HK Kommunal har i dag afsluttet tre dages kongres, der foregik under temaet: “Sammen om fremtiden – HK’erne er nødvendige for fremtidens velfærd”.
Med sig hjem har de 361 delegerede blandt andet et nyt målprogram, der sætter retningen for den kommunale sektors fokus de næste fire år. Missionen for HK Kommunal er at “være en indflydelsesrig og fremsynet fagforening, der udvikler og forbedrer medlemmernes arbejdsliv og sikrer HK-fagene som attraktiv og nødvendig arbejdskraft i et stærkt velfærdssamfund”.
Et af målprogrammets fem overordnede formål handler om at “synliggøre HK’erne som velfærdens fundament”.
Netop den opgave blev italesat mange gange i både den skriftlige og mundtlige beretning af formand Lene Roed, i indlæg fra talerstolen og rundt om ved bordene i det indlagte gruppearbejde på kongressen.
Det er udtryk for ren ønsketænkning, hvis man forestiller sig, at der kan ske besparelser på tre milliarder kroner, uden at det får alvorlige konsekvenser for især de svageste ledige.
Lene Roed, formand HK Kommunal
– En af de største udfordringer bliver at fortælle, at vi er bindeleddet i den danske velfærdsstat. Mange politikere aner ikke, hvad en HK’er laver, siger Hans-Henrik Hansen, fungerende formand for HK Østjylland og formand for HK Kommunal Østjylland, til Arbejderen.
Han nævner blot nogle af de 25-30 forskellige jobgrupper, som HK favner:
– Medlemmerne arbejder i jobcentre og på biblioteker. De sørger for, at ansatte får løn til tiden. De arbejder i den kommunale tandpleje, som lægesekretærer og skolesekretærer og sørger for, at it-systemerne kører.
– Vi har ikke en entydig profession. Vores medlemmer er ikke HK’ere, men medlemmer af HK. Det tror jeg, vi kommer langt med at fortælle politikerne.
Politisk autopilot
Den østjyske HK-formand tror, at manglende indsigt i de forskelligartede opgaver, som medlemmer af HK varetager, er en af forklaringerne på, at det nærmest pr. automatik er blevet sådan, at lokale politikere ofte peger på det administrative personale som et oplagt sparemål, når de årlige budgetforhandlinger i kommuner og regioner snerper til.
HK’erne er uddannet til at sikre, at de administrative opgaver udføres så effektivt som muligt, så andre fagfolk som eksempelvis læger, sygeplejersker, lærere og pædagoger kan bruge deres tid på patienterne og børnene.
Derfor mener Hans-Henrik Hansen, at det er en vildfarelse at tro, at administration og velfærd kan skilles ad, og at man helt uden omkostninger kan flytte penge fra administration til andre områder.
– Administration forsvinder jo ikke, fordi man skærer ned på det personale, der er uddannet til det. Hvis pædagoger, lærere og overlæger skal udføre administrativt arbejde, så går der tid fra det, de er uddannet til, og der opstår utilfredshed. Det går ud over arbejdet, og det bliver ineffektivt, mener Hans-Henrik Hansen.
Christiansborgpolitikerne holder sig ikke tilbage
Debatten på sektorkongressen viste, at medlemmer, der arbejder med administrationsopgaver, er trætte og kede af at blive betegnet som kolde hænder eller høre, at de udgør et unødvendigt fedtlag. End ikke Christiansborgpolitikerne holder sig tilbage, bemærker Hans-Henrik Hansen.
– De har jo slynget ud, at der skal spares tre milliarder kroner på administration og jobcentrene. Men selv om jobcentrene blev nedlagt, vil der jo stadig være borgere, der har brugt for hjælp til at finde et arbejde. Over 40.000 unge står meget langt fra arbejdsmarkedet, så der er nok at tage fat på.
Formand for HK Kommunal Lene Roed roste i den mundtlige beretning indsatsen på landets jobcentre. Hun mente ligefrem, at de indtog en “europæisk førerrolle”:
– Det gælder blandt andet evnen til at få ledige – herunder langtidsledige – i arbejde. Og virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats har aldrig været større, end det er tilfældet i år. Regeringen vil imidlertid spare ikke mindre end tre milliarder. Samtidig skal indsatsen nytænkes, lød det fra scenen, og hun fortsatte:
– Jovist skal der nytænkes. Men det er udtryk for ren ønsketænkning, hvis man forestiller sig, at der kan ske besparelser i den størrelsesorden, uden at det får alvorlige konsekvenser for især de svageste ledige.
