Rundt omkring i landet er sygeplejerskernes strejke, der nu går ind i sin sjette uge, efterhånden meget mærkbar.
– På Aalborg Universitetshospital har strejken en kæmpe betydning og er meget mærkbar. Der ligger mange færdigbehandlede patienter på gangene, som ikke kan udskrives, fordi hjemmesygeplejerskerne er udtaget til strejke, siger Pia Jødal Næss-Schmidt, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på universitetshospitalet.
Heldigvis oplever vi en kæmpe støtte og opbakning. Mange kommer hen og siger, at de håber, vi får noget ud af strejken.
Pia Jødal Næss-Schmidt, tillidsrepræsentant Aalborg Universitetshospital
– Ledelsen prøver alt, hvad de kan, i forhold til at flytte patienterne til andre matrikler, så de bliver fordelt mest muligt. Men det er virkelig voldsomt. Nogle steder er gangene fyldt op, tilføjer hun.
Aalborg Universitetshospital er spredt på flere adresser i Aalborg og har derudover også afdelinger i Hjørring, Thisted, Farsø, Hobro, og Frederikshavn. De fire sidstnævnte steder er sygeplejersker udtaget til strejke.
Men afdelingerne i Aalborg er altså også meget påvirket af strejken på grund af, at hjemmesygeplejerskerne er med i konflikten.
– Vi mærker også strejken på grund af mange udskudte operationer og behandlinger, forklarer Pia Jødal Næss-Schmidt.
På landsplan er næsten 42.000 aktiviteter på sygehusene blevet udsat i løbet af strejkens fire første uger. Det omfatter blandt andet planlagte operationer, behandlinger og ambulante besøg.
– På vores afdeling er mange behandlinger blevet udskudt. Ventelisten bare stiger og stiger. Vi tager os selvfølgelig af alt det livsvigtige, men der er mange operationer, kontroller og forundersøgelser, der bliver udskudt, siger Marianne Priskorn, tillidsrepræsentant på mave-tarmafdelingen på Hvidovre Hospital, der er udtaget til strejken.
I sundhedsplejen i Aarhus Kommune, der også er i strejke, er konsekvenserne også begyndt at blive mærkbare nu.
– I begyndelsen kunne det ikke mærkes så meget. Nødberedskabet besøger stadig familier med nyfødte børn på fjerde- eller femtedagen efter fødslen. Derudover tager vi os stadig af de mest sårbare og udsatte familier og børn, fortæller Lise Friis Rasmussen, der er tillidsrepræsentant i Sundhedsplejen Øst i Aarhus.
Under normale omstændigheder ville sundhedsplejerskerne komme på besøg igen hos alle familier omkring en uges tid efter første besøg. Men det besøg er, ligesom Sundhedsplejens andre tilbud, ikke en del af nødberedskabet.
– Det kan mærkes nu. Vi hører fra praktiserende læger og Efterfødselsklinikken på hospitalet, at de bliver kontaktet af forældre, der er bekymrede for deres barns trivsel, har spørgsmål til amningen eller andet, og her ville forældrene jo normalt kontakte sundhedsplejersken, forklarer Lise Friis Rasmussen.
Hun understreger, at der er stor opmærksomhed omkring børn med særlige problemer. Hvis et barn for eksempel har tabt sig mere end syv til ti procent efter fødslen ved det første besøg, skal det have besøg igen indenfor de næste 48 timer af sundhedsplejersken.
– Alle vil jo helst passe deres arbejde. Vi kan jo godt se, at vi sætter familierne i en svær situation, men samtidig møder vi opbakning fra familierne til vores strejke, fortæller Lise Friis Rasmussen.
Sundhedsplejen Øst i Aarhus råder under normale omstændigheder over 25 sundhedsplejersker. Lige nu er der tre i nødberedskabet. Opgaven med at bemande nødberedskabet går på skift.
Sundhedsplejersker er uddannede sygeplejersker, der har taget en ekstra specialuddannelse af halvandet års varighed.
Selvom det er hårdt, og der er bekymring over børnenes situation, er der en god stemning blandt de strejkende, oplever Lise Friis Rasmussen.
Samme melding lyder fra Aalborg og København.
– Stemningen er rigtig god. Der er en stor kampgejst, og de strejkende får mere og mere energi, jo længere tid arbejdsgiverne og politikerne er helt tavse. Det er fuldstændig uansvarligt, at de ikke handler nu, siger Marianne Priskorn.
– Heldigvis er der stadig en stor kampgejst. Vi er samlet om et fælles mål. Men samtidig er der også stor frustration over, at arbejdsgiverne og politikerne fuldstændigt ignonerer os, erklærer Pia Jødal Næss-Schmidt.
Begge de to peger på, at strejken grundlæggende set handler om sundhedsvæsenets fremtid. Bliver sygeplejerskerne ikke sikret en ordentlig løn og gode arbejdsforhold, vil de nuværende problemer med at tiltrække og fastholde sygeplejersker fortsætte og være med til at køre sundhedsvæsenet i sænk, mener de.
