Nyhedskommentar
“Der var så dejligt ude på landet”
Det er tankevækkende, at vi kunne slippe for mange af de problematiske vindmøller og solpanelrædsler landskabet på nuværende tidspunkt plastres til med ved blot at gøre landbruget biologisk bæredygtigt, skriver Jesper Petersen.
|
Min ven Sjak Boot kom forbi samme dag, som der var deadline for min klimablog. Så nu kommer bloggen delvis til at handle om ham.
Sjak er hollænder, der flyttede til Danmark i 1988.
Hans uforlignelige bidrag til bæredygtigt jordbrugsdrift i Danmark vender jeg tilbage til. Men først en lille, livsbekræftende forhistorie fra hans opvækst på en 70 hektar stor landbrugsbedrift på Zeeland (hollandsk provins, red.) i 1950’erne og 60’erne.
Paradisets Have, på mange måder. Især sammenlignet med i dag.
Industrilandbrugsdriften forhindrer årligt absorption af millioner af tons CO2 i agerjordernes øverste muldlag.
Som mange andre raske drenge var Sjak ikke så begejstret for skolegang og lektielæsning. Især forår og sommer var det svært at sidde stille ved skrivepulten, mens naturens fascinerende liv udfoldede sig lige uden for klasseværelsets vinduer. Eller drengeværelset på 1. sal derhjemme, hvor han blev sendt op for at lave lektier.
Hjemme løste opfindsomme Sjak kedsomhedsproblemet ved at sætte en stige op af ydermuren, så han ubemærket kunne smutte ud af vinduet. Ud i Paradisets store, frie have. Der summede af liv.
Tæt på løb et dige og, langs denne forhøjning i det flade hollandske landskab, en kanal.
“Jeg kan lige så tydeligt huske den store gedde, der stod ubevægelig i vandet, indtil den pludselig skød gennem vandet som en torpedo. Og på diget voksede der et væld vilde blomster samt hyld, hyben, slåen med mere. Og nær ved en blommeplantage.”
Bæredygtigt landbrug anno 1950
Også familiens gård med sin alsidige drift summede af naturligt liv.
“Min barndomsgård havde et alsidigt sædskifte på 7-8 år, det dobbelte af nutiden, vigtig for jordens sundhed. Dengang arbejdede de meget blandede landbrugsbedrifter stadigvæk tæt sammen med naturen, tæt på biodynamiske grundprincipper.”
“Sædskiftet bestod af hør til frø/linolie og tøjfremstilling, lucerne, alle fire kornsorter – byg, havre, hvede, rug; delvis med kløver frøgræs og fodergræsudlæg – bønner og ærter, både til dyrefoder og konsum, løg, kartofler, sukker- og foderroer, oliereddiker til grøngødning, vedvarende græsmarker med valnøddetræer omgivet af levende hegn med slåen, hyldebæer, hvidtjørn, hyben, brombær og diverse træer, frugtplantage, stor køkkenhave, frugt og bær.”
“Dyrholdet bestod af mælkekvæg, kødkvæg, høns, grise og store belgierarbejdsheste. Gødningen fra dyreholdet spillede en helt central rolle ved at holde jorden både produktiv og sund. Dengang var der hverken udvaskning af kvælstof eller fosfor, takket være jordens sunde muldlag, især opbygget af drøvtyggernes gødning og dens levende mikroorganismer som blandt andet betød, at landbrugsjorden opsugede meget mere vand og CO2 end i dag.”
“Der var så dejligt ude på landet”, som “Den Grimme Ælling” fra 1842 begynder.
Men både H.C. Anderstens og den unge Sjaks paradisiske agerlandskaber findes nu kun undtagelsesvis.
I slutningen af 1950’erne kom en landbrugsreform, der omlagde hollandsk landbrug til stordrift og monokulturer. Ligesom i Danmark og resten af den moderne verden.
George Orwell skriver i øvrigt eminent om sit tabte barndomsparadis i bogen ”En mundfuld frisk luft”.
Biodynamiske Sydsjælland
Heldigvis fik Sjaks stærke naturoplevelser først i livet afgørende betydning for et livslangt arbejde med at producere nogle af verdens bedste grøntsager.
I 33 år var han en skattet leder af antroposofiske Marjattas biodynamiske gartneri ved Præstø Fjord. Med en årlig produktion af 10 tons tomater. Og en masse andre grøntsager i topkvalitet.
En af landets mest eksklusivt forkælede og struttende sunde forbrugergrupper kunne i tre årtier forsyne sig med et væld af de bedste biodynamiske og økologiske fødevarer fra hele verden i en butik ved gartneriet. Uovertruffen bestyret af Sjak, der desværre gik på pension i 2021.
For siden har Marjattas biodynamiske gartneri og butik været en skygge af sigselv.
Industrilandbrugets mangeartede skadevirkninger er så småt ved at gå op for folk. Katastrofelisten er deprimerende lang.
Lad mig blot nævne, at 80 procent af insektmassen – blandt andet millioner af trækfugles mad – er forsvundet fra 1980-2010 i Tyskland på grund af det moderne, giftige, landbrug. Den medfølgende masseudsultning af agerlandets fugleliv er rigt dokumenteret.
“Det er udviklingen, den kan man ikke stoppe”, lød standardsvaret i mange år til dem, der satte spørgsmålstegn ved de moderne tiders blodige effektivitet.
Hvad for en udvikling? Nordic Waste? Søer, åer og havområder kvalt af kunstgødning og gylle? Pesticidforgiftede agerjorder og grundvand? Titusindvis af kræftfremkaldende stoffer? Plastikøer i verdenshavene så store som lande? En tiltagende og ustoppelig CO2-forening og hastigt fremadskridende klimaforandringer med mere?
En ofte forbigået skadevirkning ved moderne landbrug er dets CO2 og klimaskadelige effekt. Og ikke bare fra CO2-gassende lavbundsjorder.
Industrilandbrugsdriften forhindrer årligt absorption af millioner af tons CO2 i agerjordernes øverste muldlag. Således opsuger en større mængde af organisk materiale samt mikroorganismer i økologiske marker hele 20 procent mere CO2 end i konventionelle. Ved biodynamisk drift er det 25 procent mere.
Det er tankevækkende, at vi kunne slippe for mange af de problematiske vindmøller og solpanelrædsler landskabet på nuværende tidspunkt plastres til med ved blot at gøre landbruget biologisk bæredygtigt.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
26. februar 2024 | 13:17
