Læserbrev
Onsdag morgen blev der etableret en ny propalæstinensisk teltlejr på Rådhuspladsen i København under navnet ‘Palestine Square’.
Aktivisterne har et krav til SVM-regeringen: Indfør våbenembargo mod Israel.
“Når Den Internationale Domstol melder ud, at der sandsynligvis er tale om folkedrab i Gaza, så er det absolutte minimum, at Danmark stopper al våbenhandel med staten Israel”, skriver gruppen i en pressemeddelelse.
Tidligere havde “Studerende mod Besættelsen” en teltlejr foran Københavns Universitet (KU).
Her krævede demonstranterne, at universitetet skulle droppe sine investeringer i virksomheder med aktiviteter på Vestbredden.
Efter flere ugers teltlejr valgte KU at trække sine investeringer i virksomheder, der opererer i ulovlige israelske bosættelser.
Militært område på Esbjerg Havn
Fra fredag og indtil onsdag den 12. juni bliver dele af Esbjerg Havn spærret af for at etablere et midlertidigt militært område (MMO).
Havnen er flere gange de senere år blevet benyttet til transport af militært udstyr, og Esbjerg Havn bliver af “amerikanerne betragtet som et knudepunkt, når NATO-styrker skal landsætte tropper og maskinel på europæisk jord,” skriver TV2.
Soldater fra Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland vil bevogte området, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.
Aarhus Havn forlænger militær afspærring
Også Aarhus Havn spille en central rolle, når styrkerne, primært fra USA og UK, ankommer med militært materiel til videre transport til deres enheder i Europa.
I denne omgang har et område på Aarhus Havn været MMO siden den 6. maj. Og den militære afspærring bliver nu forlænget frem til søndag den 30. juni 2024 kl. 20.00, oplyser Østjyllands Politi.
Foruden adgangsforbud på området vil der også blive oprettet en flyveforbudszone over MMO’et. Flyveforbudszonen vil være gældende i samme tidsrum som det midlertidige militære område.
På havnen i Aarhus var der i januar i år og august sidste år også oprettet midlertidigt militært område i forbindelse med håndtering af militært materiel.
Viborg sparer 70 lærerstillinger væk
Presset økonomi kommer til at koste 70 lærerstillinger i Viborg Kommune. 17 lærere har allerede fået en fyreseddel, og man regner med, at mindst 27 stillinger ikke bliver genbesat, skriver Folkeskolen.dk.
– Den store håndbremse er trukket. Der er indført ansættelsesstop på skoleområdet, og budgetterne finkæmmes. Vi forudser og får meldinger om, at der skæres på forberedelsestiden, på tilbageværende lejrskoler, skolefester, vejledning, samarbejde, udvikling, AKT, vikardækning, skole-hjem-samarbejde og undervisningsmaterialer. Alt. Og i forvejen var der ikke meget at give af, siger formand for Viborg Lærerkreds Jeanette Winther.
Viborg er langt fra det eneste sted i landet, hvor der bliver færre lærere. Folkeskolen.dk skrev i maj måned, at mindst 42 af landets kommuner afskediger lærere eller undlader at genbesætte stillinger.
Lovgivning i Folketinget foregår i rekordtempo
54,6 dage!
Det er den tid, Folketinget med Mette Frederiksen som statsminister bruger på at gennemføre lovgivning, viser en ny analyse fra CEPOS, og det er rekord.
Hastigheden øger faren for at lave fejl og vedtage lovgivning, der ikke virker efter hensigten. I sidste ende er det Folketingets ansvar, påpeger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Under Thorning og Løkke brugte Folketinget henholdsvis 64,4 dage og 63,6 dage.
Unge har det svært
33 procent af de unge i alderen 16 til 24 år taler kun sjældent eller aldrig med deres forældre om nederlag og sorger. Det viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden. Der er tale om en stigning på fem procent siden 2017.
På spørgsmålet om, hvorfor de unge sjældent eller aldrig deler deres nederlag og sorger med forældrene, svarer 32 procent af de 1200 adspurgte, at de er bange for at skuffe forældrene, 31 procent at de ikke vil belaste forældrene, og 29 procent skammer sig eller svarer, at forældrene ikke vil kunne forstå.
– Der er desværre fortsat mange unge, som ikke deler det, der er svært at tale om, med andre. Det kan føre til ensomhed, skam og skyld. De dårlige følelser kan slå rod og udvikle sig, hvis man ikke taler om det, siger Liza Johnson, der er psykoterapeut og leder af Psykiatrifondens rådgivning.
