appel
Cuba anklages for manglende demokrati – passer det?
86 procent stemte for Cubas nye grundlov, som derfor har meget solid opbakning. Men 14 procent stemte imod eller blankt, og de udgør over 500.000 mennesker. Det er nogle af dem, som vi har set gå på gaden med krav om et systemskifte i Cuba.
|
I denne tid er debatten om de politiske forhold og menneskers levevilkår i Cuba meget intensiv.
Cuba anklages for manglende demokrati, brud på menneskerettigheder, fængsling af demonstranter, sult og elendighed, sammenbrud i sundhedsvæsenet, en covid-19-smitte ude af kontrol samt påstande om, at Cubas regering lyver, når den siger, at USA’s blokade er hovedårsagen til problemerne.
Jeg vil her give korte oplysninger og svar på nogle af disse spørgsmål.
Demokrati i Cuba?
Cubanerne vedtog en ny grundlov i foråret 2019. 83 procent af Cubas stemmeberettigede (alle over 16 år) afgav deres stemme, og af dem stemte 86 procent for den nye grundlov.
Grundloven fastslår blandt andet, hvordan demokratiet og valgsystemet i Cuba skal indrettes. Hovedpunkterne er følgende:
Der er kommunalvalg hver 2,5 år og valg til landets lovgivende Nationalforsamling hvert 5. år.
Kandidater til valgene opstilles på åbne borgermøder samt af Cubas folkelige organisationer og foreninger som fagbevægelsen, kvindeorganisationen, de studerendes organisationer, bøndernes organisationer med flere.
På valgdagen er der fri, lige og hemmelig stemmeafgivning. Vælgerne i opstillingskredsen kan i valgperioden trække en valgt persons mandat tilbage, hvis de ikke er tilfredse med den valgtes arbejde i kommune eller nationalforsamling.
Partier opstiller ikke kandidater – heller ikke Cubas Kommunistiske Parti.
Med 86 procent af stemmerne for den nye grundlov, har grundloven meget solid opbakning. Men 14 procent, der stemte imod eller blankt repræsenterer over 500.000 mennesker. Det er nogle af dem, som vi har set gå på gaden med krav om et systemskifte i Cuba.
De udgør et mindretal, men også deres interesser søges imødekommet i grundloven, som fastslår, at Cuba er et socialistisk land med kollektiv/samfundsmæssigt ejerskab til de vigtigste produktionsmidler; men samtidig sikrer grundloven privat ejendomsret og udbredt adgang til at drive privat virksomhed.
Demokratiet i Cuba er mere omfattende end i for eksempel Danmark, idet også produktionen og økonomien er underlagt Folkemagtens beslutninger.
Menneskerettigheder i Cuba
Cuba har underskrevet de centrale internationale menneskerettighedsdokumenter og bliver blandt andet holdt til regnskab for opfyldelsen af disse i FN’s regi.
Cuba sikrer, bedre end de fleste lande i verden, de grundlæggende menneskerettigheder; retten til livet, til mad, uddannelse, sundhed, bolig, social sikkerhed, tryg barndom og alderdom. En spædbørnsdødelighed og en gennemsnitlig levealder, der er på niveau med Danmark, vidner herom.
Cuba er det land i verden, som har flest læger i forhold til indbyggertal.
Der er ingen analfabeter i Cuba, og der er ingen hjemløse.
Der er ytringsfrihed og forsamlingsfrihed – når den ikke som under corona er begrænset.
Cuba har talrige trykte og elektroniske medier. De ejes og drives af staten på nationalt og lokalt plan eller af organisationer og foreninger, som fagbevægelsens dagblad Trabajadores eller Kvindeforbundets trykte blade og hjemmesider. Virksomheder og privatpersoner kan ikke drive medier i Cuba.
Cuba er en retsstat, som reguleres af love vedtaget af Nationalforsamlingen.
Der er en dømmende magt, med en kombination af ansatte juridiske fagdommere og folkevalgte lægdommere. Anklagede har ret til en gratis forsvarer.
Under nogle af de demonstrationer, som fandt sted den 11. juli og i dagene derefter, var der tilfælde med plyndringer, angreb på myndighedspersoner og officielle bygninger – blandt andet et angreb mod en politistation. Et antal demonstranter er anholdt og varetægtsfængslet, mens anklagerne om lovbrud bliver undersøgt.
