Ytringsfrihed for tillidsfolk?
Firmaer i både det private og offentlige forsøger med held at spænde ben for de folk, der har modet til at stå åbent frem med kritik. Vores svar skal være tværfagligt samarbejde og tillidsmandsringe, der kæmper for en anden linje i fagbevægelsen.For nogle måneder siden deltog jeg i et møde afholdt af bygningsarbejdernetværket i Enhedslisten. Emnet var ytringsfrihed på arbejdspladsen. Konklusionen for mig var, at der ikke er ytringsfrihed for tillidsvalgte.
Til mødet var der oplæg fra en blikkenslager, en togmand og en sygeplejerske. Alle tre kunne fortælle om manglende ytringsfrihed.
Blikkenslageren fortalte, hvordan store byggefirmaer prøvede at tvinge tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter til at tie stille med løndumping, dårlig sikkerhed og dårlig ledelse. Ifølge firmaet var det brud på medarbejdernes loyalitet mod firmaet og dermed potentiel fyringsgrund.
Togmanden var Morten Færgemann, der var blevet fyret fra DSB, fordi han havde sendt en mail til ledelsen, hvor han kritiserede DSB for inkompetence og dårlig behandling af deres medarbejdere.
En af dem, der fik mailen, var konsulent for ledelsen, og det brugte ledelsen til at påstå, at Morten havde krænket hende! DSB’s ledelse kan altså behandle medarbejdere, som de vil, og siger man noget imod dem, er det en krænkelse! Dette er jo helt absurd.
Sandheden er, at Morten Færgemann har været en torn i øjet på DSB’s ledelse gennem flere år, hvor han har kæmpet kollegaernes sag.
Til at kæmpe Mortens sag havde han repræsentanter fra Dansk Jernbaneforbund. Problemet er bare, at Morten også har kritiseret forbundet for at være for passive i kampen for at forsvare kollegaernes rettigheder. Med andre ord ville en fyring af Morten måske ikke være det værste, der kunne ske for forbundsledelsen i Jernbaneforbundet.
I hvert fald endte det med, at Morten mistede sit job, og DSB-kollegaerne mistede en dygtig og kompetent talsmand. Og helt ærlig: Det er bare ikke i orden, det er intet mindre end en skandale.
Vi hører meget om, hvor skønt et samarbejde der er mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne, men det samarbejde er jo kun på papiret. I virkeligheden er det kæft, trit og retning.
Sygeplejersken var Thomas Sørensen, der aktivt havde bekæmpet besparelse i psykiatrien i Region Hovedstaden. Derudover havde han påpeget, at den dårlige bemanding var livsfarlig for de ansatte.
Thomas valgte til sidst selv at sige op. På sin sidste arbejdsdag medbragte han en kage til sine kollegaer, hvor der stod brænd bygning 4, som åbenbart er administrationens bygning. Det var selvfølgelig ment som en joke blandt de ansatte.
En kollega postede et billede af kagen på Facebook uden at tænke nærmere over det. Men konsekvensen blev, at Thomas blev blacklistet i Region Hovedstaden. Man skal altså som medarbejder ikke bare tænke over, hvad man siger i offentligheden, men også hvilken kage man tager med på arbejde! Det er jo fuldstændig latterligt.
Thomas er altså blacklistet på grund af en kage, men jo nok især fordi han åbent har fortalt om de dybt kritisable forhold i psykiatrien, hvor kollegaer oplever trusler og overfald.
Som maler er alt dette desværre ikke nogen overraskelse. Vi havde en klubformand, der blev fyret for at sammenligne sit firma med Cirkus Arli.
Selv har jeg som tillidsvalgt igennem tiden oplevet, hvordan et firma kontrollerede mine mødetider, og hvordan selv de mindste fejl førte til skriftlige advarsler, især op til forhandlinger om klubaftaler.
Så nej, der er ikke ytringsfrihed for tillidsvalgte. Tværtimod forsøger firmaerne i både det private og offentlige at spænde ben for de folk, der har modet til at stå åbent frem med kritik. Det har de tilsyneladende held til.
De fleste vil nok betænke sig, før de bliver den nye Morten eller Thomas. Men det er ikke okay. Vi hører meget om, hvor skønt et samarbejde der er mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne, men det samarbejde er jo kun på papiret. I virkeligheden er det kæft, trit og retning.
I TV2-dokumentaren Den sorte svane kan man se, hvordan kriminelle har tætte bånd med dele af erhvervslivet, hvordan der svindles med asbest og gift. Er det ikke på tide, at fagbevægelse siger fra? At vi slår tilbage?
Tænk hvis vi på arbejdspladserne dannede netværk på tværs af fag, så vi aktivt kunne støtte enhver arbejder, hvis ytringsfrihed og rettigheder blev truet!
Arbejdsgiverne er kun de stærke, så længe vi lader dem være det. Vi er jo de mange, uden os på arbejdspladserne gik alt jo i stå. Lad os fortsætte arbejdet med at knytte tættere bånd mellem arbejdspladserne, lad os lave tværfaglige tillidsmandsringe og kæmpe for en top i fagbevægelsen, der tør slås for deres medlemmer og deres ytringsfrihed!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.