Selvom kampgejsten er stor blandt de strejkende, betyder det ikke, at det ikke er hårdt at være ude i konflikt, understreger Marianne Priskorn.
– De strejkende betaler en høj pris. De kan ikke holde sommerferie med deres familie, de skal sikre, at nødberedskabet kører, samtidig med at de skal være synlige i gadebilledet. Derudover har mange vrøvl med lønudbetalingen, fordi de er blevet trukket alt for meget i lønnen for juni, siger hun.
Da sygeplejerskerne gik i strejke den 19. juni, trak arbejdsgiverne en del af deres juniløn på grund af strejken. Men i mange tilfælde har de trukket alt for mange penge op til 16.000 kroner i alt for at være på den sikre side. De tusindvis af kroner, der mangler, slås sygeplejerskerne stadig for at få tilbagebetalt.
Lise Friis Rasmussen skulle have været på ferie i Spanien med mand og 12 andre familiemedlemmer. Men hun måtte blive hjemme på grund af strejken.
– Jeg måtte i stedet arbejde i nødberedskabet, som jeg er ansvarlig for. Det var selvfølgelig hårdt, ikke at kunne komme med, men jeg er glad for, at resten af familien tog afsted og fik en god ferie, erklærer hun.
Nu har alle de strejkende sygeplejersker deres ferie til gode og skal holde den efter strejken. Det vil kunne mærkes til den tid, hvor der også vil være en pukkel af udskudte behandlinger, konstaterer Marianne Priskorn.
– Arbejdsgiverne har ikke ønsker at gå i dialog om muligheden for at kunne afholde noget af ferien under strejken. Det kommer de nok til at fortryde senere hen, mener hun.
Alle tre tillidsrepræsentanter fortæller om et væld af forskellige aktiviteter, der skal være med til at synliggøre sygeplejerskernes konflikt og om stor støtte fra befolkningen på gaden.
– Heldigvis oplever vi en kæmpe støtte og opbakning. Mange kommer hen og siger, at de håber, vi får noget ud af strejken, fortæller Pia Jødal Næss-Schmidt.
– Folk er utroligt positive. Jeg har haft mange gode samtaler om vores løn og arbejdsforhold her under strejken, siger Marianne Priskorn.
Alle de tre tillidsrepræsentanter er godt tilfredse med Dansk Sygeplejeråds ageren under konflikten. De glæder sig over, at konflikten bliver udvidet først med omkring 700 flere strejkende fra 10. august og igen med 225 ekstra fra 17. august.
I dag er godt 4750 i strejke, men det antal bliver altså øget med små 1000 i løbet af august.
De nye områder er valgt, så de har så stor effekt som muligt. For eksempel udvides strejken i Region Nordjylland, så der stort set lukkes for al planlagt kirurgi i regionen.
– Jeg synes, at ledelsen af Dansk Sygeplejeråd gør det rigtig godt. Udvidelsen af strejken er valgt, så vi med relativt få flere i strejke kan ramme meget mærkbart, siger Pia Jødal Næss-Schmidt.
– Det er den fuldstændige tavshed på den anden side af bordet, der er frustrerende. Arbejdsgiverne burde tage ansvar. Det er selvfølgelig et problem, at Danske Regioner ikke har pengene, dem skal de have fra finansministeren. Derfor er det forkert, når nogle siger, at folketingspolitikerne ikke har noget med strejken at gøre. De skal bevilge penge til regionerne, så vi kan rette op på uligelønnen, tilføjer hun.
Marianne Priskorn advarer regeringen om at gennemføre det, hun betegner som et “uværdigt” lovindgreb.
– Det vil bare øge frustrationerne og skræmme endnu flere sygeplejersker væk fra faget, konstaterer hun.
Også Lise Friis Rasmussen peger på, at regeringen er nødt til at gå ind og sikre en reel løsning på konflikten.
– Dansk Sygeplejeråd skal holde fast nu. Hvis ikke, der kommer en løsning med ekstra løn, vil utilfredsheden blandt sygeplejerske og sundhedsplejersker fortsætte, og vi vil få sværere og sværere ved at rekruttere nye ansatte. Vi er nødt til at kæmpe nu, hvis vi fortsat skal have et sundhedsvæsen om nogle år, erklærer hun.
Hvert tredje forsøg på at rekruttere en sygeplejerske er forgæves, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for perioden september 2020 til februar 2021.
Konsekvensen er at mange sygeplejerskestillinger er ubesatte, hvilket betyder mange vikarer, ekstra vagter og overarbejde. Alt sammen noget, der presser arbejdsmiljøet for de resterende fastansatte.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
“Det er den fuldstændige tavshed på den anden side af bordet, der er frustrerende” = ja, det tror da fanden, men hvor længe vil det vare, for befolkningen (også kaldt VÆLGERNE) kan ikke lide disse tilstande. Ergo: fut i fejemøget, tak!
Log ind for at svarewftucentral.org
Log ind for at svareWFTUCENTRAL.org/history
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
