Læserbrev
Det er en kold tid …
Så fik vi endnu engang et forlig med skattelettelser og dermed nedbringelse af mulighederne for at finansiere velfærden og den offentlige service, skriver Dennis Kristensen i denne blog.
|
Tegneren Roald Als ramte plet, da han under overskriften “Det er en kold tid …” lod en gaveuddelende finansminister Nicolai Wammen i blå julemandsdragt svare en pensionist, der spørger, om der ikke er nogen gaver til hende: “Kun hvis dine børn betaler topskat. Så får de råd til større gaver, når skattelettelserne træder i kraft i 2025.” (1.)
I den ene øjeblik skal skattelettelser skaffe mere arbejdskraft til at kompensere for ændringerne i befolkningens sammensætning, “Vi bliver heldigvis flere børn og flere ældre, men andelen af personer i den erhvervsdygtige alder falder […] Det skal være attraktivt at arbejde”, som det hedder i aftalen om en reform af personskatterne.
I næste øjeblik indgår regeringen aftaler med kommunerne om økonomien, hvor det tilsyneladende ikke blot handler om at sikre det nuværende velfærdsniveau, men derimod om økonomi til udvikling, som næsten kunne smage lidt af genopretning: “Rammerne for den borgernære velfærd skal i de kommende år udvikles, hvis borgerne fortsat skal kunne mærke den sikkerhed og omsorg, der kendetegner det danske velfærdsamfund.” (2.)
Kommuner og regioner må spare
Kommunerne taler derimod om en stram aftale, og formand for Kommunernes Landsforening siger lige ud af posen, at der i de kommende år ikke er penge nok: “Der er brug for en diskussion af, hvad vi skal prioritere at levere af velfærd, når der hverken er økonomi eller arbejdskraft til det hele.” (3.)
Og billedet er det samme i regionerne. Regeringen kan vist få øje på et tændt økonomisk lys for enden af en lang tunnel, mens sygehusene her og nu står i problemer til knæene med stigende udgifter til medicin, kroniske sygdomme og behandlinger, med puljen til psykiatrien som et lyspunkt.
Midt i signalforvirringen slog finansministeren i sit finanslovsforslag fast, at vi så at sige vælter os i penge: “Kassen er blevet større, og inflationen er blevet mindre, siden vi stod her sidst. Dansk økonomi er bomstærk.” (4.)
Den offentlige sektor er i de sidste 25 år blevet skamredet af skattestop, sparerunder, omprioriteringsbidrag, produktivitetskrav og lignende.
Den melding kom blot et års tid efter, at statsminister Mette Frederiksen for alvor vendte på en tallerken og erstattede sine tidligere fornuftige udtalelser om at genopbygge velfærd, med en forudsigelse om, at der kun ville være “historisk få penge tilbage til nye velfærdsforbedringer eller andre nye tiltag”.
Den borgerlige tænketank Cepos nåede frem til den modsatte konklusion: “Vi har meget sunde offentlige finanser. Politikerne kan jo vælge at bruge råderummet på den offentlige sektor. Eller de kan bruge pengene på skattelettelser.” (5.)
Det lignede ellers en klassisk opbygning af billedet af en brændende platform, der dog gik fløjten i takt med, at dansk økonomi ligefrem ifølge blev finansministeren bomstærk.
Og nu står den så på skattelettelser.
Udsultet offentlig sektor
Den offentlige sektor er i de sidste 25 år blevet skamredet af skattestop, sparerunder, omprioriteringsbidrag, produktivitetskrav og lignende.
Ikke mindst Venstre har skabt princippet om først at tømme kassen og derefter kræve besparelser.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen opsummerede Venstres holdning til velfærden, da han fastslog, at “pengene skal simpelthen bruges bedre. Sagt på en anden måde så skal bilen køre længere på literen.“ (6.)
Samme målsætning fulgte Claus Hjort Frederiksen som finansminister, og han videregav stafetten til innovationsminister Sophie Løhde. (7.)
Skattestoppet og fjernelse af penge fra det offentlige ville give afgørende ændringer: “Tænk seks år frem og se, hvad der sker, hvis nogen siger, at de vil sætte en skat op. Det har skabt ændringer.” (8.)
“De to grundpiller er skattestop og bremsen på væksten i den offentlige sektor. Hvis stat, amter og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid, før effekten slår igennem. Men efter ti år vil den offentlige sektor kun være øget med fem procent. Mens den private er blevet 20 procent større. Så opstår et nyt Danmark.” (9.)
Det ser desværre ud til, at statsministeren nu har valgt at lade de to liberale regeringskolleger fortsætte med at skabe et nyt Danmark. Roald Als har ret. Det er en kold tid …
Noter
1. Roald Als: Det er en kold tid … Politiken. 20. december 2023
2. Finansministeriet: Aftale om kommunernes økonomi for 2024. 25. maj 2023
3. KL-Pressemeddelelse: Stramme budgetter på plads i kommunerne: Nu venter nødvendig diskussion om velfærdens fremtid? 13. oktober 2023
4. Martin Mauricio: Wammen klar med bud på ny finanslov: “Økonomien er bomstærk”. Altinget. 30. august 2023
5. Ritzau: Regeringen fremlægger plan med historisk få penge. BT. 3. september 2022
6. Susannah Pedersen: Løkke vil oprette nyt ministerium. 13. september 2011
7. Ritzau: Løhde skal få det offentlige til at køre længere på literen. Jyllands-Posten. 29. november 2016
8. Jette Elbæk Maressa: Kampen om tankegangen. 21. juni 2003. Jyllands-Posten
9. Interview i Børsen 16. februar 2004.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
26. december 2023 | 07:30
