Se billederne
Nedskæring rammer de mest udsatte med psykiske lidelser
Der er indgået en politisk aftale, som skal forbedre forholdene for mennesker, der både slås med en svær psykisk lidelse og misbrug. Men i Region Hovedstaden bliver der samtidig med, at aftalen skal træde i kraft, sparet på netop denne gruppe, skriver Mia Kristina Hansen og Christina Elsted Vaarskov i denne blog.
|
Dette indlæg har jeg skrevet sammen med min tidligere kollega socialpædagog Christina Elsted Vaarskov, da vi begge er bekymrede over forholdene for mennesker med psykiske lidelser og et samtidigt problematisk brug af rusmidler.
Der blev i foråret 2023 indgået en ny aftale for mennesker med psykiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik, som skal sikre et samlet behandlingstilbud, der skal ligge i regionerne.
Det er en længe ventet aftale, som skulle gøre en positiv forskel, og tidspunktet for, at aftalen træder i kraft, nærmer sig.
Desværre oplever vi, at en konsekvens i Region Hovedstaden vil være, at der bliver færre sengepladser på de såkaldt Særlige Pladser. (Disse pladser er målrettet en mindre gruppe af personer med svær psykisk lidelse, udadreagerende adfærd og misbrugsproblemer – red.)
De Særlige Pladser i Region Hovedstade, der bliver fastholdt, bliver endda flyttet til et hospital cirka 40 kilometer væk fra, hvor de ligger nu. Der vil fra begyndelsen kun være 11 pladser i forhold til de 28 pladser, der tilbydes nu.
Vi får at vide, at dette skyldes besparelser i regionen, men hvordan giver det mening, når vi hører om millioner, som følger med aftalen, der er indgået med regeringen?
Grund til bekymring
Vores bekymringer er for de mennesker, som lige nu er indlagt på De Særlige Pladser og på hele den sårbare målgruppes vegne. Det vil økonomisk være en besparelse her og nu, men i sidste ende vil det koste både penge og menneskeliv. Vi frygter, at forholdene sætter os tilbage til før De Særlige Pladser åbnede.
Vores historie går otte år tilbage, hvor vi kæmpede side om side sammen med vores kollegaer på et bosted i Roskilde, som dengang hed Lindegården.
Vi frygter, at der vil opstå et kæmpe pres på intensivafdelingerne og en stigende usikkerhed både i behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien – steder hvor der i forvejen er stor overbelægning og ressourcemangel.
Vi kæmpede for bedre forhold i psykiatrien både for personale og beboere. Vi havde i lang tid været bekymrede, fordi vi ikke mente, at vi kunne yde den rette hjælp til beboerne.
Vi mente, at der manglede kapacitet og sammenhæng generelt i både social- og behandlingspsykiatrien. Vores værste frygt var tanken om, hvilke fatale konsekvenser disse forhold kunne forårsage – både for os og for de mennesker, som boede på bostedet.
Der var en gruppe beboere med psykiske lidelser og et samtidigt problematisk brug af rusmidler. Dagligt opstod der episoder, hvor en eller flere blev til fare for sig selv og/eller andre.
Drabet på Lindegården
Det, som vi alle sammen frygtede ville ske, skete, og det var dybt tragisk. Den 25. marts 2016 blev en af vores kollegaer stukket ihjel med en kniv af en beboer, der længe havde været udfordret.
Vores kollegaer i afdelingen, hvor han boede, havde forsøgt at råbe op, da de var bekymrede for hans tilstand og de mulige konsekvenser heraf. Der kom dog ingen tiltag i forhold til den uholdbare situation, som mine kollegaer oplevede.
Drabet på vores kollega var det femte drab på en ansat i psykiatrien inden for fire år. Politikerne var enige om alvoren af situationen. Et af de tiltag, der efterfølgende blev peget på, var oprettelsen af et særligt sted til denne målgruppe, og i 2018 vedtog regeringen etableringen af De Særlige Pladser fordelt i alle fem regioner.
Vi var fortalere for, at der blev oprettet et tilbud med en helhedsorienteret hjælp, hvor der var fokus på det hele menneske. Dette blev dog ikke budt velkommen af alle i systemet. Derudover kom økonomien til at spille en afgørende rolle for, hvordan virkeligheden kom til at se ud, hvilket betød, at der var tomme sengepladser rundt om i landet.
Christina blev ansat på De Særlige Pladser i Region Hovedstaden, da de startede op. Hun har set, hvilken positiv effekt det har for målgruppen at blive mødt åbent, deeskalerende og anerkendende.
De Særlige Pladser har kunnet opretholdes som åbne afsnit, uden alvorlige og fatale konsekvenser, og brugen af tvang har været på et minimum. Placeringen i Frederikssund med naturen og den afsides beliggenhed har været med til at give ro for mange af patienterne, og har været en støtte i deres bestræbelser på at komme sig og ændre livsform.
Christiansborg må på banen
Vi ved ikke, hvilke konsekvenser den nye aftale får i landets andre regioner, men vi er skeptiske og bekymrede på baggrund af det, som vi oplever i Region Hovedstaden.
Vi vil gerne være optimistiske, men samtidig frygter vi, at der vil opstå et kæmpe pres på intensivafdelingerne og en stigende usikkerhed både i behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien – steder hvor der i forvejen er stor overbelægning og ressourcemangel.
Derfor ønsker vi, at politikerne på Christiansborg undersøger, om de tiltag, som de sætter i værk, rent faktisk kommer til at gøre en positiv forskel for psykiatrien, eller om vi bare får flyttet rundt på problemerne, uden der kommer det ønskede løft af hele det psykiatriske område.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
28. marts 2024 | 07:10
