har ansvaret for dagpengemodtagerne, være, at a-kasserne har et fagspecifikt kendskab til arbejdsmarkedet og har mulighed for at give en tidlig indsats i perioden, hvor fyringer er varslet”, skriver ekspertgruppen i sin rapport.
Alligevel anbefaler eksperterne ikke at give a-kasserne en reelt større rolle. A-kasserne fastholder deres nuværende ansvar for arbejdsløse dagpengemodtagere i de første tre måneders arbejdsløshed og får fremover ansvar for sygemeldte i fire uger i stedet for to uger som i dag.
A-kasserne havde ellers budt ind med, at de helt gratis godt ville tage sig af de arbejdsløse dagpengemodtagere under det første halve års ledighed.
– Jeg forstår grundlæggende ikke ekspertgruppens prioriteringer. At foreslå at spare penge på jobrettet uddannelse til arbejdsløse, når man i stedet for kan hente en stor besparelse ved at lade a-kasserne tage en større del af ansvaret for deres medlemmer, er helt uforståeligt, siger Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Samme holdning har Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse.
– Det er helt uforståeligt, at man ikke gør brug af a-kassernes tilbud om at overtage endnu mere af indsatsen og dermed spare staten for flere hundrede millioner kroner, når der skal findes tre milliarder. Der findes ingen saglige eller faglige argumenter, det skulle da lige være ideologiske. De positive og gode beskæftigelsesresultater, vi har skabt ved at overtage en større del af beskæftigelsesindsatsen, taler sit tydelige sprog, erklærer hun.
I forhold til private aktører på beskæftigelsesområdet fastslår ekspertgruppen følgende:
“Erfaringer med private leverandører i beskæftigelsesindsatsen fra andre lande samt tidligere erfaringer fra Danmark tyder ikke på, at en omfattende privatisering får flere borgere i beskæftigelse eller giver en mere omkostningseffektiv indsats.”
Den bundne opgave med at give de private aktører en større rolle foreslår ekspertgruppen løst ved at iværksætte nationale udbud af udvalgte digitale aktiveringstilbud og værktøjer til borgere tæt på arbejdsmarkedet.
“Det vil give private leverandører en større rolle i indsatsen og løse en del af de eksisterende udfordringer med, at hver enkelt kommune skal etablere og administrere kontrakter med private leverandører”, står der i rapporten.
Arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv er utilfreds med, at eksperterne ikke er mere konkrete i forhold til, hvordan private aktører kan komme til at spille en langt større rolle.
1700 mister deres ydelse
I sine forslag til en forenklet indsats lægger ekspertgruppen op til at afskaffe en række af de nuværende ordninger i beskæftigelsessystemet. Det gælder for eksempel de meget omdiskuterede ressourceforløb og jobafklaringsforløb, der er blevet kritiseret for at fastholde syge alt for længe i kontanthjælpssystemet.
Der er i dag omkring 17.000 mennesker i ressourceforløb. Omkring ti procent af dem, altså cirka 1700 vil ikke være berettigede til at modtage kontanthjælp, når de mister ressourceforløbsydelsen. Det skyldes typisk, at de har en ægtefælle, som har en indtægt, der modregnes ifølge reglerne for kontanthjælp.
“Det skønnes, at cirka 10 procent af de borgere, som i dag er berettiget til ressourceforløb, ikke vil være berettiget til en ydelse, når ressourceforløb afskaffes som følge af formue- og modregningsregler. Hertil skønnes det, at omkring 50 procent vil modtage kontanthjælp, hvor den gennemsnitlige ydelse er cirka 1.000 kroner lavere pr. måned end ressourceforløbsydelsen”, står der i rapporten.
Det er noget, som Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez er meget opmærksom på.
“En konsekvens af ekspertgruppens anbefalinger er, at tusindvis vil blive ramt af gensidig forsørgerpligt. Det er vi meget optaget af i Enhedslisten, for det skaber fattigdom, det skaber ulige forhold, når man gøres økonomisk afhængig af sin partner og oveni bokser med at være for syg til at kunne arbejde. Det håber jeg virkelig, vi kan få ændret i den endelige aftale”, skriver hun på Facebook.
Revalidering og seniorjob skal væk
Ekspertgruppen foreslår også helt at afskaffe revalideringsordningen og seniorjob. Rapporten henviser til, at begge ordninger i dag kun bruges af godt 500 personer.
Seniorjob er et tilbud til ældre arbejdsløse, der er medlem af en a-kasse og har betalt til efterlønsordningen. Hvis de har højst fem år tilbage til efterlønsalderen, har de krav på et seniorjob i kommunen. Både arbejdsgiverorganisationerne og kommunerne har længe arbejdet på at få afskaffet ordningen.
