Læserbrev
Refleksioner efter EU-valget
Mange stemte blankt ved valget til EU-parlamentet. Valgforsker vurderer, at det blandt andet skyldes, at Folkebevægelsen mod EU ikke stillede op ved dette valg, skriver Svend Erik Christensen i denne blog.
|
Søndag var små 60 procent af vælgerne nede og stemme til EU-valget. Over 40 procent blev hjemme. Der var altså ikke den helt store interesse for valget til EU-parlamentet. Valgforsker Kasper Møller Hansen tilskriver den relativt lave valgdeltagelse forskellige årsager. Han peger blandt andet på en flok ukendte kandidater, og at de helt store emner ikke var oppe i valgkampen.
Når vi ser på valgresultatet, har den helt store interesse været om SF’s store fremgang og ikke mindst, at de er blevet større end Socialdemokratiet, der fik det dårligste valg i 120 år. Mange kommentatorer peger på, at det er et indenrigspolitisk signal, der ikke har meget med SF’s EU-politik at gøre.
I det meste af EU har højrefløjen haft et godt valg. Det har ikke slået igennem her i Danmark. De mere eller mindre EU-kritiske partier Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti fik til sammen små 15 procent af stemmerne.
Det er lidt i modsætning til de mest EU-venlige partier SF, Alternativet, Radikale og Moderaterne. De fik til sammen en tredjedel af stemmerne.
Stigning i blanke stemmer
Valgforskerne og pressen bemærker, at mange stemte blank. Det var 2,1 procent. En pæn stigning siden sidste EP-valg og det seneste folketingsvalg. Hele 52.323 brugte denne protest.
Valgforsker Kasper Møller Hansen siger, at det er udtryk for en “ret stærk proteststemme”, at “mange vælgere på venstrefløjen ikke har kunnet finde et hjem til deres EU-kritiske stemme, fordi Folkebevægelsen mod EU ikke stiller op ved dette valg”, og “Enhedslisten har måske ikke været helt skeptisk nok i deres udmelding i i den sammenhæng”.
Som Møller Hansen bemærker, så var Folkebevægelsen mod EU ikke at finde på stemmesedlen for første gang siden 1979. På grund af de udemokratiske valgregler lykkedes det ikke bevægelsen at samle underskrifter nok til at kunne stille op og dermed give EU-modstanderne et sted at sætte deres kryds.
Vi må sammen være med til at få genrejst Folkebevægelsen mod EU. Hermed en invitation til alle gode kræfter at gå med i dette projekt. Der er brug for EU-modstanden.
Når jeg ser tilbage på valgkampen, så har den på mange måder været underlig. For det første er det første gang siden 1979, at jeg ikke har ført valgkamp for den tværpolitiske EU-modstanderliste Folkebevægelsen. Bevægelsen har blandet sig lidt i valgkampagne, men det er jo svært, når man ikke stiller op.
For det andet var det nogle underlige krav og “ønsker”, der kom fra kandidaterne. Mange af dem kom med forslag, som intet har med EU-parlamentet at gøre som for eksempel at indføre fri abort i hele EU eller sende danske soldater til Ukraine.
Og som lidt af en morsomhed kan kandidaterne ikke kende forskel på EU og Europa. Enhedslisten for eksempel ønskede i valgkampen lyntog gennem Europa. Man kan tænke på, hvordan de vil arbejde for lyntog til Minsk, Moskva og Narvik i Parlamentet.
Alle partier har stort set brugt frygten for Putin og Kina i valgkampen. I et fælles kor har der været ønsker om sanktioner og handelsrestrektioner mod Rusland og Kina. Det blev krydret med, at de to lande ville blande sig i valgkampen. Der gik rygter om, at nogle kandidater var finansieret af russerne, uden at der kom beviser frem. Dog trak to kandidater sig, da de blev beskyldt for at være i lommen på Putin.
Meget lidt debat om EU-medlemskabet
Mit lokale dagblad konstaterer: “Debatten om, hvorvidt Danmark skal forlade EU, har været mindre i denne valgkamp end tidligere. Det vurderer det socialdemokratiske Europa-parlamentsmedlem og -kandidat Marianne Vind”. Ja, her savnede vi Folkebevægelsen mod EU.
Det var også en lidt tam valgkamp. I Roskilde, hvor jeg bor, var det stort set kun valgplakater, der gjorde opmærksom på valget. Kun få partier var på det centrale torv Stændertovet de sidste tre lørdage før valget. Der var kun ét valgmøde i byen, og det var arrangeret af klimabevægelsen. Der var meget få læserbreve i vores lokale dagblad. Jeg har fået meget lidt valgmateriale i min postkasse. Valget blev stort set kun ført i radio, tv og på de sociale medier.
Valget må give EU-modstanden noget at tænke over. Kun højrefløjen markerede sig med EU-kritik og EU-modstand. Alle andre partier er mere eller mindre EU-venlige, og for manges vedkommende vil de arbejde for, at mere magt overdrages til Bruxelles.
Meningsmålinger viser også, at EU-modstanden er dalende. Det er en tendens, som vi har set de seneste år og særligt efter Ukraine-krigen. Der må tages initiativ til at få den tværpolitiske EU-modstand mere på banen.
Karen Sunds fra Kommunistisk Partis EU-udvalg har udtalt til Arbejderen, at den brede, tværpolitiske EU-modstand skal genfinder sin styrke.
Hun erklærer: “Enten reorganiserer Folkebevægelsen mod EU sig selv, så de igen bliver en stærk, organiserende kraft med rodfæste i befolkningen og aktive lokalkomitéer mange steder i Danmark. Hvis det ikke er muligt, så må der opbygges en ny, bred EU-modstand, som bliver skabt på konkret initiativ. Vi skal i dialog med almindelige mennesker og tage deres bekymring alvorligt. Vi må skabe bred, folkelig bevægelse, danne netværk og gå i gang med at opsamle de kræfter, der eksempelvis kæmper mod nedskæringer og social dumping.”
Vi må sammen være med til at få genrejst Folkebevægelsen mod EU. Hermed en invitation til alle gode kræfter at gå med i dette projekt. Der er brug for EU-modstanden.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
10. juni 2024 | 14:56
