Uddannelse til fremtiden
Der er brug for at gøre professionsuddannelserne mere attraktive, så flere vil uddanne sig til for eksempel socialrådgiver, pædagog eller sygeplejerske. Derfor er det dybt bekymrende, at flere af uddannelsesstederne nu skal spare, fordi professionsuddannelserne samlet set oplever et faldende optag, skriver Signe Færch i denne blog.Velfærden er i krise. Vi mangler uddannet personale til at tage sig af udsatte, syge, børn og ældre, og de offentligt ansatte mangler tid til at udføre deres arbejde på en fagligt tilfredsstillende måde.
Det går ud over kvaliteten af behandlingen på hospitalet, børnenes udvikling og hjælpen til mennesker i krise. Og det går ud over de offentligt ansatte, der bliver mere og mere pressede og syge af deres arbejde og derfor oftere forlader velfærdsfagene som pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.
En stor del af løsningen, som både jeg og mange andre vedholdende bringer på banen, er at sikre bedre arbejdsvilkår. Men vi er også nødt til at se på, hvordan vi gør professionsuddannelserne mere attraktive i sig selv. Her står vi nemlig også med store udfordringer.
Stort fald i antal ansøgere
Socialrådgiveruddannelsen har de seneste fire år fået 25 procent færre ansøgere til kvote 1. Samtidig falder alt for mange fra undervejs – når et nyt hold studerende får deres uddannelse som socialrådgivere, har de mistet hver fjerde af deres medstuderende, siden de begyndte på studiet.
En af de store styrker ved vores uddannelse har altid været mangfoldighed. Nogle af de studerende kommer fra hjem med PH-lamper og tunge bøger i stuen, mens andre er vokset op med socialt belastede forældre uden uddannelse. Mange har haft en barndom lige i midten.
Jeg frygter, at de aktuelle besparelser vil ramme så hårdt, at det vil tage mange år at råde bod på skaden.
Dermed bringer de studerende vidt forskellige perspektiver på samfundet ind i undervisningen, som giver frugtbare diskussioner om faget og de mennesker, vi arbejder med.
Desværre er mangfoldigheden udfordret af, at færre og færre unge med gode karakterer fra gymnasiet vælger at søge ind på socialrådgiveruddannelsen, mens stadig flere af de studerende har behov for særlig støtte.
Samtidig efterlyser de studerende mere praktik, så de bliver bedre rustet til det enormt komplekse, ansvarstunge og følelsesmæssigt hårde arbejde, de skal varetage som uddannede socialrådgivere.
Brug for bedre rammer – ikke nedskæringer
Der er i dén grad brug for at forbedre rammerne for både studerende og undervisere på socialrådgiveruddannelsen. Derfor er det dybt bekymrende, at flere af uddannelsesstederne nu skal spare penge, fordi professionsuddannelserne samlet set oplever et faldende optag.
I forvejen modtager vores uddannelse færre penge pr. studerende end de øvrige professionsuddannelser, og hvis vi også i fremtiden skal have et sikkerhedsnet for alle de mennesker, der har dårlige kort på hånden på grund af en svær opvækst eller rammes af en livskrise, skal uddannelsen prioriteres.
Jeg ved, at politikerne gerne vil prioritere professionsuddannelserne. Det er meget positivt. Men jeg frygter, at de aktuelle besparelser vil ramme så hårdt, at det vil tage mange år at råde bod på skaden – år, som vi ikke har, hvis kvaliteten i socialrådgivernes arbejde skal opretholdes. Og den skulle allerhelst forbedres.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.