Læserbrev
Er EU-modstanden døende?
Der er nok af opgaver at tage fat på for EU-modstanden. Inden for de seneste måneder har vi set, hvordan EU blander sig i den enkelte danskers hverdag. Vi har set, hvordan EU er til skade for vores miljø og velfærd, skriver Svend Erik Christensen i denne blog.
|
Hvis man orienterer sig i mainstreampressen, radio og tv, så levnes der ikke megen plads til modstanderne af EU. Der kommer kun “den gode historie” om EU’s fortræffelighed. Men er EU-modstanden afgået ved døden?
Det korte svar er, at det er den ikke. Folkebevægelsen mod EU lever, men har nok brug for lidt førstehjælp og kunstigt åndedræt. Der er ikke den helt store aktivitet. Og når Enhedslisten stopper tilskuddet til Folkebevægelsen på en halv million kroner om året med udgangen af juni næste år, så er der udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen. Og ikke mindst så er det ikke lykkedes at få Folkebevægelsen på stemmesedlen til EU-parlamentsvalget den 9. juni næste år.
Bevægelsen holdt et velbesøgt landsmøde i slutningen af oktober. Der var en god stemning, og der blev set fremad. Mødet vedtog en årsplan, som forpligtiger hele bevægelsen det kommende år. Hvis det lykkes at føre den ud i livet, så er der håb for, at den tværpolitiske og organiserede EU-modstand også vil leve i årene fremover.
Mange opgaver for EU-modstanderne
Der er nok af opgaver at tage fat på for EU-modstanden. Inden for de seneste måneder har vi set, hvordan EU blander sig i den enkelte danskers hverdag. Vi har set, hvordan EU er til skade for vores miljø og velfærd.
I forbindelse med budgetforhandlingerne i kommunerne her i efteråret så vi, hvordan budgetloven, som er afledt af EU’s finanspagt, lægger en spændetrøje ned over de danske kommuners økonomi. Det går ud over børn, unge og ældre samt den offentlige transport. I debatten om budgetterne har meget få peget på, at det er EU’s budgetregler, der er skurken. Der manglede en slagkraftig EU-modstand.
Vi har set, hvordan EU har bestemt, at der stadig kan bruges Roundup i endnu 10 år. Det er med blåstempling af det danske Folketing. Vi savner, at miljøbevægelsen råber op og påpeger, at det er EU, der bestemmer.
Vi har set, hvordan EU har bestemt, at der stadig kan bruges Roundup i endnu 10 år. Det er med blåstempling af det danske Folketing.
Stort set samtidig er EU i gang med greenwashing af GMO (gen-modificeret organismer). Kort sagt vil EU ændre reglerne for nye GMO, der har op til 20 genetiske ændringer, så disse ikke betragtes som GMO og dermed er uden for reguleringen af GMO. Ligesom der åbnes op for dyrkning af nogle GMO-afgrøder, der er modstandsdygtige over for pesticider.
Vi har set, at det økologiske Danmark har protesteret sammen med blandt andre miljøorganisation NOAH. Her mangler vi en stemme, som klart siger, at EU ikke er miljøets, men storkapitalens ven.
Og for få uger siden kom det frem, at menighedsrådene ved selv små kirker skal stille ladestandere op til elbiler. Selv en lille kirke på Mors, som kun bruges få gange om året, skal investere i ladestandere, som stort set aldrig vil blive brugt. Det er alene, fordi EU tror, at de har bedre overblik over behovet end det lokale menighedsråd. Hvad blev der af nærhedsprincippet, som Unionen gjorde meget ud af for nogle år siden?
EU-modstanden må ikke overlades til højrefløjen
Folkebevægelsen må gribe fat i sådanne eksempler og fortælle sandheden om EU. Hvis ikke er risikoen, at EU-modstanden bliver overladt til højrefløjen. Det har vi set rundt om i Europa de seneste år. Senest i Holland med Geert Wilders valgsejr. Et af hans valgtemaer var udmeldelse af EU.
Men der er håb. Der næste år vil Folkebevægelsen arbejde med hele tre brede kampagner.
For det første omkring budgetloven i forbindelse med de offentlige overenskomster til foråret.
For det andet de nye GMO-regler. Og for det tredje EU’s militarisering, som Danmark blev en del af, da vi afskaffede forsvarsforbeholdet.
Det er alle gode emner, hvor der er mulighed for at komme i forbindelse med nogle af de bevægelser, der bliver berørt af EU’s politik, som blandt andet de offentlige ansattes fagforeninger. Her må de også blive bevidste om, at det er Danmarks medlemskab af EU’s finanspagt, der sætter velfærden under pres og forhindrer, at der kan betales en ordentlig løn.
På GMO-området må det være muligt at forbinde Folkebevægelsen med de økologiske landmænd og forskellige miljøorganisationer. I kampen mod EU-militær må det være muligt at få et godt samarbejde med fredsbevægelsen.
Hvis Folkebevægelsen betræder denne vej, vil det vise sig, at folk erkender, at der er brug for den tværpolitiske EU-modstand.
Geografisk set har EU-modstanden inden for de seneste årtier flyttet sig fra de store byer til “langt ude på landet”. Det må Folkebevægelsen tage bestik af. Der må målrettes arbejde med at komme i kontakt med de brede lag af EU-modstandere og -skeptikere, der findes i det, mange lidt nedladende kalder Udkantsdanmark.
Men det kræver, at bevægelsen tager fat på de problemer, som man her oplever, at man har med EU. Det bliver en stor, men nødvendig opgave.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
05. december 2023 | 06:48
