KØBENHAVN: Merkur Bank må straks stoppe sine investeringer i israelske selskaber og muliggøre overførelse af penge til Palæstina! Demo
Merkur Bank må straks stoppe sine investeringer i israelske selskaber og muliggøre overførelse af penge til Palæstina!
Det er kommet frem, at Merkur Bank, der markedsfører sig som grøn og progressiv andelskasse, tjener penge ved at investere i israelske selskaber for deres kunder. Det sker gennem den europæiske investeringsbank Triodos og drejer sig om følgende tre israelske firmaer: Solar Edge, Tipa og Check Point Technologies.
Især Check Point Technologies med hovedsæde i Tel Aviv er det værd at holde øje med. Dette firma, Israels fjerdestørste, arbejder tæt sammen med det israelske militær og den israelske sikkerhedsindustri. Endvidere arbejder Check Point Technologies sammen med Israels største våbenproducenter, herunder dronefabrikanten Israel Aerospace Industries (IAI). Der er således stor sandsynlighed for, at Merkur Bank – gennem sine skandaløse investeringer i besættelsesmagten Israels selskaber – gør sig medskyldig i folkemordet i Gaza.
Det er endvidere kommet frem, at Merkur Bank blokerer for overførelser af penge til Palæstina, hvilket er blevet bragt op i Folketinget.
Boykot Israel bakker op om utilfredse Merkur-andelshavere, der vil møde frem til Merkur Banks generalforsamling lørdag den 13. april og både inden og under generalforsamlingen kræve stop for investeringer i den israelske stat, der p.t. udfører folkemord og etnisk udrensning i Palæstina.
Demonstration: lørdag den 13. april klokken 11:30-13:15 foran DGI Byen, Tietgensgade 65, København.
Boykot Israel! Stop folkemordet! Frit Palæstina!