Læserbrev
Unge klimaaktivister i Den Grønne Studenterbevægelse, Extinction Rebellion og Fridays For Future kræver politisk handling oven på udgivelsen af FN’s klimarapport.
Og det er ikke nok med nogle få justeringer – der skal grundlæggende forandringer til i den måde, vi producerer og lever på i fremtidens samfund, mener tre aktivister fra hver deres gren af klimabevægelsen.
Den Grønne Studenterbevægelse:
Foran Christiansborg læser unge klimaaktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse højt af den næsten 4000 sider lange FN-klimarapport.
En af dem er 23-årige Caroline Bessermann. Hun er ikke i tvivl om, hvad der nu skal ske: Regeringen må ud af starthullerne.
– Med den nye FN-klimarapport melder videnskaben klarere ud end nogensinde før: Der skal hurtigt ske drastiske reduktioner af verdens udledning af klimagasser. Det er syv år siden, den sidste rapport udkom. Flere hundrede forskere har gennemgået 14.000 videnskabelige artikler og slår klimaalarm. Men de danske politikere lader som om, intet er hændt, fortæller Caroline Bessermann til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Rapporten er dyster læsning. Men det mest foruroligende er de danske politikeres manglende respons på den vigtige rapport. Det er, som om politikerne ikke vil forholde sig til videnskabens fakta. Det er videnskabsfornægtelse. I stedet for at handle lægger de danske politikere fortsat op til at skubbe en stor del af de nødvendige CO2-reduktioner foran sig, siger Caroline Bessermann til Arbejderen.
Det nuværende økonomiske system og den evige jagt på vækst er ikke bæredygtigt og ikke i stand til at passe på klodens knappe ressourcer.
Caroline Bessermann, Den Grønne Studenterbevægelse
Hun blev aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse i januar 2020. Hun blev aktiv, fordi hun ikke længere kunne leve med ikke at gøre noget, når klimaet hurtigt bevæger sig mod kollaps, uden at de danske politikere reagerer for alvor.
Derfor søgte hun et fællesskab, hvor man er fælles om ønsket om en grøn og retfærdig fremtid.
I sin tid som klimaaktivist har hun været med til at organisere en skoaktion under navnet “Kridt skoene, Mette” og en kampagne kaldet Uddannelser for Fremtiden, hvor elev- og studenterbevægelser gik sammen om krav om større fokus på bæredygtighed på alle uddannelsesniveauer.
Den Grønne Studenterbevægelse kræver, at statsministeren forholder sig til FN-rapportens indhold og konklusioner og erklærer klimanødretstilstand.
– Der er brug for store reformer af vores samfund – eksempelvis en CO2-afgift på 1500 kroner per ton CO2, sådan som Klimarådet anbefaler. CO2-afgiften skal indføres i samtlige sektorer, så det bliver dyrt at udlede CO2.
Men en CO2-afgift gør det ikke alene, understreger Caroline Bessermann.
– Klimakampen handler ikke kun om at jage CO2-mål i 2025, 2030 eller 2050 og ændre lidt på, hvad vi putter i vores foder eller vores brændstof. Der er brug for en grundlæggende debat om, hvilket økonomisk system vi vil have i fremtiden. Det nuværende økonomiske system og den evige jagt på vækst er ikke bæredygtigt og ikke i stand til at passe på klodens knappe ressourcer.
– Hvis det nuværende økonomiske system var en brugt bil, ville vi så blive ved med at reparere den og udskifte reservedele – eller ville vi købe en ny? Det er tid til et helt nyt økonomisk system. Det kan ikke lade sig gøre at reparere et system, der grundlæggende er i stykker, mener Caroline Bessermann, der læser politik og økonomi på Copenhagen Business School.
– Vi må skabe et økonomisk system, der opfylder menneskets basale behov for mad, drikke, sundhed, bolig og så videre og samtidig respekterer, at verden kun har en begrænset mængde ressourcer til rådighed.
Fridays For Future:
Hos Fridays For Future i Danmark er man i fuld gang med at organisere den næste store klimastrejke i Danmark på Christiansborg Slotsplads fredag den 24. september.
Strejken er en del af den omfattende internationale klimastrejke, der løber af stablen samme dag overalt i verden.
– Vi er vrede oven på FN’s klimarapport. Vi er dybt skuffede over de danske politikeres manglende reaktion på rapporten, indleder Jelva Illeris Schultz til Arbejderen.
Hun er 17 år, går på Det frie Gymnasium i København og er aktiv i Fridays For Future, der organiserer de landsdækkende klimastrejker.
Vi skal fortsat have et landbrug i Danmark – vi skal bare producere noget andet og producere bæredygtigt.
Jelva Illeris Schultz, Fridays For Future
– FN’s klimarapport slår fast, at klimaforandringerne sker langt hurtigere end forventet. Det gør mig bange. Især når jeg ved, at politikkerne ikke handler tilstrækkeligt.
– Delaftalerne i klimaloven bør genforhandles. De er helt utilstrækkelige og leverer ikke den klimahandling, der er brug for. Vi må lægge pres på politikerne og kræve klimahandling nu, og ikke løfter om co2 reduktioner langt ude i fremtiden, baseret på usikre teknologier.
