Dag for dag vokser bevægelsen mod den firesporede motorvej, som et politisk flertal på Christiansborg og i Aalborg Byråd vil anlægge midt i et grønt naturområde, der huser sjældne og truede dyrearter.
Ifølge Vejdirektoratet vil der hver eneste dag i gennemsnit køre 32.500 på motorvejen.
Prisen for at anlægge motorvejen løber op i 7,6 milliarder kroner. Hertil kommer udgifter til vedligeholdelse.
Men politikernes planer møder modstand fra flere og flere borgere, der har samlet sig i Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen og Egholms Venner – Bevar Egholm som ø.
Borgerne har demonstreret til fods og på cykler, har sunget aftensang, skrevet tusindvis af læserbreve og indsigelser og deltaget i samråd i Folketinget.
Motorvej midt i naturområde
Motorvejen skal blandt andet gå over Limfjordsøen Egholm, der ligger vest for Aalborg og Nørresundby.
Egholm har et rigt fugleliv – og huser en lang række andefugle, skallesluger, skarv, skestork, slør- og mosehornugle og store flokke af trækfugle som lysbuget knortegås, hjejle, vibe og stær. Det lave vand ved øen er nemlig fyldt med ålegræs, som er en vigtig fødekilde for trækfuglene.
Øen huser også strandtudsen, der er fredet.
Øen bliver drevet økologisk, og øens strandenge er derfor også hjemsted for flere sjældne plantearter.
150 lodsejere bliver berørt af motorvejen. 30 af dem ventes at blive totalt eksproprieret, og de resterende 120 bliver delvist eksproprierede, fordi de skal lægge jord til den nye motorvej. Men de lokale borgere lover kamp til stregen.
Myndighed vildleder i redegørelse
De aktive borgere mod motorvejen advarer om, at den såkaldte VVM-redegørelse, der skal kortlægge byggeriets konsekvenser af miljøet, er vildledende, overfladisk og ikke lever op til kravene til, hvad sådan en undersøgelse skal indeholde.
– Det her er den dårligste VVM-redegørelse, jeg nogensinde har læst, siger talsperson for Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, Louise Faber, til Arbejderen.
Borgerbevægelsen har mere end 5000 følgere på Facebook.
Louise Faber er uddannet jurist og arbejder til daglig med netop VVM-redegørelser. Hun rådgiver blandt andet borgere i at komme til orde, når politikere og myndigheder vil vedtage store anlægsprojekter.
Et af de helt store problemer er, at VVM-redegørelsen er skrevet i et uklart sprog. Det betyder, at redegørelsen i virkeligheden er med til at vildlede og ikke oplyse borgere og politikere, advarer Louise Faber:
– Redegørelsen løser ikke den opgave, den skal: Nemlig at klæde politikerne på til at træffe beslutningen om en motorvej på et oplyst grundlag. Den er skrevet i et forplumret, teknisk og juridisk sprog, som hverken beslutningstagere eller borgere kan forstå. Det er uforsvarligt.
Truer drikkevand og dyreliv
Planen er at placere motorvejen oven på Aalborgs vigtige drikkevandsressourcer i Drastrup og Lindholm.
Eksempelvis skriver Vejdirektoratet i sin VVM-redegørelse, at motorvejen risikerer at medføre en “moderat påvirkning” af drikkevandets kvalitet.
– På almindeligt dansk betyder “moderat påvirkning”, at der kan ske varig skade af drikkevandet på grund af forurening i en radius af ti kilometer fra motorvejen. Det er et problem, at VVM-redegørelsen ikke giver et klart billede af konsekvenserne af motorvejen, forklarer Louise Faber til Arbejderen.
Motorvejen truer ikke kun drikkevandet. Den truer også dyrelivet. Motorvejen skal nemlig anlægges langs et fuglereservat.
– Alligevel afviser Vejdirektoratet, at motorvejen vil have negative konsekvenser for naturen og fuglelivet i reservatet. Det tror vi simpelthen ikke på. Det siger sig selv, at selvfølgelig vil støjen påvirke fuglelivet, og motorvejen vil også påvirke fuglenes mulighed for at finde føde. Motorvejen risikerer nemlig at skade den lokale bestand af ålegræs, der er helt afgørende for fuglenes overlevelse, uddyber Louise Faber.
Store dele af Egholm er udpeget som et af flere internationalt betydningsfulde områder under den internationale konvention om vådområder.
De samme dele af øen er også udpeget som EF-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde.
