KØBENHAVN: Negieb Khaja og Nidal Abu Ari fortæller om Gaza og Vestbredden
På under to måneder er over 12.000 civile blevet dræbt under Israels mange bombeangreb på Gaza. Omkring 1,5 millioner mennesker er internt fordrevne, og der er ingen steder at føle sig sikre. Mens situationen i Gazastriben forværres, eskalerer volden på Vestbredden, hvor spændinger mellem israelske bosættere og den palæstinensiske befolkning intensiveres.
Den 29. november klokken 18 vil journalister Nagieb Khaja og Nidal Abu Arif berette om situationen henholdsvis i Gaza og på Vestbredden. Det foregår på KUA, LOKALE 23.0.50 (auditorium) og er arrangeret af Studerende mod Besættelsen.
Nagieb Khaja er en prisvindende journalist og dokumentarinstruktør, hvis fokusområde i 19 år har været krigen i Afghanistan og senere Syrien. Senest vandt han sammen med tre kolleger fra Ekstrabladet Cavlingprisen for afsløringerne om de danske børn i Syrien. Nagieb dækkede den israelske invasion af Gaza i 2014, og til dette arrangement, vil han fortælle om sin nylige tur til Vestbredden.
Nidal Abu Arif er dansk-arabisk journalist, som er født og opvokset i Gaza, og stadig har familie i området. Nidal besøgte Gaza flere gange i løbet af de sidste par år, senest i januar 2023. Han har skrevet flere artikler, der beskriver hverdagslivet for de mere end 2,3 millioner indbyggere i den lille enklave.
Eventet har ikke politisk karakter og vil blot indeholde beretninger fra de to oplægsholdere.
Vi håber på at se mange interesserede!