Hvor er sammenhængen?
Handicapområdet beskrives i alle rapporter, aftaler og udspil som for dyrt og svært at styre, skriver Thorkild Olesen i denne blog.
|
Vi nærmer os sommerferien og dermed den politisk stille tid på året. Fra nu og til engang i august er der rimeligt stille fra politikerne, bortset fra prøveballoner.
Det giver også anledning til at se lidt tilbage på 1. halvleg af 2024. En halvleg, hvor der kom politiske aftaler i lange baner, både de sædvanlige og dem der blev sat vand over til i forbindelse med regeringsdannelsen.
Når man er i handicapbevægelsen, er noget af det, man lægger mærke til, at handicapområdet i alle sammenhænge beskrives som for dyrt og svært at styre. Det er uanset, om det er Tranæs-udvalgets rapport, regeringens politiske rammeaftale om handicapområdet med tre oppositionspartier eller regeringens og KL’s årlige økonomiaftale.
Al den støtte, mennesker med handicap får, tages fra andre, fortrinsvis børn og ældre. Der er (endnu) ingen, der gentager Erik Fabrins ord fra 2010 om gøgeungen, men det er vel kun et spørgsmål om tid.
Brug viden og faglighed
På den anden side virker det ikke som om, regeringen vil foreslå det, der ville kunne virke, nemlig at kommunerne skal forpligtes til at bruge viden og faglighed i sagsbehandlingen.
Ser man for eksempel på botilbudsområdet, der er blevet udråbt som den store skurk i forhold til udgiftsstigningen, viser en undersøgelse, at kommunerne kun i halvdelen af de dyreste enkeltsager har brugt ViSO, den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, som skal kunne rådgive kommunernes sagsbehandlere. Det er nemlig frivilligt for kommunerne, om de vil bruge viden og faglighed.
Det må siges at være lidt tonedøvt, når der samtidig er en ophedet debat om kommunernes mangel på viden, faglighed og ressourcer til at stå for området i dag.
Men nej. I stedet for at bruge den faglighed og viden, så er det lettere at sige, at det er borgerne, der er problemet, og bruge pengene i blinde. At sige noget andet ville nemlig være at antaste det hellige kommunale selvstyre, og det går sandelig ikke.
Spørger man eksperterne, er der heller ikke meget hjælp at få. Jeg har vist i tilstrækkelig grad sagt, hvad jeg mener om Tranæs-udvalgets anbefalinger. Men så kunne man jo håbe, at Sundhedsstrukturkommissionen ville være til hjælp.
Ret skal være ret. Sundhedsstrukturkommissionen har lavet et meget mere gennemarbejdet materiale, og blandt forslagene er der gode ideer som at samle ansvaret for borgerne, så man ikke skal løbe spidsrod mellem myndigheder og forvaltningsled, når det for eksempel gælder genoptræning og rehabilitering samt hjælpemidler og vederlagsfri fysioterapi.
Det kan hjælpe mange af de borgere, der får hjerneskader, høre- og synsproblemer eller taleproblemer. Det vil også kunne hjælpe de borgere, der i dag har behov for fysioterapi for at kunne opretholde et funktionsniveau, så de kan passe uddannelse, job og privatliv.
Men det er en klar fejl, at man vælger at sige, at kommunerne da godt kan stå for al drift af alt på socialområdet, også de nuværende regionale tilbud. Det er selvfølgelig en god løsning på papiret, at de foreslåede sundheds- og omsorgsregioner ikke skal have andre opgaver, men det må siges at være lidt tonedøvt, når der samtidig er en ophedet debat om kommunernes mangel på viden, faglighed og ressourcer til at stå for området i dag.
Se på de store linjer og sammenhænge
Det kunne være rigtig spændende, hvis man en dag valgte at sætte sig ned og se på de store linjer og sammenhænge ikke bare på handicapområdet, men i samfundet generelt. Det er nok ikke en opgave for eksperter, men en opgave for politikere og os, der arbejder for og med de mennesker, der lever i samfundet.
Så kunne man måske også undgå paradokser som de nye anbefalinger om borgernes beredskab i nødsituationer. Det er da lidt mærkeligt, at man anbefaler, at borgerne skal have kontanter i beredskab, når stærke samfundskræfter arbejder for at afskaffe kontanterne. Eller at man skal have en FM-radio i sit nødberedskab, når man planlægger at afskaffe FM-båndet.
Men ingen har sat sig ned og tænkt over sammenhængen, hverken i samfundet generelt eller på handicapområdet. Det er en fejl, som bør rettes.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
25. juni 2024 | 22:36