Danmark er forpligtet til at sikre de beskyttede områder.
Bag VVM-redegørelsen står Vejdirektoratet – der samtidig står for både byggeriet af vejen og for høringen af borgerne. Samtidig er Vejdirektoratet en del af Transportministeriet og dermed regeringen.
Der er indsendt 7000 høringssvar til Vejdirektoratet om projektet og VVM-redegørelsen. Langt de fleste høringssvar er skrevet af vrede borgere, der er dybt kritiske overfor motorvejsprojektet, oplyser Louise Faber.
Gør klar til retssag
Borgerne har nu søsat en indsamling, så de kan få domstolene til at tage stilling til, om Vejdirektoratets VVM-redegørelse lever op til kravene.
Borgerne håber på, at retten vil pålægge myndighederne at udarbejde en grundig rapport om motorvejens konsekvenser for miljøet.
– Den VVM-rapport, som Vejdirektoratet og Rambøll har udarbejdet, lever ikke op til helt grundlæggende krav til saglighed og kvalitet. Når demokratiet ikke virker, må vi forsøge at forsvare vores demokratiske rettigheder ved domstolene.
Borgergruppen er også vrede over, at Vejdirektoratet ikke har inddraget relevante alternative løsninger i VVM’en.
– Det er man forpligtet til ifølge love og regler, men det har Vejdirektoratet ignoreret. Eksempelvis har man ikke inddraget en løsning, der består af et enkelt rør ved siden af den nuværende tunnel, konstaterer Louise Faber.
VVM-rapporten er vigtig, fordi den skal danne grundlag for den anlægslov for motorvejen, som Folketinget vil vedtage for at kunne bygge motorvejen.
Ind imellem demonstrationer, retssag og andre protester kan borgerne i Nordjylland synge med på protestsangen “Egholm Motorvej Nej Tak” med Aalborg-musikeren Peter Larsen, der sendte sangen direkte ind på DR’s Dansktoppen.
Der er også mulighed for at tage til aftensang ved Verdens Ende og synge protestsangen “Aalborg er skidegrøn” med duoen Else Marie Tolbøll og Martin Granum.
Læs også
Arbejderen mener
Asfaltsort aftale om infrastruktur
Asbest i undergrunden
Motorvejen skal gå igennem et område, der tidligere er blevet brugt til at dumpe affald fra den gamle eternitfabrik i Aalborg.
Hvis den nye motorvej skal anlægges, skal der graves en million kubikmeter havbund op, der sandsynligvis indeholder kviksølv og asbest.
Langs Egholms kystlinje, hvor motorvejstilkørslen skal anlægges, stikker der allerede i dag eternitplader – og dermed også asbest – op af jorden.
En redegørelse fra tænketanken GeoHav advarer om, at der kan frigives tungmetaller og asbest, hvis man begynder at grave i havbunden, hvis motorvejen skal anlægges.
– Den gamle eternitfabrik i Aalborg brugte fjorden ved Egholm til at dumpe asbestaffald. Mange borgere har en ven eller et familiemedlem, der har har været alvorligt syg eller er død af asbestforurening. Eternitfabrikken er en ond arv, som myndighederne i Aalborg forsøger at glemme og lade som om ikke eksisterer. Men området er fyldt med asbest, der risikerer at blive hvirvlet op, hvis motorvejsbyggeriet bliver sat i gang, advarer Louise Faber.
Hvis asbesten, der i dag ligger på havbunden, kommer op til overfladen, risikerer den nemlig at blive skyllet ind på land, hvor den kan tørre op og blive hvirvlet rundt i luften.
– Det betyder, at de livsfarlige små asbestfibre igen kan flyve rundt og skade arbejdere, beboere i området og tilfældige forbipasserende. Man ved ikke, hvor lidt der skal til. Måske kan et enkelt asbestfiber gøre dig dødeligt syg. Politikerne og myndighederne bag motorvejen risikerer at sætte gang i endnu en katastrofe, de ikke har styr på, frygter Louise Faber.
– Vejdirektoratet nævner ikke asbestdepotet i sin VVM-redegørelse. Hvorfor lytter politikere og myndigheder ikke til borgernes dyrtkøbte erfaringer og bekymringer? Det virker som om, de ansvarlige politikere og myndigheder ignorerer lokalbefolkningens viden.
Også naturen og det rige dyreliv risikerer at blive skadet af det farlige mudder.
