Meld dig ud af Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening (VSL) og ind i Det Faglige Hus.
Den besked har ansatte fået i forbindelse med opstart på nyt job ved Vagtservice Danmark. Det fortæller flere nuværende og tidligere vagter til Arbejderen.
– Ja, faktisk har firmaet sørget for, at man få dage efter, at man er ansat, modtager en velkomstpakke fra Det Faglige Hus, siger Michael Panse, der har arbejdet i firmaet siden oktober måned 2020:
– Når man så ringer til Det Faglige Hus og spørger, hvorfor man har modtaget pakken, når man ikke har meldt sig ind, siger de, at det skal man ikke tænke på. Det er noget, planlæggeren i Vagtservice Danmark har sørget for.
Det endte med, at jeg måtte sende en erklæring, hvor jeg lovede at melde mig ud, så snart sagen var afsluttet. Jeg skulle også ringe til Det faglige Hus og melde mig ind på stedet.
Tidligere ansat ved Vagtservice Danmark
Da Benjamin Christensen blev ansat i vagtfirmaet i foråret 2020, modtog han en mail med en opfordring til at melde sig ind i den gule forening og ud af VSL.
– Men det gjorde jeg ikke, siger han til Arbejderen.
En nu tidligere ansat kvinde fik besked om, at hun skulle melde sig ud af VSL og ind i Det Faglige Hus, da hun mødte op i firmaet for at underskrive sin ansættelseskontrakt:
– Vi vil ikke have nogen medlemmer af VSL, hørte jeg direktør Henrik Franck sige. Jeg forklarede, at jeg var medlem, fordi fagforeningen kørte en verserende sag mod min tidligere arbejdsplads. Det endte med, at jeg måtte sende en erklæring, hvor jeg lovede at melde mig ud, så snart sagen var afsluttet. Jeg skulle også ringe til Det faglige Hus og melde mig ind på stedet.
Kvinden ønsker at være anonym, men hendes navn er Arbejderen bekendt, og Arbejderen er i besiddelse af ovennævnte erklæring
Henrik Franck husker ikke ovennævnte episode, og han afviser over for Arbejderen, at Vagtservice Danmark tvinger folk til medlemskab af en bestemt fagforening:
– Vi følger jo overenskomsten mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Det Faglige Hus, men jeg kender ikke noget til, at de nyansatte får tilsendt en pakke fra Det Faglige Hus. Vi går ikke op i, hvor folk er medlemmer. Vi har jo frit fagforeningsvalg i Danmark.
Følte sig presset
Kvinden har ikke meget tilovers for direktørens svar:
– Vi har fagforeningsfrihed – bare ikke i vagtselskabet. Jeg erkender, at jeg kunne have sagt nej, men jeg følte mig presset. Jeg var blevet fyret fra min tidligere arbejdsplads, som mistede ordrer på grund af covid-19. Usikkerheden om, hvordan arbejdsmarkedet ville komme til at se ud, gjorde, at jeg rigtig gerne ville have et job, og jeg følte mig presset.
Vagtservice Danmark, der varetager opgaver for en lang række ministerier, er kommet i offentlighedens søgelys primært på grund af omfattende problemer med løn og arbejdsforhold.
Læs også
Fagligt
Gul overenskomst i statens bygninger
Privat vagtfirma i statens bygninger fortsætter lønsnyd under nyt navn
Den tidligere ansatte kvinde havde da heller ikke arbejdet længe ved Vagtservice Danmark, før det gik op for hende, at arbejdsforholdene var under al kritik.
– Jeg følte mig bombet årtier tilbage. Der var hverken styr på løn eller vagtplaner. Du kunne risikere at få en ny vagtplan to dage efter, at du lige havde modtaget én. Jeg skulle bare væk hurtigst muligt.
Retten til organisering
Spørgsmålet om retten til organisering har altid udgjort en af grundpillerne i den danske fagbevægelse.
Septemberforliget fra 1899 anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og samtidig arbejdernes ret til at organisere sig og kæmpe for bedre løn- og arbejdsvilkår. Lige siden har kollektive overenskomster, aftalt mellem fagforeninger og arbejdsgivere, spillet en afgørende rolle, og det var helt almindeligt, at man som arbejder meldte sig ind i den fagforening, som havde fået overenskomsten i hus, og som sørgede for, at den blev overholdt og vedligeholdt.
Sådan var det frem til 2006, hvor en kendelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjorde, at individets frihed står over kollektivets ret.
Et flertal i Folketinget fulgte op med en særskilt lov om foreningsfrihed, der fastslår retten til at være medlem af en forening, men også retten til at stå uden for. I dag er det derfor frit for den enkelte, om han/hun vil være medlem af den overenskomstbærende fagforening eller ej.
Sagen fra Københavns Lufthavn
I 2019 skabte en sag fra Københavns Lufthavn stor debat blandt borgerlige politikere og en lang række medier. De luftede deres harme over, at bagagefolkene i lufthavnen krævede af en kollega, at han skulle være medlem af 3F – den overenskomstbærende fagforening – hvis de skulle arbejde sammen med ham.
Læs også
Vagtservice Danmarks opgaver for staten er omfattet af arbejdsklausuler. Klausulerne indebærer, at det private vagtfirma skal følge den mest repræsentative overenskomst i branchen. På vagtområdet er det VSL-overenskomsten, udtaler kontorchef i Statens Indkøb Thomas Gloy til Fagbladet 3F.
Vagtservice Danmark har cirka 80 ansatte. Ifølge Arbejderens oplysninger er 18 af dem medlemmer af vagternes fagforening VSL.
For tiden regner seniorkonsulent i VSL, Unni Reuss, på livet løs for at finde ud af, hvad medlemmerne har til gode. En gennemgang af deres lønsedler viser, at de har mere end 250.000 kroner til gode i løn fra oktober og frem til nu.
– Det er især overtidsbetaling og løn under sygdom, der er problemer med, fortæller Unni Reuss til Arbejderen.
Det private vagtselskab er velkendt i fagforeningen og har før været i offentlighedens søgelys, blot under navnet Alliance Security Services A/S. I 2018, hvor firmaet også arbejdede for staten, dokumenterede VSL, at vagterne i årevis havde fået 26 procent for lidt i løn.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
