Offentlige institutioner og parlamentariske forsamlinger må ikke længere opfordre til eller vedtage boykot af Israel eller virksomheder, der arbejder i eller støtter aktiviteter i de israelskbesatte områder. Det vedtog Underhuset i sidste uge med et snævert flertal.
Loven med titlen Economic Activity of Public Bodies (Overseas Matters) Bill blev vedtaget med 282 stemmer for og 235 stemmer imod onsdag den 10. januar. I folkemunde kaldes loven da også antiboykot-loven.
Ifølge den britiske afdeling af Amnesty International forbyder loven offentlige institutioner at tage hensyn til etiske og menneskerettighedsspørgsmål, når de investerer og køber ind, og den er kontroversiel på flere andre måder
Det faktum, at vi forsøger at lovgive mod ikke-voldelig protest på en så uliberal og drakonisk måde, synes at være tragisk på dette særlige tidspunkt.
Kit Malthouse, tidligere konservativ minister
For det første nævner loven specifikt Israel og kun Israel. For det andet omfatter loven også de områder, som Israel har holdt besat siden 1967, Vestbredden Gaza og de syriske Golan-højder. Kritikere betegner også loven som et angreb på ytringsfriheden.
Angreb på ytringsfriheden
– Dette drakoniske lovforslag vil kvæle ytringsfriheden blandt medlemmer af offentlige organer og underminere bestræbelserne på at indkøbe varer og tjenesteydelser, der er fri for slaveri, miljøskader og andre menneskerettighedskrænkelser, siger Sacha Deshmukh, leder af Amnesty International i Storbritannien.
Han mener, at lovforslaget har til hensigt at skræmme kommunalbestyrelser og sundhedsmyndigheder og andre offentlige institutioner fra at dele deres synspunkter om for eksempel de “forfærdeligs humanitære forhold i Gaza” på sociale medier.
– Når Israels dødbringende adfærd i Gaza kritiseres voldsomt over hele verden, er det helt bizart, at ministre forsøger at forhindre medlemmer af kommunalbestyrelser og andre offentlige organer i at tage hensyn til blodbadet i Gaza, når de udarbejder og implementerer deres indkøbspolitikker, siger Deshmukh og tilføjer:
– Vi bør ikke undertrykke ytringsfrihed, legitim debat og menneskerettighedskampagner – og vi bør ikke undersøge offentlige embedsmænd for deres holdninger til vigtige menneskerettighedsspørgsmål.
- 170 palæstinensiske organisationer opfordrede i 2005 omverdenen til at boykotte Israel økonomisk, politisk, akademisk og kulturelt – indtil landet overholder international lov og universelle menneskerettigheder og trækker sig ud af besatte områder.
- BDS-bevægelsen er global og står for Boykott, Deinvestment and Sanctions (boykot, deinvestering og sanktioner).
- En total EU-boykot af israelsk handel vil koste Israel 1,2 milliarder dollars.
- Israels parlament har vedtaget, at det er forbudt at opfordre til BDS i Israel.
- Næsten halvdelen af delstaterne i USA har vedtaget forbud mod BDS.
- Eksempler på udenlandske organisationer, der har tilsluttet sig BDS:
– Det sydafrikanske parti African National Congress
– Sydafrikas LO COSATU
– Det Grønne Parti i England og Wales
– Storbritanniens Lærerforening
– Det Grønne Parti i Skotland
– Canadas LO
– Canadas Grønne Parti
– Norges LO
– Verdenssammenslutningen af fagforeninger WFTU
– Socialistisk Internationale - Eksempler på kendte personer, der har tilsluttet sig BDS:
– Nelson Mandelas barnebarn Mandla Mandela
– Forfatteren Eduardo Galeano
– Kongresmedlem i USA Ilhan Omar
– Sangerinden Lauryn Hill
– Norges tidligere fodboldlandsholdstræner Egil Olsen
– Forfatteren Naomi Klein
Kilder:
Amnesty International peger også på, at dele af lovforslaget strider imod britiske holdninger. Det gælder blandt andet omkring bosættelser. Skiftende britiske regeringer har anerkendt, at israelske bosættelser på besat jord er ulovlige ifølge international lov. Alligevel vil regeringen indføre en lov, der kriminaliserer aktiviteter, som forsøger at bekæmpe ulovlighederne.
Det samme gælder at forsvare menneskerettighederne. Regeringen siger, at den forsvarer menneskerettighedsforkæmpere og deres arbejde rundt om i verden, men omfatter ikke Israel, hvor boykot, deinvesteringer og sanktioner bliver kriminaliseret. Tilmed har ministre stemplet det som antisemitiske.
Konservativt oprør
Den konservative regering med premierminister Rishi Sunak i spidsen måtte lide den tort, at otte medlemmer af hans eget parti stemte imod forslaget. Blandt dem er den tidligere konservative minister Kit Malthouse.
– Det faktum, at vi forsøger at lovgive mod ikke-voldelig protest på en så uliberal og drakonisk måde, synes at være tragisk på dette særlige tidspunkt, sagde Malthouse under debatten i Underhuset ifølge Sky News.
Han kritiserede, at lovforslaget giver ministre magt til at undtage visse lande fra boykotrestriktionerne, men ikke Israel, og det ser ud til at inkludere de besatte palæstinensiske områder og de besatte syriske Golanhøjder som en del af definitionen af Israel.
En anden prominent konservativ modstander af loven er Alicia Kearns, formand for Underhusets Udenrigsudvalg.
– Lovforslaget er fejlbehæftet på fire nøgleområder: Det bryder med vores udenrigspolitik, underminerer ytringsfriheden, går imod international lov og fremmer en mærkelig undtagelse i Storbritanniens grundlæggende lovgivning, siger Alicia Kearn til det britiske dagblad The Guardian.
– Vi er afhængige af det regelbaserede system for at beskytte os selv og vores allierede, og alligevel risikerer vi at overtræde FN’s Sikkerhedsråds resolution 2334, en resolution som Storbritannien var med til at udarbejde, fortsætter hun.
Også det største oppositionsparti, det socialdemokratiske Labour, stemte imod loven, selvom partiets ledelse er helt og aldeles imod boykot af Israel. Angela Rayner, næstformand i labour, betegnede lovforslaget som “meget mangelfuldt”.
– At sidestille Israel med de besatte palæstinensiske områder og Golanhøjderne er et skridt uden fortilfælde. Så vidt jeg ved har denne formulering aldrig været i britisk lovgivning før, og det underminerer alvorligt vores lands mangeårige, konsekvente og tværpolitiske støtte til en tostatsløsning, sagde Angela Rayner under debatten.
I Storbritannien har to kommunalbestyrelser indført boykot af Israel. Det gælder byrådet i Lancaster, der vedtog boykot i 2021, og bystyret i Leicester, der vedtog det i 2014.
Flere fagforeninger støtter boykot Israel herunder TUC, det britiske svar på FH i Danmark. TUC’s seneste kongres i september 2023 kritiserede regeringens antiboykotlov.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.