– Det er et problem, at mudderet bliver hvirvlet op og lægger sig nye steder på havbunden – eksempelvis oven på ålegræsset, så det ikke får lys. Så vil en af de vigtigste fødedepoter for knortegæs være truet. Hvis der ikke er noget ålegræs, er der ikke noget mad til de beskyttede knortegæs.
Dræner kommune for flere hundrede millioner
Hvis motorvejen skal blive en realitet, skal Aalborg Kommune betale 600 millioner kroner til projektet.
Hidtil har Aalborg Kommune “kun” lagt 90 millioner til side til motorvejen. Så nu skal Aalborg Kommune inden udgangen af 2032 finde yderligere 510 millioner kroner.
– Det betyder, at Aalborg Kommune de næste ti år skal afsætte 50 millioner kroner om året til motorvejen, siger medlem af Aalborg Byråd for Enhedslisten, Per Clausen.
Hertil kommer udgifter til tilslutningsveje, omlægning af andre veje med videre i forbindelse med etableringen af den nye motorvej.
I alt skal Aalborg Kommune på sine budgetter de næste ti år finde op mod 100 millioner kroner om året til investeringer i den nye motorvej og afledte udgifter, forudser Per Clausen.
– Hvordan man vil gøre det, uden at det kommer til at ramme daginstitutioner, skoler, ældre og mennesker med handicap, har jeg svært ved at se, siger Per Clausen.
Han lover at fortsætte sin kamp i byrådet mod motorvejsprojektet.
– Reelt er forbindelsen ikke besluttet. Det bliver den først med vedtagelsen af en anlægslov. Derfor er der stadig mange muligheder for at forhindre den. Vi har før set, at aftalte projekter aldrig er blevet til noget. Det vil vi også arbejde benhårdt for sker her, siger Per Clausen.
Han håber på, at motorvejen bliver et varmt emne til kommunalvalget til november.
– Motorvejen truer både den grønne omstilling og velfærden i Aalborg Kommune. Derfor bør diskussionen om motorvejen spille en vigtig rolle ved efterårets kommunalvalg, mener Per Clausen.
Motorveje for milliarder
Egholm-motorvejen er en del af den store infrastrukturaftale, som et politisk flertal i Folketinget indgik i juni.
Aftalen afsætter ikke mindre end 64 milliarder kroner til blandt andet 25 motorvejs- og vejprojekter over hele landet.
Bag aftalen står samtlige partier i Folketinget – dog står SF, Enhedslisten og Alternativet udenfor delaftalen om Egholm-motorvejen.
Politikerne håber på i 2025 at kunne tage det første spadestik til den 20 kilometer lange firesporede motorvej, der skal skære sig gennem det nordjyske landskab.
Borgerbevægelsens talsperson understreger, at trafikforliget blot er en politisk aftale – og at anlægsloven ikke er vedtaget endnu, og det endnu ikke er juridisk afgjort, om det overhovedet er lovligt at bygge motorvejen midt i et naturområde med fredede og truede arter.
– De kan vedtage, hvad de vil i et trafikforlig, og det har de også gjort mange gange før. Det her er det tredje forlig, vi har haft siden 2011, siger Louise Faber.
Sammenslutning af småøer advarer
Sammenslutningen af Danske Småøer advarer også politikerne bag Egholm-motorvejen mod at “gå imod tidens behov for natur og ro og ignorere de eksisterende love om strandbeskyttelse, naturbevaring og beskyttelse af habitatområder og ønsket om mere biodiversitet”.
– På småøerne er vi dagligt bevidste om naturen og de truede dyre- og fuglearter, vores øer er med til at give levesteder. Derfor er det et voldsomt indgreb, når en lang række af Folketingets partier går alle de grønne skåltaler imod og beslutter en aftale, der vil plastre en unik naturperle som Egholm til med asfalt, siger formand for Sammenslutningen af Danske Småøer Dorthe Winther.
Formand for Egholm Samråd Ove Axelsen understreger, at de lokale øboere på Egholm ikke har tænkt sig at give op.
– Vi kæmper videre for vores ø. Nu ligger der en aftale, som politikerne forventer at lave en anlægslov ud fra. Men for os at se er der mange huller. Blandt andet er den VVM-redegørelse, der ligger til grund for beslutningen, blevet voldsomt kritiseret, og der ligger over 7000 høringssvar til VVM-redegørelsen, som ikke er blevet gennemgået og belyst ordentligt. Det er vi ikke tilfredse med, forklarer Ove Axelsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
