Nyhedskommentar
Grønlandske og danske retsfølelser
Den grønlandske retsfølelse har fokus på resocialisering, mens dansk retsfølelse har fokus på straf.
|
Af Hans Jørgen Engbo, Landsforeningen KRIM
I Grønland straffer man ikke lovovertrædere, og fængsler findes der ingen af. Sådan ser det i hvert fald ud, når man studerer den grønlandske kriminallov, som har været gældende siden 1954.
Frihedsberøvelse fik oprindelig en yderst beskeden plads i lovens reaktionssystem. Der var i den grønlandske sædvaneretlige kultur ingen tradition for at anvende frihedsberøvelse som kriminalretlig reaktion, og man havde derfor ingen fængsler i landet.
Det nærmeste, man kunne komme frihedsberøvelse, var ifølge kriminalloven forvaring, som kunne anvendes over for visse lovovertrædere, når hensynet til samfundets sikkerhed gjorde det påkrævet.
Men selv under fuldbyrdelse af forvaring havde de dømte en ret vid adgang til at færdes ude i samfundet, så en egentlig indespærring var der i praksis sjældent tale om for de få, som blev idømt forvaring.
Foranstaltning i stedet for straf
Ved en lovændring i 1963 blev anbringelse i anstalt indført som kriminalretlig reaktion, mens forvaring udgik af reaktionssystemet.
Man brugte ikke – og bruger heller ikke i dag – betegnelsen fængsler om de grønlandske anstalter, og loven taler heller ikke om straf, men om foranstaltninger.
Det var tanken, at en anstalt ikke skulle have karakter af et fængsel, men blot være et sted, hvor de domfældte kunne bo og være under et vist effektivt tilsyn, samtidig med at de ved arbejde, undervisning og fritidsvirksomhed kunne deltage i det almindelige samfundsliv.
Grønlandsk retsfølelse har med andre ord fokus på resocialisering, mens dansk retsfølelse modsat har fokus på straf.
Man har beskrevet forskellen mellem det grønlandske og det danske sanktionssystem ved at tale om “gerningsmandsprincippet” som modsætning til “gerningsprincippet”.
Man lagde i grønlandsk ret mere vægt på at finde en foranstaltning, som var afstemt efter gerningsmandens behov end på at udmåle en straf i forhold til den begåede gerning.
Kriminalloven indeholdt – og indeholder fortsat – ingen rammer for udmåling af foranstaltninger (“strafferammer”) for de enkelte forbrydelser. Den generelle ramme for anstaltsdomme er ti år, og domstolenes konkrete udmåling er for næsten alle forbrydelsestyper noget mildere end efter dansk retspraksis.
Eksempelvis vil et drab, som i Danmark straffes med tolv års fængsel, typisk medføre syv års anstaltsanbringelse i Grønland.
Ved særlig grove, personfarlige forbrydelser kan der idømmes tidsubestemt forvaring på samme måde som i dansk ret. Grønland har seks anstalter, som alle er åbne, dog suppleret med en lukket afdeling ved den nybyggede anstalt i Nuuk.
Før den lukkede afdeling blev taget i brug i 2019, var der i kriminalloven hjemmel til at dømme særlig farlige kriminelle til forvaring i Herstedvester Fængsel i Danmark.
Denne mulighed eksisterer ikke længere.
Øget fordanskning
Kriminalloven er siden dens tilblivelse i 1954 blevet ændret flere gange med øget “danificering” som resultat. Både i loven og i praksis er det grønlandske retssystem kommet til at minde mere og mere om det danske system.
Det er ikke uden grund, at man i folkemunde og i medierne betegner den nye anstalt i Nuuk som et fængsel.
Bygnings- og regimemæssigt minder det til forveksling om de nyere lukkede fængsler i Danmark, til dels i modstrid med politiske ønsker i Grønland.
Reglerne om fuldbyrdelse af anstaltsdomme blev ved en lovreform i 2010 i vid udstrækning kopieret fra de danske regler om straffuldbyrdelse.
Det principielle, idémæssige grundlag er blevet fastholdt, men i en noget modificeret udgave.
Gerningsmandsprincippet og gerningsprincippet er nu ligestillede. Strafsynspunkter vejer tungere end tidligere, selv om ordet straf fortsat ikke optræder i loven.
Dansk retsfølelse i Grønland
Denne udvikling er blandt andet præget af, at det diffuse begreb “retsfølelsen”, som siden 1970’erne har spillet en dominerende rolle i den danske strafferetlige debat og praksis, i de seneste årtier også er dukket op i Grønland.
Men retsfølelse – eller retsbevidsthed – er ikke et begreb med et entydigt indhold.
En undersøgelse af retsbevidstheden i Grønland for få år siden viste, at 77 procent af befolkningen mente, at samfundets reaktioner mod kriminalitet skal tjene til at hjælpe og støtte den kriminelle, mens kun 15 procent så afstraffelse som et mål med reaktionerne.
I Danmark fik en tilsvarende undersøgelse det modsatte resultat, idet kun 29 procent ville hjælpe og støtte, mens 57 procent ville straffe den dømte.
Grønlandsk retsfølelse har med andre ord fokus på resocialisering, mens dansk retsfølelse modsat har fokus på straf.
Det er indtil videre fortsat den danske stat, som har ansvaret for både lovgivning om og administration af det grønlandske retsvæsen.
Folketinget og justitsmyndighederne bør sikre, at det grønlandske retsvæsen udvikles i harmoni med grønlandsk retsfølelse og ikke under påvirkning af dansk straffepopulistisk retsfølelse.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
11. november 2023 | 06:45
