Man vil ikke kunne råbe folk op, før man skaber en logisk redegørelse for et forløb: af de og de grunde er det blevet sådan og sådan. Nu opfattes elendigheden som enkeltstående fænomener, der skal løses hver for sig, og det kan det jo ikke …..
Forestil dig, at alle motorer, alle servere, alle produktionshaller, lagre og al fødevareproduktion fra i dag lukkede ned resten af året. Forestil dig de tomme veje uden biler, skinner uden tog, ingen sikkerhed for elektricitet i din stikkontakt og ingen internet.
Hvis vi skulle leve på vores planets præmisser, var det, hvad der skulle ske over hele verden fra nu og frem til nytår.
Ifølge Global Footprint Network er 29. juli nemlig skæringsdagen (den såkaldte Overshoot Day), hvor de menneskelige samfund har forbrugt de ressourcer, som vores planet kan genskabe på et år. Resten af året lever vi over evne og nedbryder Jordens muligheder til at genskabe den natur, som er forudsætningen for fremtidige generationers liv og trivsel på Jorden. Dermed har vi på globalt plan opbrugt Jordens ressourcer 24 dage tidligere end sidste år.
En rapport fra netværket viser, at vores samfund bruger 74 procent flere ressourcer, end jordklodens økosystemer kan regenerere på et år. Med andre ord skulle vi have 1,7 jordkloder til rådighed for at fortsætte det nuværende relative overforbrug.
Relativt fordi det jo netop ikke er alle mennesker på Jorden, som overforbruger på samme vis, som vi eksempelvis gør det i Danmark, hvor vi nåede vores lokale Overshoot Day allerede 26. marts!
At det blandt andet er fordelingen, den er gal med, tydeliggøres også i en rapport fra Oxfam, som viser, at antallet af mennesker, der lever i sult, er seksdoblet under coronakrisen. Rapporten advarer om, at 11 mennesker risikerer at dø hvert minut som følge af sult eller underernæring. I alt er 155 millioner mennesker i 55 lande påvirket af kritisk fødevareusikkerhed.
I Danmark overforbruger vi heller ikke alle lige meget. Overalt på Jorden er det de rigeste, der overforbruger mest – og Danmark er ingen undtagelse. Men måden, vores samfund er skruet sammen på, tvinger langt de fleste af os ind i en ekstremt usund forbrugerisme – som ikke bare skader klimaet og nedbryder naturen, men også er dybt skadelig for de menneskelige relationer – for vores måde at leve sammen på.
Vareliggørelsen af basale nødvendigheder som bolig, mad og tøj, det altoverskyggende profitmotiv og fremmedgørelsen overfor produktionen af livsfornødenheder er lige så skadelige for menneskenes relationer, som overforbruget er for den natur, som er selve forudsætningen for vores eksistens.
De rige og magtfulde kapitalejere vil gerne fortælle os, at vi kan fortsætte overforbruget og væksten, hvis bare vi prissætter og vareliggør naturen og dens ressourcer. Storkapitalens klub, ‘World Economic Forum’, forsøgte tidligere i år at overbevise os om, at en såkaldt ’natur-positiv’ økonomi vil øge verdens bruttonationalprodukt med 10,1 billioner kroner årligt og skabe 395 millioner jobs inden 2030.
Men det er regnetricks og mere af samme medicin og vil ikke standse hverken klimakatastrofen eller den strukturelle masseudryddelse af mennesker i Det Globale Syd.
Den eneste løsning, som både er bæredygtig og solidarisk, er et opgør med kapitalens tyranni. Vi må omlægge vores liv og skabe sunde, bæredygtige og menneskelige fællesskaber, hvor vi sammen skaber forudsætningerne for alle menneskers gode og meningsfulde liv – overalt på kloden!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.