SVM’s 2030-plan sikrer IKKE velfærden
2030–planen betyder reelt fortsatte velfærdsbesparelser i kommuner og regioner.SVM–regeringen har fremlagt en 2030-plan for opgørelse og anvendelse af det statsfinansielle “råderum” fra 2024 til og med 2030 – DK2030 Danmark rustet til fremtiden.
Planen afsætter ifølge eget pålydende altså omkring 32 milliarder kroner frem til 2030 til velfærd. SVM anfører i 2030–planen hermed for det første, at man ved at afsætte 19 milliarder kroner til flere ældre og børn sikrer, at “udgifterne til det offentlige forbrug kan følge den demografiske udvikling.” Derudover angiver man for det andet, at “… prioritere at bruge godt 12 ¾ milliarder kroner fra det økonomiske råderum til at udbygge og forbedre velfærden på en række områder frem mod 2030. Det kommer ud over, hvad der skal dække det demografiske træk.” (DK2030, side 87).
Regeringen hævder således, at man dels sikrer opfyldelse af det (umiddelbare/enkle) demografiske træk frem til 2030, dels herudover sikrer (i hvert fald delvis) opfyldelse af det udvidede/fulde, velstandsregulerede demografiske træk.
Det fulde demokratiske træk fra og med 2024 til og med 2030 kræver et samlet akkumuleret løft på 45 ½ milliarder kroner.
MEN: Det er ikke korrekt, at planens hertil afsatte midler på 19 milliarder kroner sikrer opfyldelse af det (umiddelbare) demografiske træk. Det skyldes flere forskellige ting, der trækker i modgående retning. For det første undlader SVM–regeringen at nævne, at man fastholder de “administrative besparelser” i kommuner og regioner, der frem til 2030 skal finansiere lønløft til offentligt ansatte. Denne besparelse udgør i 2024 samlet 1 milliard kroner stigende perioden igennem til 3 milliarder kroner i 2030.
Det må anerkendes, at SVM–regeringen i forbindelse med den administrative besparelse i året 2024 på FL 24 har givet en “ekstraordinær håndsrækning til regioner og kommuner” på + 1 milliard kroner. Men regeringen har samtidig tilkendegivet, at man fastholder besparelsen årene herefter helt frem til 2030. Herigennem reduceres de fra 2024 til 2030 til flere ældre og børn afsatte 19 milliarder kroner med omkring – 2 milliarder kroner til reelt 17 milliarder kroner.
Hertil kommer for det andet, at økonomiaftalerne for 2024 med henholdsvis kommuner og regionerne er kraftigt underfinansieret, hvad angår merudgifter til det specialiserede socialområde i kommunerne respektive, til medicin i regionerne samt for begges vedkommende også merudgifter til inflation 2021-2023. Disse i økonomiaftalerne for 2024 udækkede merudgifter beløber sig for kommunernes vedkommende til omkring 2 milliarder kroner og for regionernes vedkommende til cirka 3 milliarder kroner, i alt omkring 5 milliarder kroner.
MEN: Der er IKKE i 2030-planen afsat penge til at indhente denne underfinansiering i 2024. Hermed reduceres de i 2030–planen afsatte beløb til at dække det (umiddelbare) demografiske træk 2024 – 2030 reelt yderligere fra 16 milliarder kroner (jf. ovenfor) til omkring 12 milliarder kroner eller kun lidt over halvdelen af det (umiddelbare) demografiske træk 2024-2030.
Lægger man hertil for det tredje, at der for kommunerne i økonomiaftalerne fra og med 2019 til 2023 yderligere af S–regeringen gennem systematisk underfinansiering ved ikke at dække merudgifter til det specialiserede socialområde blev skabt et hul i kasserne på omkring 4 ½ milliarder kroner, OG at der heller ikke i 2030-planen er sat midler af til at dække dette hul, så reduceres den samlede dækning i 2030-planen af det (umiddelbare) demografiske træk til lidt under 8 ½ milliarder kroner eller lidt over 40 procent af det samlede (umiddelbare) demografiske træk.
SVM-regeringens påstand om, at man “dækker det (umiddelbare) demografiske træk”, holder således ikke vand.
