Vores gode kammerat og tidligere formand for Murernes Fagforening i Aarhus, Ove Peitersen, døde den 2. marts – 89 år gammel.
Ove var på mange måder en legendarisk skikkelse i den aarhusianske fagbevægelse, men først og fremmest var han kommunist – og det lagde han aldrig skjul på. Og så var han kollegaernes tillidsmand på byggepladserne, først som opmåler i Murernes Fagforening og fra 1969 som formand for fagforeningen. Et hverv han bestred de næste 31 år – frem til at han i 2000 gik på pension.
For Ove var den faglige kamp hjerteblod og ikke mindst forholdene for de arbejdsløse. Og sådan var hans holdning livet igennem.
Murernes Fagforening i Grønnegade var i hans tid som formand kendt som det røde hjørne i byen, hvor der blev planlagt mange aktioner, diskuteret meget politik og hvervet mange kommunister.
Men der stod også stor respekt om den røde kæmper i Grønnegade, som i 1970’erne blev valgt som formand for Byggefagenes Samvirke i Aarhus.
For Ove var den faglige kamp hjerteblod og ikke mindst forholdene for de arbejdsløse. Og sådan var hans holdning livet igennem.
– Jeg har den samme grundlæggende opfattelse i dag, nemlig kravet om tryghed for alle mennesker, og at man skal bruge ressourcerne til gavn for alle mennesker. Se bare uretfærdighederne i dag, hvor nogle mennesker ikke har til dagen og vejen, mens andre får et tocifret millionbeløb, når de selv siger op, sagde han i 2019 i et interview til Arbejderen i anledning af hans 85-års fødselsdag.
Udover hans faglige aktivitet var Ove også politiker. Han sad i Århus Amtsråd fra 1974 til 1981, hvor han ene mand repræsenterede Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.
Ungkommunist
Ove var kun 15 år, da han meldte sig ind i Danmarks Kommunistiske Ungdom, DKU. Og det var ingen tilfældighed. Hele hans familie var kommunister, og Ove oplevede på tætteste hold modstandskampen i Aarhus – og kommunisternes indsats.
Han gik også i familiens fodspor, da han gik i lære som murer – det samme som hans far og tre ældre brødre.
Ove forblev kommunist hele sit liv. Og han beklagede dybt den splittelse, som skete i DKP efter murens fald. Selv valgte han sammen med mange kollegaer fra fagforeningen at melde sig ud og gå med i KPiD. Efter et forsøg på at samle kommunisterne var han i 2006 med til at stifte Kommunistisk Parti. Men Ove så gerne, at der kom en større samling:
– Der findes også mange gode kræfter uden for Kommunistisk Parti, som man burde finde sammen med. Det er sgu’ nødvendigt, så vi kan få lidt styr på det. Også på arbejdspladserne, sagde han i 2019 til Arbejderen.
At tegne og skabe
Udover at være murer var hans hjem også præget af en kunstnerisk åre. Ove elskede gennem sin barndom at tegne, og hans 12 år ældre bror Peter Peitersen havde stort talent og blev kendt som tegner og maler.
Peter holdt dog ligesom Ove fast i at være murer og aktiv i fagforeningen. Men da Ove i 2000 gik på pension, kom der igen gang i tegneriet og alle de andre sjove ting, han kunne finde på med sine hænder. Han elskede at skabe, og det kunne man blandt andet se, da Café Oskar for ét år siden havde en lille udstilling med Oves værker.
Livet som murer var ikke gået ubemærket hen over Ove, som i de sidste år døjede med bentøjet. Han var livet igennem en ivrig cyklist, men de sidste år blev det kun til motionscykel. Men fra sit vindue på Vesterbro Torv fulgte han levende med i livet i byen lige til det sidste.
Æret være Oves minde.
Bisættelsen finder sted fredag den 8. marts kl. 11.30. Det store kapel, Vestre Kirkegård, Aarhus.
Læs også
Kampen og solidariteten på arbejdspladserne har altid været det vigtigste
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.