Læserbrev
EU-modstanden og opposition mod oprustning har trange kår for tiden. Det var også tydeligt at se på årets Folkemøde i Allinge på Bornholm, hvor der var flere debatter om netop EU og EU’s nye fokus på militær og forsvar, men ingen modstand mod den holdning.
Den udprægede konsensus lød, at oprustning er en nødvendighed, og at Danmark skal integreres mere i EU’s militære dimension. Arbejderen bringer her dækning af to af de debatter med henblik på at forstå, hvilke argumenter der præger mainstreamdiskussionen om emnerne.
Sikkerhedspolitik i en ny æra
Den første debat var arrangeret af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet. Her skulle den amerikanske ambassadør i Danmark Alan Leventhal, den franske ambassadør i Danmark Christophe Parisot og departementschef for Udenrigsministeriet Jeppe Tranholm Mikkelsen diskutere emnet: Hvem skal garantere Danmarks sikkerhed?
Først blev panelisterne bedt om at fortælle, hvordan de overordnet så på det spørgsmål. Jeppe Tranholm Mikkelsen understregede, at det i 75 år har været NATO, som har været garant for Danmarks sikkerhed, men at situationen nu har ændret sig.
– Men nu ser vi, at der er behov for et større fokus på det europæiske aspekt af vores forsvar. Vi bruger mere end to procent på Forsvaret nu, og vi har afskaffet forsvarsforbeholdet, så Danmark er ved at tage skridt mod at blive en større del af den europæiske sikkerhedsstruktur, sagde departementschefen.
Men vi kan bare konstatere, at situationen i Ukraine ligner Første Verdenskrig mere end en højteknologisk slagmark. Derfor har vi brug for flere grundlæggende ting som granater.
Jakob Kaarsbo, tænketanken Europa
De to ambassadører var enige i, at det er vigtigt, at EU-landene opruster mere. Alan Leventhal understregede dog, at det ikke kun handler om, at der skal oprustes mere i EU.
– Det handler også om forsvarskapacitet. Det er vigtigt, at man også sørger for, at pengene bliver brugt på den bedste måde. Blandt andet også, at de forskellige våbensystemer er kompatible med hinanden, lød det fra den amerikanske ambassadør.
Den franske ambassadør så også gerne, at sikkerhedspolitik blev tænkt mere bredt. Han fortalte, at der findes to slags sikkerhedspolitik. Den hårde, som er direkte konflikter, samt den bløde, som handler om ulmende konflikter og problemer.
– Det er for eksempel Afrika, hvor de økonomiske problemer driver flere mod Europa. Den slags sikkerhed kan NATO ikke alene stå for, derfor skal EU også udvide sin måde at arbejde med sikkerhed på, sagde Christophe Parisot.
Skal lave egne våben i EU
EU’s udvidede militærpolitik var også temaet for en anden debat på Folkemødets sidste dag. Den var arrangeret af EU-kommissionen og handlede specifikt om, hvordan forsvarsindustrien i EU kunne opbygges.
I panelet var Jakob Kaarsbo fra Tænketanken Europa og Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier.
Ordstyreren lagde ud med at opsummere en debat fra tidligere på ugen, hvor en potentiel EU-hær blev diskuteret. Her havde panelet været enige om, at det ikke var en god ide med en sådan hær. Dog blev der i dagens debat talt om for eksempel fællesindkøb af våben i EU og støtte til våbenindustrien.
– Det er uhensigtsmæssigt, at vi køber våben hver for sig i de forskellige EU-lande. Vi får slet ikke nok for pengene på den måde, så det er noget, som vi skal have gjort op med, sagde Jakob Kaarsbo.
Rasmus Sinding Søndergaard var enig. Han fortalte også om, at det – set fra et amerikansk perspektiv – ikke kun er et ønske om, at EU-landene bruger flere penge på forsvar, men også hvordan de penge bliver brugt.
– De forventer også, at 20 procent af ens militærbudgetter bruges på indkøb af nye materialer. Derfor har vi stadig en vej at gå, før vi fuldstændig lever op til vores forpligtelser i NATO, sagde han og tilføjede:
– Men der er sket et skifte i, at man gerne vil have større europæisk autonomi på forsvarsområdet fra USA. Det var for år tilbage ikke noget, som man ville have.
Flere granater
De to panelister talte også om, hvordan forestillingen om, hvordan fremtidens krige ville gå, har ændret sig. Mange forventede, at krige i det 21. århundrede vil blive udkæmpet højteknologisk og ikke konventionelt.
– Men vi kan bare konstatere, at situationen i Ukraine ligner Første Verdenskrig mere end en højteknologisk slagmark. Derfor har vi brug for flere grundlæggende ting som granater, sagde Jakob Kaarsbo.
De granater og våben skal så produceres i EU, hvis det står til panelisterne. De ser begge positivt på, at EU har stillet et mål om at reducere deres indkøb af våben fra tredjelande til fordel for at købe fra europæiske virksomheder.
– Men til at opbygge den industri så har man kun sat halvanden milliard euro. Det er langt fra nok. Der skal flere penge til, hvis man gerne vil indfri sine mål med den her nye europæiske våbenindustri, understregede Jakob Kaarsbo.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
