På gaden for en bedre aftale
Hvor travlt har vi med at nå klimamålene?
En del af grundlaget for EU's bæredygtighedsstrategi er erkendelsen af, at tekstil- og modeindustrien er blandt verdens mest forurenende industrier og udleder meget store mængder CO2. Den er også flere steder kendetegnet ved dårlige arbejdsforhold og meget lave lønninger.
|
I denne uge er det sidste chance for at bidrage til EU’s offentlige høring angående strategi for bæredygtige tekstiler. Strategien skal hjælpe EU med overgangen til en klimaneutral, cirkulær økonomi, hvor produkter er designet til at være mere holdbare, genbrugelige, reparationsbare, genanvendelige og energieffektive. De vigtigste høringsspørgsmål er:
- Støtte til genopretning, modstandsdygtighed, bæredygtighed og konkurrenceevne i sektoren (især set i lyset af udfordringer i forbindelse med covid-19).
- Muligheder og udfordringer for øget cirkularitet langs værdikæden.
- Strategiens internationale dimension, rettidig omhu og gennemsigtighed.
En del af grundlaget for EU’s bæredygtighedsstrategi er erkendelsen af, at tekstil- og modeindustrien er blandt verdens mest forurenende industrier og udleder meget store mængder CO2. Den er også flere steder kendetegnet ved dårlige arbejdsforhold og meget lave lønninger.
Interesseforskelle
Global opvarmning og klimaforandringer er virkelighed lige nu, det går den gale vej, og det haster med at ændre denne retning. Af samme årsag indeholder EU’s høring om tekstilstrategien mange spørgsmål om, hvad vi kan gøre bedre. For eksempel skal partnerskaber forbedre bæredygtighed, herunder arbejds- og menneskerettigheder i hele værdikæden.
Et indlæg i DR nyheder den 31. juli, ”Godt tøj er nyt tøj? – Kæp i hjulet for klimamål”, sætter det første høringsmål vedrørende tekstilsektorens konkurrenceevne i et anderledes perspektiv. Ifølge Else Skjold, lektor og Ph.d. i design og bæredygtighed på Det Kongelige Akademi, skal ny produktion af tøj reduceres med 75-95 procent, hvis klimamålene skal nås. ”Genbrug, reparation og videresalg skal i langt højere grad på programmet”.
Der vil være stor forskel på, hvor travlt en modetøjsproducent og en landmand i et tørketruet område har med at nå klimamålene.
Både ny produktion, genbrug og genanvendelsesindustrien er inkluderet i EU’s strategi for bæredygtige tekstiler, men høringsspørgsmålene går ikke ind på de interesseforskelle, som der kan være mellem EU-borgere, tekstilproducenter og andre aktører langs værdikæden, med hensyn til for eksempel økonomi, miljøhensyn og menneskerettigheder.
Genbrug, reparation og videresalg er på programmet om end slet ikke nok, men tekstil og modeindustrien lever nu engang af at producere nyt, og den har haft stor succes med at opdrage forbrugerne til, at godt tøj er nyt tøj, som det er fremhævet i nyhedsindlægget hos DR.
Der vil være stor forskel på, hvor travlt en modetøjsproducent og en landmand i et tørketruet område har med at nå klimamålene, især hvis det indebærer reduktion af ny produktion af tøj. Der vil også være stor forskel på den iver, hvormed en modetøjsproducent og en tekstilarbejder i Bangladesh vil kæmpe for at gennemføre menneskerettighedernes principper om lighed.
Copenhagen Fashion Summit har i år temaet ”Prosperity vs. Growth”. Et spørgsmål, som vil blive diskuteret, er: ”Fra hvilket socialt og miljømæssigt perspektiv skal velstand forstås, og hvordan kan mode bevare væksten samtidigt?” For mig lyder dette som om, at modeindustrien sætter spørgsmålstegn ved velstand men ikke ved vækst.
Hvor travlt har vi med at nå klimamålene?
05. august 2021 | 10:22