På revalidering er der mulighed for omskoling på højeste dagpengesats. Da det er dyrere for kommunerne end mange andre ordninger, er det blevet stadig sværere at få bevilget en revalidering.
Der er også forslag om ændringer i forhold til den gruppe, der er på sygedagpenge i længere tid. I dag er det muligt at få sygedagpenge i 22 uger. Derefter skal den enkelte kommune vurdere, om perioden skal forlænges. Der er syv forskellige regler for forlængelse. Ekspertgruppen foreslår, at alle har ret til sygedagpenge i et bestemt antal uger, eventuelt lidt længere tid end 22 uger, og at de derefter automatisk ryger over på en lavere sats. Eneste undtagelse vil være i tilfælde af alvorlig livstruende sygdom.
Man kan kun få forlænget sine sygedagpenge, hvis man er livstruende syg. I stedet henvises langtidssyge til en ydelse på samme lave niveau som kontanthjælpsmodtagere. Det er en meget voldsom økonomisk usikkerhed.
Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA
FOA er stærkt kritisk over for anbefalingerne fra ekspertgruppen. Opgaven for ekspertgruppen var ellers, at den skulle finde veje til en mere værdig behandling af de mest udsatte på arbejdsmarkedet, påpeger Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA.
– Godt nok lyder anbefalingerne, at de virkningsløse jobafklarings- og ressourceforløb afskaffes, men samtidig kan man kun få forlænget sine sygedagpenge, hvis man er livstruende syg. I stedet henvises langtidssyge til en ydelse på samme lave niveau som kontanthjælpsmodtagere. Det er en meget voldsom økonomisk usikkerhed. Også revalidering afskaffes, selv om vi ved, ordningen er virkningsfuld, siger Maria Klingsholm.
Hun er dybt bekymret over, at kommunerne skal frisættes i forhold til, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal organiseres, samtidig med at borgerne mister rettigheder.
– Den såkaldte frisættelse betyder bare, at det bliver op til den enkelte kommune at afgøre, om den overhovedet synes, det enkelte menneske er værd at investere i eller ikke. Jeg er godt klar over, at der er brug for en forenkling af systemet, men jeg havde ikke forestillet mig, at forenklingen bare skulle bestå i færre rettigheder til borgerne. Det er stærkt bekymrende, erklærer Maria Klingsholm.
Når det gælder gruppen af udsatte længst fra arbejdsmarkedet, der er syge eller har andre udfordringer, lægger ekspertgruppen op til, at de generelt ikke længere skal udsættes for sanktioner med træk i kontanthjælpen, hvis de for eksempel ikke møder op til en aftale. Sanktioner skal kun bruges over for mennesker i denne gruppe, når “tilliden er brudt”, står der i rapporten. Underforstået at der her tales om systemets tillid til borgeren.
Samtidig understreger ekspertgruppen, at nye kontanthjælpsmodtagere fortsat skal mødes med en indstilling om, at de kan arbejde.
Ingen afklaringsgaranti
Blandt andre Enhedslisten og fagbevægelsen har talt for nødvendigheden af en afklaringsgaranti, hvor kontanthjælpsmodtagere har ret til inden for en fastsat periode på for eksempel et år at få deres situation afklaret og sikre en beslutning om, hvor vidt vedkommende kan arbejde, skal i fleksjob, på førtidspension eller andet. Det skulle forhindre den nuværende situation, hvor mange befinder sig i årevis i kontanthjælpssystemet.
Der er ingen afklaringsgaranti i anbefalingerne. I stedet er der en såkaldt fremdriftsgaranti.
“For borgere længere fra arbejdsmarkedet vil der være krav om, at kommunerne laver en årlig opfølgning på borgerens sag med fokus på fremdrift mod lønnede timer eller uddannelse. Den årlige opfølgning skal skabe sikkerhed for, at borgeren får den rette hjælp på vejen mod job”, fastslår ekspertgruppen.
“Ved den årlige opfølgning skal der foretages en vurdering af, om den nuværende indsats er i overensstemmelse med borgernes mål, ønsker og behov, og om borgerne er på den rette ydelse. Sagsbehandlerne skal i den forbindelse også tage stilling til, om der er risiko for forværring af arbejdsevnen, og hvorvidt der er behov for en tværfaglig indsats”, står der videre.
Socialrådgiverne er positive over for forslaget om en fremdriftsgaranti.
– Kommunerne skal ikke have lov til at overlade borgerne til sig selv uden støtte, indsatser og fremdrift. Hvis forslaget om en fremdriftsgaranti udformes rigtigt og kombineres med et krav om lavere sagstal for medarbejderne, så kan det blive en god hegnspæl og en fornuftig grænse for frisættelsen, siger Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.
Regeringen vil nu på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger arbejde med et udspil til den fremtidige beskæftigelsesindsats. Det udspil skal forhandles med de andre partier i Folketinget.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