– Regeringen vil tillade olie- og gasproduktion i Danmark helt frem til år 2050. Det er ikke godt nok. Der skal sættes en stopper for al olie- og gasproduktion i Danmark allerede i 2030.
Og der skal også rykkes indenfor landbruget, mener Jelva Illeris Schultz.
– Landbruget står for cirka en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Det er alt for meget. Da den animalske produktion er en af de største syndere mener vi, at vi bør halvere produktionen af kød inden år 2030.
Det handler ikke kun om at spise mindre kød. Det danske landbrug skal omlægges:
– Den måde, vi dyrker mad på i Danmark og resten af den vestlige verden, er ikke naturlig. Jorden bliver udpint, når der kun bliver dyrket nogle få afgrøder i monokulturer. Det skader økosystemet og klimaet. Vi bør plante træer og andre planter på de danske marker, i permakultur-systemer. Når man opbygger et landbrug med udgangspunkt i træer kan man nemlig på en gang lagre CO2 og producere fødevarer. Vi skal fortsat have et landbrug i Danmark – vi skal bare producere noget andet og producere bæredygtigt..
Et af de vigtigste redskaber for at sikre en grøn omstilling er en klimaafgift, mener Jelva Illeris Schultz.
– Den nuværende klimaafgift på 180 kroner per ton CO2 skal hæves til 1500 kroner per ton. I dag kan det ikke betale sig at producere bæredygtigt. En CO2-afgift vil sikre, at de virksomheder, der forurener mest, betaler mest, og belønne virksomheder, der omlægger til en mere bæredygtig produktion.
Extinction Rebellion:
Extinction Rebellion er kendt for deres dristige aktioner. Og i denne uge har aktivister fra Extinction Rebellion blokeret for banker og olieproducenter i Storbritannien, Tyskland, Sverige og Norge. Også danske klimarebeller deltager i protesterne.
Hvis vi skal løse klimakatastrofen, er det nødvendigt med et opgør med disse kapitalistiske, imperialistiske strukturer.
Caroline Reuter, Extinction Rebellion
– FN’s nye klimarapport er på mange måder deprimerende læsning. Men der er også et – meget vigtigt – overordnet, positivt budskab: FN understreger nemlig, at det er muligt at undgå de værste konsekvenser af klimakatastrofen, hvis vi handler nu. Hvis nogen var i tvivl, så må regeringens idé om at vente med at handle og udskyde vigtige beslutninger og CO2-reduktioner nu være endeligt skudt ned. Det er nødvendigt at handle her og nu, siger Caroline Reuter til Arbejderen.
Hun er 25 år og aktivist i Extinction Rebellion. Hun var sammen med 20 andre kvinder med til at hænge et 25 meter langt banner med teksten “Lyt til forskerne, beskyt livet” op på Christiansborg, da Folketinget åbnede i oktober 2019. Til daglig læser hun psykologi på Københavns Universitet.
Extinction Rebellion kæmper for at få oprettet et borgerting:
– Det er borgerne og ikke politikerne og industrien, der skal beslutte, hvordan klimakatastrofen skal håndteres. Derfor kæmper vi for, at der bliver oprettet et borgerting, hvor borgerne træffer beslutninger om fremtidens klimaløsninger på baggrund af forskernes saglige informationer.
Caroline Reuter blev aktiv i Extinction Rebellion i juli 2019. At være med i Extinction Rebellion giver hende håb om, at klimakrisen kan løses på en retfærdig måde.
Hun håber, at klimakampen også bliver en kamp for social og økonomisk retfærdighed.
– Vi i Det Globale Nord har skabt klimakatastrofen, men det er især mennesker i Det Globale Syd, som mærker konsekvenserne. Klimakatastrofen rammer skævt og viderefører den historiske ulighed, kolonialismen skabte.
– Klimakatastrofen er forbundet til andre kampe mod diskrimination. Vi kæmper mod de samme ødelæggende strukturer, der sætter profit og magt over alt liv og skaber massiv ulighed. Jeg mener, at hvis vi skal løse klimakatastrofen, er det nødvendigt med et opgør med disse kapitalistiske, imperialistiske strukturer.
Det er drastiske metoder, der skal tages i brug – både i Danmark og i resten af verden.
– FN’s klimapanel slår i sin nye rapport fast, at klimakatastrofen er så alvorlig, og at politikerne har udskudt at gøre noget ved den så længe, at det er nødvendigt med drastiske ændringer af hele vores samfund. Vi skal finde helt andre måder at indrette vores landbrug, energisystem, transportsektor og så videre på.
Caroline Reuter mener, at vi i Danmark skal lade os inspirere af andre lande, der lever mere bæredygtigt.
– Mange steder i Det Globale Syd lever mennesker i overensstemmelse med naturen og beskytter biodiversiteten. Faktisk bliver 80 procent af biodiversiteten beskyttet af de oprindelige folk – der blot udgør fem procent af verdens befolkning.
Læs også
Arbejderen mener
Kapitalismen driver os tættere på det totale klimakollaps
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