Akademikernes indtog i kommunerne
Over en årrække har den kommunale HK-sektor mistet cirka 5000 stillinger til andre faggrupper, og den klassiske uddannelse til kontor har været næsten halveret fra godt 1200 til 600. Mange stillinger er gået til akademikere.
– Akademikere kommer til at fylde mere og mere. Jeg har ikke noget imod djøf’ere og akademikere, men det går helt galt, når man ansætter dem til helt almindelige HK-opgaver, siger Katharina Hauge Antonsen, formand for HK Kommunal Nordjylland, til Arbejderen.
Hun taler for, at arbejdsgiverne gør sig klart, hvilke opgaver de vil have løst, og hvilke folk de så har brug for.
– Jeg synes, det er rigtigt, som det er blevet sagt på kongressen, at det handler om at have de rette kompetencer til de rette opgaver. Og man behøver måske ikke altid at ansætte en akademiker. I HK har vi da også medlemmer med uddannelse inden for projektledelse og økonomi, siger Katharina Hauge Antonsen.
Artiklen fortsætter……
Af samme grund er hun stor fortaler for, at HK’s medlemmer, som vedtaget i målprogrammet, får mulighed for at uddanne og kompetenceudvikle sig gennem hele arbejdslivet.
– Det er nødvendigt, hvis vores medlemmer skal fastholde deres job og fortsat være attraktive over for arbejdsgiverne.
Holder øje med økonomiforhandlingerne
Med udsigten til nye nedskæringer på administrationen bliver der holdt godt øje med de igangværende økonomiforhandlinger mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
– Finansministeren er jo ved at få ondt i ryggen af at bøje sig ned efter alle de ekstra penge, han finder, bemærker Hans-Henrik Hansen, med henvisning til at Nicolai Wammen (S) fredag i sidste uge opjusterede det økonomiske råderum med 11,25 milliarder kroner.
Det kommer oven i de 20 milliarder kroner, råderummet blev opjusteret med sidste år efter udgivelsen af SVM’s regeringsgrundlag.
Hans-Henrik Hansen er ikke i tvivl:
– De penge skal bruges til velfærd. Vi har en historisk mistrivsel i Danmark. Hver dag kan vi fylde Parken med stressramte – det vil sige 35.000 personer. Det er et enorm menneskeligt tab, og det koster samfundet over 50 milliarder kroner om året.
AE-rådet har beregnet, at den offentlige velfærd mellem 2015 og 2023 er underfinansieret med 22,5 milliarder kroner i forhold til det fulde demografiske træk inklusiv velstandsregulering.
Budgetloven gør ondt på kommunerne
Lene Roed kom i den mundtlige beretning ind på budgetloven:
– Vi skal have gjort op med sanktionsmekanismen i budgetloven. Så kommunerne ikke bruger væsentligt mindre end budgetteret af frygt for sanktioner.
– De offentlige nedskæringer er helt urimelige, hvis man ellers ønsker et velfærdssamfund, som borgerne kan se sig selv i.
– Der er en dyb kløft mellem regeringens løfter om at ville holde hånden under velfærden – og den økonomi, der er til rådighed ude i kommuner og regioner. Konsekvensen er, at HK’erne ikke kan give borgerne den service, de med rette er stillet i udsigt. Det presser i høj grad vores medlemmers arbejdsmiljø.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Budgetloven fik også et par ord med på vejen af Bo Vollertsen fra HK Hovedstaden:
– Der er brug for at kæmpe for velfærden i samfundet. Vi ved, der er milliarder gemt, som ikke kan bruges på grund af budgetloven. Derfor en opfordring til at flere bakker op, når vi laver markeringer til fordel for vores fælles velfærd.
Lene Roed gav kongressen sit ord på, at hun og bestyrelsen fortsat vil kæmpe for at give både de aktuelle besparelser og de almindelige velfærdsnedskæringer kamp til stregen – både i form af politikermøder og i den offentlige debat.
Lene Roed kan i øvrigt se frem til endnu en periode i spidsen for HK Kommunal. Hun blev genvalgt som formand uden modkandidat.
Om HK Kommunal
HK Kommunals medlemmer er administrative medarbejdere i kommuner og regioner. De fleste betjener hver dag borgere, som har brug for kontakt med det offentlige Danmark.
Der er cirka 44.500 erhvervsaktive medlemmer i HK Kommunal, og de arbejder inden for en lang række forskellige områder i kommuner og regioner.
Blandt typiske arbejdsområder og jobtitler kan nævnes sagsbehandler, socialformidler, lægesekretær, jobkonsulent, tandklinikassistent, kontorchef, laborant og borgerservicemedarbejder.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.