World Socialism Forum 2024
For nylig udgav Aalborg Universitet en rapport, der sætter fokus på migrantarbejderes arbejdsforhold på de danske byggepladser. Konklusionerne i rapporten viser, at migrantarbejdere generelt har markant farligere arbejdsforhold end deres danske kollegaer.
Rapporten er baseret på interviews med 86 migrantarbejdere med 12 forskellige nationaliteter. Ud over interviews med migrantarbejderne er der også interviewet 34 faglige eksperter på byggeområdet.
Vi har jo egentlig vidst hele tiden, at vores udenlandske kollegaer bliver behandlet ret skidt på byggepladserne, men nu har vi en rapport, som siger det sort på hvidt.
Claus Westergreen, formand 3F BJMF
Laust Høgedahl, lektor ved Aalborg Universitet, er en af forskerne bag rapporten. Ifølge ham er hovedkonklusionen, at migrantarbejdere er langt mere udsatte i forhold til arbejdsulykker end deres danske kollegaer, samt at ulykkerne ikke anmeldes i lige så høj grad.
– Generelt har migrantarbejdere i stor stil noget af det hårdeste og mest farlige arbejde ude på byggepladserne. Vi har så ud fra vores data estimeret, at det kun er cirka hver femte arbejdsulykke blandt migrantarbejdere, som bliver anmeldt, fortæller Laust Høgedahl til Arbejderen.
Han understreger, at der er en vis usikkerhed forbundet med det tal, men at det generelt flugter godt med den internationale litteratur på området.
Afhængige af arbejdsgivere
Også i fagbevægelsen kan man nikke genkendende til, at migrantarbejdere ikke arbejder under samme ordnede forhold, som danske arbejdere for det meste gør. Claus Westergreen, formand for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF), fortæller, at de længe har været opmærksomme på netop det farlige arbejde, som migrantarbejdere udfører.
– Vi har jo egentlig vidst hele tiden, at vores udenlandske kollegaer bliver behandlet ret skidt på byggepladserne, men nu har vi en rapport, som siger det sort på hvidt, siger Claus Westergreen til Arbejderen og tilføjer:
– Dog tror jeg, at det i virkeligheden kunne være langt værre end beskrevet med hensyn til arbejdsulykker. Det siger jeg ud fra de erfaringer, vi har med de byggepladser, vi besøger.
Spørger man Laust Høgedahl, hvorfor der er så stor forskel på arbejdsforholdene for migrantarbejdere sammenlignet med deres danske kollegaer, så er der en række grunde. Blandt andet er der en større afhængighed af arbejdsgiverne, når det er dem, som ofte stiller for eksempel bolig til rådighed for migrantarbejderne.
– Derudover har mange af de her arbejdere også en familie i deres hjemland, som de forsørger med deres løn. Derfor har de ikke samme muligheder for at sige fra og finde et andet job som deres danske kollegaer, siger Laust Høgedahl og tilføjer:
– Også sprogbarrieren har en effekt på deres muligheder. Ofte tager arbejdsgiveren sig også af mange praktiske ting for migrantarbejderne, så de er på mange punkter mere afhængige af arbejdsgiveren end danske arbejdere.
Bedre tilsyn og kontrol
Rapporten fra Aalborg Universitet beskriver også, at migrantarbejdere ofte bliver bedt om at forlade byggepladserne eller at gemme sig, når Arbejdstilsynet kommer forbi. Ifølge Claus Westergreen understreger det, at et vigtigt initiativ for at komme problemet til livs er, at Arbejdstilsynet skal være stærkere, og fagforeninger skal have bedre mulighed for at tjekke forholdene på pladserne.
– Vi har også i mange år foreslået, at man indfører ID-kort på byggepladserne. Så kan man bedre have kontrol med, hvem der arbejder der, hvor de kommer fra, og hvor meget de arbejder. Ofte arbejder vores udenlandske kollegaer på forskellige byggepladser, så deres samlede antal arbejdstimer bliver meget højt, fortæller Claus Westergreen.
Laust Høgedahl er enig i, at bedre opsyn er et vigtigt redskab til at løse problemet. Han understreger også, at arbejdsgiverne skal være mere ansvarlige i forhold til at skabe et ordentligt arbejdsmiljø.
– Ud fra vores interviews så opleves mange af de tiltag, som arbejdsgiverne tager for et bedre arbejdsmiljø, meget formelle og uden reel virkning, fortæller Laust Høgedahl og tilføjer:
– Der skal altså en tværfaglig indsats til for at komme det her problem til livs. Både arbejdsgiverne, Arbejdstilsynet og fagforeningerne skal samarbejde, hvis man vil lave reelle ændringer for migrantarbejderne.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
