I månedsvis har flere end 80 journalister fra 16 medieorganisationer arbejdet sammen om at afdække omfanget af en række lækkede dokumenter fra israelske NSO Group.
Dokumenterne, som er blevet lækket til Amnesty International og Forbidden Stories, giver et indblik i et monster af en industri, som specialiserer sig i at bryde retten til privatliv og brevhemmelighed og tillader indkøberne af deres produkter at snage i modstanderes og irriterende journalisters smartphones.
Den journalistiske udgravning af overvågningens omfang er blevet døbt Projekt Pegasus, efter den spyware som gør NSO Groups kunder i stand til at overvåge SMS’er, mails og fotos samt aflytte telefonsamtaler og anden kommunikation ved at aktivere telefonens mikrofon.
Som mediet The Guardian skriver, har 60 klienter i 40 lande, ifølge NSO Group, købt adgang til overvågning af udvalgte smartphones. Det israelske overvågningsfirma ønsker ikke at fortælle, hvem deres klienter er, eller hvilke lande de kommer fra.
Ved nøje at undersøge de lækkede data var journalisterne og Amnestys Security Lab imidlertid i stand til at identificere 10 regeringer, som er en del af NSO Groups kundekreds: Aserbajdsjan, Bahrain, Kasakhstan, Mexico, Marokko, Rwanda, Saudi-Arabien, Ungarn, Indien og De Forenede Arabiske Emirater.
Listen over ofre for overvågning via Pegasus omfatter blandt andre journalister, virksomhedsledere, NGO-medarbejdere, fagforeningsledere, ministre, præsidenter og regeringsledere.
Der går en lige linje fra Snowdens afsløringer af NSA’s dataindsamling og deres netværk af private leverandører af værktøjer til masseovervågning, over techgiganters milliardforretning med datahøst og til NSO Group og den overvågningsindustri, som tjener penge ind til ejerkredsen ved at undergrave retten til privatliv – retten til at sende private SMS’er eller snakke med sin advokat uden at blive overvåget. En milliardindustri som truer ytringsfriheden, blandt andet ved at undergrave journalisters mulighed for at beskytte deres kilder.
Vores inderste hemmeligheder, vores ønsker og drømme, vores private kommunikation og vores bevægelsesmønstre og spontane reaktioner er blevet en vare, som købes og sælges på et stort set ureguleret marked – til gavn for monopolkapitalen og de politiske magthavere.
Glem de såkaldt liberales skåltaler om ytringsfrihed – den er for eliten blot friheden til at holde pøblen nede ved at nære modsætninger, racisme og religiøse fordomme. I virkeligheden gælder for storkapitalen og dens politiske skødehunde kun friheden til uhindret profitmaksimering gennem udbytning af det arbejdende flertal.
Der er brug for et opgør med den korrupte klike, som sidder på flæsket – brug for at vende samfundet på hovedet – hvis frihed skal blive mere end en hul floskel.
Indtil da må vi kræve nationale og internationale begrænsninger for overvågning, datahøst og ophobning af rådata.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.