Andre tal i den nye rundspørge peger i positiv retning. 33 procent mener, at høje karakterer er en forudsætning for at få et godt liv. Det mente 41 procent i 2021 og 42 procent i 2017. Samtidig er der sket et fald i antallet af unge, der føler, at deres venner har et bedre liv end de selv, når de ser på sociale medier. I dag føler 19 procent af de adspurgte altid eller ofte, at deres venner har et bedre liv end de selv på sociale medier. I 2021 gjaldt det 31 procent, og i 2017 var det 26 procent.
Lukker 33 daginstitutioner?
Den 3. maj besluttede børne- og ungdomsudvalget i Københavns Kommune at sætte lukning af 33 daginstitutioner i høring. Forslaget om færre institutioner skal bidrage til at løse et merforbrug på dagtilbudsområdet på cirka 60 millioner kroner.
Forvaltningen oplyser i sagsmaterialet fra den 3. maj, at de cirka 60 millioner kroner ikke nødvendigvis skal findes ved lukning af daginstitutioner, men i stedet kan findes ved forhandlingerne om budget 2025, som starter på den anden side af sommerferien.
Spørgsmålet kommer op på et møde senere i juni måned.
Huller i jyske togplaner
I denne uge har GoCollective aflyst 80 togafgange på strækningerne Viborg-Aarhus og Herning-Aarhus.
Selskabets tog skal gennemgå et større serviceeftersyn, og der mangler teknikere til at udføre opgaven, oplyser selskabet ifølge TV MIDTVEST.
De mange aflysninger har fået transportminister Thomas Danielsen (V) til at bede trafikselskabet om en redegørelse.
Transportministeriet har mulighed for at hæve kontrakten med den private togoperatør, hvis denne ikke lever op til de lovede ydelser. Men det er ikke på tale i en situation som den nuværende, lyder det.
Til gengæld kan der blive tale om at give GoCollective en bod – altså en bøde – for brud på kontrakten.
Den 16. april skiftede Arriva navn til GoCollective. Selskabet er Danmarks største private operatør inden for bus- og togtrafik. Trafikselskabet blev i maj 2023 købt af kapitalfonden Mutares.
Indsats mod social dumping skæpper i skattekassen
Den fælles myndighedesindsats, som Skattestyrelsen, politiet og Arbejdstilsynet udfører mod social dumping førte i 2023 til skatteopkrævninger for 507 millioner kroner til virksomheder og arbejdstagere, hvor styrelsen fandt fejl eller snyd i skatte- og momsregistreringen. Det svarer til en stigning på mere end 60 procent sammenlignet med 2022. Det er samtidig et rekordhøjt resultat for indsatsen, oplyser Skatteministeriet..
Skattestyrelsen gennemførte i 2023 mere end 3.300 kontroller mod social dumping på arbejdspladser i hele landet, og heraf blev der fundet fejl eller snyd i 1.900 tilfælde. Det svarer til 57 procent af kontrollerne.
Ifølge Skatteministeriet er kontrollerne især rettet mod byggebranchen, hvor der er størst mistanke om snyd med illegale udlændinge, der arbejder under ulovlige forhold og til en løn under minimumslønningerne.
Folketinget vedtager lov, der gør hvidvask nemmere
Trods advarsler fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Hvidvasksekretariatet, PET og Rigspolitiet, så har et flertal i Folketinget vedtaget en lov, som skal gøre det muligt at hyre flere udenlandske arbejdere til det danske jobmarked hurtigere.
Et af midlerne er at afskaffe kravet om, at visse borgere fra lande uden for EU skal have en dansk bankkonto. I stedet skal deres løn for at arbejde i Danmark kunne gå direkte til en bankkonto i hjemlandet.
Men det er netop den danske bankkonto, der gør det muligt for politiet at overvåge, hvem pengene ender hos – og hvorvidt der er tale om snyd og svindel med sorte penge, skriver Fagbladet 3F.
Fagforbundet 3F havde helst set, at regeringen fastholdt reglerne, som de er i dag. Eller som minimum fastholdt kravet om dansk bankkonto i de brancher, hvor der ifølge Hvidvasksekretariatet er størst risiko for, at kriminelle udnytter virksomheder til hvidvask, samt hvor der oftest foregår menneskehandel.
Det drejer sig blandt andet om klassiske 3F-brancher som byggeri, landbrug, rengøring, restauration samt transport.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
