Læserbrev
Hvad gør vi ved de store banker?
Der er brug for en regulering af bankerne, der vælter sig i penge. Staten må gribe ind.
|
Bankerne vælter sig i overskud.
Den såkaldte rentemarginal, forskellen på renten du får på lønkontoen, og renten du betaler, hvis du har et boliglån eller andet, er eksploderet. 13,7 milliarder kroner er det ekstra, bankerne i 2023 har scoret ved at øge denne forskel. Dertil kommer gebyrerne, som de hævede, da renterne var lave, men ikke har sænket nu, hvor renterne er vokset. Og hvis ikke hele bankens indestående er lånt ud til andre, sætter de dine penge ind i Nationalbanken til en rente på 3,6 procent. Yderligere milliarder fra vores bank til deres aktionærer.
Danske Bank har i 2023 nået et overskud på over 20 milliarder kroner. Bankens største overskud nogensinde. De undskylder sig med, at de ikke tjente så meget sidste år. Nej, der betalte de en milliardbøde på grund af deres involvering i hvidvask. Og så er argumentet, at de skal styrke deres soliditet, derfor er de nødt til at tjene så meget. Men hvis det er argumentet, er det mærkeligt, at banken sender 85 procent af overskuddet ud af banken til aktionærerne i form af udbytte og såkaldt aktietilbagekøb. Bankdirektøren mener i øvrigt, at regnskabet for 2024 bliver endnu en rekord. Samtidig glæder han sig over 20 millioner kroner i årsløn.
Hvis Danske Bank skal styrke deres soliditet, er det mærkeligt, at banken sender 85 procent af overskuddet ud af banken til aktionærerne i form af udbytte og såkaldt aktietilbagekøb.
Der er simpelthen brug for en regulering af bankerne. Det mener bankernes minister, Morten Bødskov (S) også, men det bliver ikke til andet end at opfordre kunderne til at skifte bank. Det er næppe løsningen. Bankerne har alle stort set de samme renter og tjener alle milliarder. Og mange kunder er bundet til samme bank ved at være såkaldt helkunde. Har du både indlån, lån, kreditkort med mere, så kan du ikke bare flytte din lønkonto, uden det koster.
Staten må gribe ind. Der er forskellige muligheder. Der skal være et maksimum for rentemarginalen, for eksempel 1 procent mellem indlånsrenten og bankernes mulighed for at sætte penge ind i Nationalbanken. Og gebyrer skal være det, de er: En betaling for den udgift en given transaktion koster for banken at gennemføre.
Et perspektiv kan være, at Nationalbanken skal garantere alle en gratis NemKonto, som vi alle skal have, hvor man kan modtage løn- og ydelser fra det offentlige uden at skulle være en del af bankernes pengecirkus. Forrentet som Nationalbanken forrenter alle andre indskud, for eksempel de 3,6 procent bankerne har adgang til at få. Skal man låne penge, kan man gå mere frit ud på markedet, indtil vi får etableret en offentlig bank som alternativ til storbankerne. En statslig NemKonto skal nok presse bankernes politik.
Bankerne tjener også på forurening
De store banker tjener også på at forurene. De har alle fine miljøproklamationer, men virkeligheden viser noget andet. De er med til at investere milliarder i den fossile industri. Danske Bank hjælper olieindustrien til at rejse kapital til produktion og efterforskning i olie- og gasforekomster i både Nordsøen og Arktis. Nogle sorte virksomheder er på bankens sortliste i en del af bankens afdelinger, mens en anden afdeling hjælper samme virksomhed med finansiering. Danske Bank prøver ikke at løbe fra fakta, men har en bortforklaring. En chef forklarer, at det ikke er specielt, at to afdelinger i en bank har forskellige retningslinjer for deres drift af forretningen. Danske Bank har ellers forsøgt at male sig grøn, men det løber de fra, bare aktionærerne er glade.
Men der er kommet et redskab, der kan stille banker og andre til regnskab. Virksomhedernes årsregnskab skal omfatte flere oplysninger om blandt andet virksomhedernes samlede bidrag til udledningen af CO2. EU har vedtaget et direktiv om større krav til virksomhedernes rapporter om bæredygtighed. Det træder i kraft i år og vil delvis blive præciseret, særligt for de store virksomheder. For banker betyder det, at de skal opgøre deres miljøpåvirkning inklusiv de aktiviteter, de er med til at finansiere. Danske Bank har allerede lavet et sådant regnskab, der viser, at den er medansvarlig for en CO2-udledning, der nærmer sig Danmarks samlede udledning. A.P. Møller-Mærsk har på samme måde beregnet en global udledning langt over Danmarks.
Mange virksomheder er i dag omfattet af CO2-beskatning, for lille, men dog. Det er bankerne ikke. Det kan vi lave om på. Tilpasset at deres miljøpåvirkning kommer fra deres investeringer, kan en CO2-afgift hjælpe dem til at agere mere ansvarligt, når de er med til at finansiere aktiviteter. Sammen med det pres, investorer som pensionskasser, grønne organisationer og Kritiske Aktionærer kan rejse, kan en afgift være med til, at ledelsen i Danske Bank og de andre vælger en mere bæredygtig måde at styre deres forretning på. Og de kan finansiere en del af samfundets udgifter på grund af klimaforandringerne.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
17. februar 2024 | 06:03
