Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
Vladimir Majakovskij (1893-1930) betragtes som den største sovjetiske digter, og da han døde i 1930 fulgte 150.000 mennesker ham til graven.
Mange pladser og skoler blev opkaldt efter ham, også en metrostation i Moskva, og der blev rejst en statue af ham i byen.
Stalin udtalte i den forbindelse, at Majakovskij var den største sovjetiske digter.
I hans fødeby, Baghdati i Georgien, der i 1940 fik hans navn, blev der i 1937 åbnet et museum i hans fødehjem. Museet findes stadig, men efter Sovjetunionens sammenbrud fik byen sit gamle navn tilbage i 1991.
På dansk er der gennem årene udkommet en række bøger med Majakovskijs digte, tekster og teaterstykker, og nu har Det poetiske bureaus Forlag udgivet ”Udvalgte værker”, som indeholder hans korte selvbiografiske tekst ”Mig selv” og 25 digte. Det er både politiske digte og kærlighedsdigte, og blandt dem hans første trykte digt ”Nat”.
Majakovskij blev født i Georgien, men da hans far døde i 1906 flyttede familien til Moskva.
Smidt i fængsel flere gange
Da han gik i gymnasiet, deltog han i politiske aktiviteter, og det fortsatte da han kom til Moskva, hvor han tilsluttede sig bolsjevikkerne.
Allerede som 15-årig blev han arresteret og sat i fængsel, og det skete yderligere to gange, og kun på grund af sin unge alder blev han ikke forvist til en anden del af landet.
Mens han opholdt sig i fængslet, begyndte han at læse skønlitteratur og skrive digte, men hans notesbog med digte blev beslaglagt, da han forlod fængslet i 1910.
Da han kom ud fik han at vide, at han ikke kunne få adgang til højere uddannelse på grund af sin straf, men det gjaldt dog ikke for kunstskolen, hvor han kom ind, men i 1914 blev bortvist på grund af af sine politiske aktiviteter.
Digter
Men allerede inden da havde han besluttet sig til, at han ville være digter. Sit første digt fik han trykt i en futuristisk antologi ”Ørefigen til den offentlige smag” i 1913, og derefter blev det til mange hundrede digte, prosatekster og skuespil.
Hans første skuespil ”Tragedie i to akter” (udgivet på dansk) blev opført i 1914 i Skt. Peterborg, men blev ikke nogen succes på grund af sit indhold.
I 1915 mødte han Lilja Brik, der var gift med litteraturforskeren Osip Brik, og blev forelsket i hende, og det endte med at han flyttede ind hos dem og boede der i en harmonisk ”menage a trois” i 15 år.
Stor betydning
Efter revolutionen, som han bakkede helt op om, fik han stor betydning. Først arbejdede han med teater og film, men i 1919 begyndte han på telegrambureauet ROSTA, hvor havde lavede flere tusinde plakater, skrev korte tekster og rejste rundt i landet og læste digte op.
Han havde en del diskussioner med kommisæren for undervisning, Lunatjarskij, fordi Majakovskij, som var futurist, mente, at man skulle skrotte den gamle kultur og starte på en frisk, hvilket partiet ikke gik ind for.
Sammen med Osip Brik var han med til at udgive tidsskriftet LEF, Kunstens Venstrefront. De havde en del besvær med at få det ud, fordi partiet strammede op på kulturområdet. Det betød også, at han havde problemer med at få udgivet sine digte, og han førte en hård kamp mod bureaukratiet. Det ses i digtet ”Bureaukraternes fabrik”.
I løbet af tyverne var han på flere udenlandsrejser til Tyskland og Frankrig og han besøgte også USA og Mexico. Fra de rejser skrev han en række meget lange digte. Flere af disse er med i bogen.
I 1930 begik han selvmord, og der er mange teorier om hvorfor, men i realiteten er der ingen, som ved det.
Efter hans død tog Lilja Brik sig af hans efterladenskaber, og i 1934 henvendte hun sig til Stalin og foreslog, at hans samlede værker skulle udgives.
Det skete, og Stalin udtalte i den forbindelse, at Majakovskij var den største sovjetiske digter.
Uddrag af
Dagsbefaling til kunstens hærstyrker (1918)
De gamle støderes vissevasse
er dvask som altid fra denne brigade.
På gaderne, kammerater, alle –
hjertes og sjælens barrikade!
Kun de er sande kommunister
som brænder retrætens bro.
Nok med slendrian nu, futurister,
spring ind i fremtiden nu!
Vladimir Majakovskij: Udvalgte Værker. Det poetiske bureaus Forlag.100 s. 150 kr.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
