Regering kollapset
Norge: Norges LO’s internationale afdeling protesterer imod, at den delvist statsejede våbenproducent Nammo har solgt våben til Israel.
Nammo har leveret 1800 M141-raketaffyringsramper til USA, som nu er videresendt til Israel. Norge forbyder ellers våbeneksport til lande, der er i krig eller konflikt. Men der er et smuthul loven, for våben, der er produceret af en norsk virksomheds fabrik i udlandet kan leveres til lande i krig. Nammo mener, at alle regler er blevet overholdt, for våbnene er produceret i Nammos fabrik i USA.
Israel har nu bedt USA om at levere yderligere 1200 M141-raketaffyringsramper, og det vækker vrede i det landsdækkende norske fagforbund LO’s internationale udvalg.
– Vi mener, at staten som ejer skal være tydelig om, hvad vi forventer af norske virksomheder. Det er enkelt, det skulle ikke være sket, siger Liv Tørres, leder af LO’s internationale afdeling.
– Fra LO’s side er vi krystalklare på, at det her er uacceptabelt, og at virksomhederne også har et ansvar. De kan ikke undre sig over det her. Der er internationale retningslinjer fra FN, tilføjer hun.
Også den socialdemokratiske ungdomsorganisation AUF mener, at det er uacceptabelt, hvis Norge er med til at bryde folkeretten ved at sælge våben til Israel, som blive brug mod palæstinenserne i Gaza. Astrid Hoem, der er forkvinde for AUF mener, at den norske stat har ansvaret for, at norskproducerede våben ikke ender i Israel og bliver brugt i krigen.
Egypten: En lokalt produceret sodavand har fået ny renæssance i kølvandet på Israel krig mod Palæstina. En landsdækkende kampagne for at boykotte vestlige produkter fra virksomheder, der støtter Israel, spreder sig i Egypten, og det har pustet nyt liv i den lokale produktion af læskedrikke.
Spiro Spathis er Egyptens ældste sodavandsproducent stiftet i 1920. Nu har virksomheden svært ved at følge med efterspørgslen. Egypten er ikke det eneste sted, hvor boykotbølgen breder sig. I Indonesien startede man med at boykotte McDonalds allerede midt i oktober, da burgerkædens israelske afdeling afslørede, at den havde leveret gratis måltider til det israelske militær under krigen mod Gaza.
Israel: Fem lande har bedt Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) om at undersøge, hvad der foregår i de besatte palæstinensiske områder, inklusive i Gaza. De fem lande er Bolivia, Bangladesh samt de afrikanske lande Sydafrika, Comorerne og Djibouti.
Anmodningen kommer for at sikre, at domstolen vier sin opmærksom på den alvorlige situation i Gaza, siger Sydafrikas regering. ICC har allerede en undersøgelse af formodede krigsforbrydelser begået under Israels krig mod Gaza i 2014.
I en erklæring fra ICC hedder det, at domstolen har indsamlet en betydelig mængde information og beviser om forbrydelser i de palæstinensiske områder, også begået af palæstinensere.
Israel er ikke medlem af ICC, mens Palæstina blev medlem i 2015.
Libanon: Mandag rettede israelsk militær endnu et angreb på den libanesiske tv-station Al-Mayadeen – denne gang dødeligt. Tirsdag eftermiddag bombede Israels hær den 25-årige journalist Farah Omar og fotojournalisten Rabih Me’mari, netop som de havde afsluttet en livesending fra de sydlige Libanon.
I forvejen har Israel lukket for tv-stationens udsendelser både i selve Israel samt i de besatte palæstinensiske områder, fordi den ifølge de israelske myndigheder tjener Israels fjender og skader dets nationale sikkerhed.
Det Internationale Journalistforbund (IFJ) fordømmer de mange drab på mediefolk. Siden 7. oktober er mindst 52 journalister og andre ansatte i mediebranchen blevet dræbt i Israels krig mod Gaza. De seneste tre dage har ti journalister mistet livet under israelske bombardementer – otte i Gaza og to i Libanon.
BRIKS+: Tirsdag mødtes de fem oprindelige BRIKS-lande – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika til et virtuelt topmøde om Israels krig mod Gaza. Med på mødet var også FN’s generalsekretær António Guterres og de seks kommende medlemslande Argentina, Etiopien, Egypten, Saudi-Arabien, Iran og Forenede Arabiske Emirater.
Efter mødet udsendte det sydafrikanske formandskab en erklæring, hvor topmødet kræver stop for krigen, at alle kamphandlinger indstilles fra begge sider for at kunne lette den alvorlige humanitære situation i Gaza, fordømmer alle angreb på civile og tvangsforflytninger og deportationer af palæstinensere fra deres eget land.
Globalt: På Black Friday, den 24. november, vil Amazon, verdens største e-handelsvirksomhed, blive ramt af den største strejke i dets 30-årige historie.
I Storbritannien vil 1000 ansatte på Amazons lager i Coventry nedlægge arbejdet på grund af en igangværende konflikt om underbetaling. Det er den 28. aktionsdag i striden med Amazon.
I solidaritet med de aktionerende Amazon-arbejdere i Coventry har ansatte på virksomhedens lagre i Italien, Tyskland og USA besluttet at sympatistrejke samme dag under sloganet: “Tving Amazon til at betale”.
USA: Den anerkendte amerikanske skuespiller Susan Sarandon er smidt ud som klient af Hollywood agentbureau UTA, efter at hun har talt ved flere demonstrationer til støtte for palæstinenserne. I taler har hun opfordret andre til fortsat at tale offentligt til støtte for palæstinenserne. Sarandon er blandt andet blevet kritiseret for at sige:
– Der er mange mennesker, der er bange for at være jøder i denne tid, og som får en smagsprøve på, hvordan det føles at være muslim i dette land.
Susan Sarandon er ikke den eneste, som er blevet fyret for sin støtte til palæstinensere under Israels krig mod Palæstina. Scream VI-stjernen Melissa Barrera, som var udset til at spille hovedrollen i den nye Scream VII, blev tirsdag fyret fra filmen af produktionsselskabet Spyglass.
Ifølge Spyglass blev hun fyret, fordi selskabet mener, at hun på sociale medier har postet antisemitiske udtalelser. Melissa Barrera har blandt andet beskrevet Israels krig som folkemord.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