Som anført hævder SVM-regeringen som nævnt også, at man frem til 2030 ” – ud over det demografiske træk – bidrager til at udbygge og udvikle velfærden på forskellige områder” – at man med andre ord – i hvert tilfælde delvist – bidrager til opfyldelse af det udvidede/fulde, velstandsregulerede demografiske træk.
Det sker gennem et samlet løft ud over det til demografiske træk afsatte på i alt 11 milliarder kroner (eksklusive retsvæsen og Kriminalforsorg). Nærmere bestemt består dette yderligere løft af 5 milliarder kroner til en sundhedspakke, herunder til ny kræftplan, 3 ¼ milliarder kroner til en 10-års-plan for løft af psykiatrien, 2 ½ milliarder kroner til løft af folkeskole og erhvervsuddannelser samt 0,2 milliarder kroner til kultur.
Ifølge angivelse fra Finansministeriet udgør det fulde demografiske træk frem til 2025 for en samlede offentlige sektor årligt i gennemsnit omkring 6 ½ milliarder kroner (opregnet fra 2020 til 2024 – priser). Antages dette at være videre gældende fra 2026 til 2030, kræver det fulde demokratiske træk fra og med 2024 til og med 2030 et samlet akkumuleret løft på 45 ½ milliarder kroner.
Heroverfor indebærer ovennævnte reformer, at velfærden udbygges og forbedres med – som nævnt – i alt 11 milliarder kroner, (når vi bortser fra retsvæsen og Kriminalforsorg), og som fremgået er der herudover i 2030–planen til opretholdelse af standarden i den eksisterende velfærd afsat 19 milliarder kroner. I alt afsætter SVM–regeringen til at opfylde det fulde demografiske træk således 11 + 19 = 30 milliarder kroner. I forhold til, hvad det fulde demokratiske træk som anført kræver, er der allerede et underskud i 2030-planen på minus 15 ½ milliarder kroner.
Hertil kommer, at udækkede merudgifter og administrative besparelser i kommuner og regioner som beskrevet gør indhug i de afsatte midler til demografisk træk, der reduceres med minus 11 ½ milliarder kroner til omkring 8 ½ milliarder kroner, jf. ovenfor. Underskuddet i 2030–planen i forhold til det fulde demografiske træk vokser herved med – 15 ½ – 11 ½ til – 27 milliarder kroner. Og det samlede i 2030–planen afsatte beløb til demografi på reelt 8 ½ milliarder kroner + 11 milliarder kroner = 19 ½ milliarder kroner udgør også kun lidt over 40 procent af, hvad der kræves til opfyldelse af det fulde demografiske træk.
I modsætning til SVM-regeringens påstand er 2030-planen således reelt langt fra at opfylde nogen af de demografiske træk. Det vil især ramme kommuner og regioner, som ikke bare kommer til at kæmpe med velfærdsbesparelser i 2024, men også i årene herefter.
Der er således behov for at tilføre velfærden yderligere midler end de afsatte i 2030-planen.
OG: Der KAN tilvejebringes yderligere finansiering af velfærden. Man kan starte inden for 2030-planen selv. For det første rummer 2030-planen reserver på op mod 10 milliarder kroner, som kan målrettes velfærden. For det andet – og nok så oplagt – kan de i planen afsatte skattelettelser på – efter tilbageløb 6 ¾ milliarder kroner – omprioriteres til en akutpakke til kommunal og regional velfærd.
Herudover kan der tilvejebringes ekstra finansiering ved at gå ud over 2030–planen. Det kan for det første ske ved at fremskynde pensionsbeskatningen. Den danske stat har aktuelt et tilgodehavende på omkring 1750 milliarder kroner. Hvis beskatningen fremrykkes til indbetalingstidspunktet, vil det give en årlig forbedring af de offentlige finanser på 40 – 60 milliarder kroner.
For det andet kan de skattelettelser tilbagerulles, som primært borgerlige regeringer har givet de seneste årtier, fortrinsvis til de velstillede. Siden 2002 er der i varig virkning på indkomstskat givet lettelser på årligt op mod 35 milliarder kroner, hvortil kommer lettelser af afgifter og ejendomsskatter (skattestoppet). Da det har været finansieret gennem besparelser på velfærden, bør de geninddrages til bedste herfor.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.