Cuba og corona
Fra pandemiens udbrud og frem til november 2020 var Cuba blandt de lande i verden med færrest smittede og færrest døde. På grund af en delvis genåbning af Cuba og ankomsten af udenlandske tilrejsende har corona spredt sig siden da. Med godt 3000 døde i Cuba er dødstallet per million indbyggere dog kun cirka det halve af i Danmark og kun en 10. del af dødstallet i USA.
Cuba har udviklet effektiv medicin til behandling af coronasyge, og Cuba har som det eneste land i Latinamerika udviklet egne covid-19-vacciner. Den 31. juli var godt 2,5 millioner cubanere færdigvaccineret.
Cubas sundhedsvæsen er imidlertid meget hårdt presset, og det skyldes primært økonomiske og forsyningsmæssige forhold som følge af USA’s blokade.
USA’s blokade mod Cuba
USA indførte blokaden mod Cuba i 1961-1962 med det udtrykkelige mål at skabe fattigdom og sult i Cuba med henblik på, at befolkningen så ville gøre oprør og vælte styret.
Under præsident Donald Trump blev blokaden strammet til det hårdeste niveau nogensinde, og USA’s nuværende præsident Joe Biden har foreløbig ikke lempet blokaden på noget punkt.
I en rapport til FN har Cuba beregnet, at blokaden, mellem marts 2019 og april 2020 (før corona) mindst har kostet Cuba 5,5 milliarder dollars i ekstra udgifter og tabte indtægter. Det svarer til over 90 millioner danske kroner hver eneste dag!
Rapporten ved navn ”Cuba vs. Blockade Report 2020” kan findes her.
Den 23. juni i år behandlede FN’s generalforsamling sagen om USA’s blokade mod Cuba blandet andet på basis af den nævnte rapport, som blev taget til efterretning. Behandlingen sluttede med, at 184 lande stemte for en resolution, der kræver blokaden ophævet. To stemte imod (USA og Israel).
Blokaden er i dag både økonomisk, handelsmæssig og finansiel.
Hvorfor påvirker USA’s blokade Cubas samhandel med resten af Verden?
USA’s blokade mod Cuba har alvorlige konsekvenser for Cubas samhandel med andre lande.
For at undgå retssager og økonomiske repressalier fra USA’s side, afviser internationale banker at overføre betalinger, når Cuba gør indkøb i andre lande.
Virksomheder afstår fra at investere eller handle i Cuba, fordi de risikerer at blive retsforfulgt i USA og udelukket fra det amerikanske marked.
Cuba udgør et lille marked i forhold til USA, og det er mindre risikofyldt, nemmere og billigere for internationale banker og virksomheder, at efterleve USA’s ulovlige blokade end at agere i henhold til international lov og ret.
Blokadens nådesløse brutalitet er blevet synlig her under corona.
Cuba har under pandemien oplevet, at landet ikke kunne købe moderne respiratorer og værnemidler på det internationale marked. Da den kinesiske virksomhed Alibaba donerede værnemidler til blandt andet Cuba, nægtede flyseskabet Avianca, som kinesiske Jack-Ma Foundation havde hyret til sine transporter til Latinamerika, at aflevere donationen i Cuba med henvisning til USA’s blokade.
Kort sagt: Blokaden rammer Cubas økonomi hårdt. Den bærer en del af skylden for manglen på føde- og forbrugsvarer. Her under corona har blokaden gjort det ekstra vanskeligt for Cuba at håndtere pandemien.
Det er svært at give et klart indtryk af blokadens enorme og negative betydning på nogle få linjer. Men lad mig slutte med dette: Mens jeg sad og skrev dette, blev jeg ringet op af Peter i Hillerød, som sammen med hustruen har meldt sig til en fugletur til Cuba i foråret 2022. Da Peter for nogle dage siden skulle overføre betaling for turen til den svenske ornitologiske forening, som står for turen, blev overførslen afvist fordi der stod ”Cubarejse” i meddelelser til modtageren.
Blokaden mod Cuba rammer noget så fjernt som en mindre pengeoverførsel mellem Danmark og Sverige.
09. august 2021 | 11:07
